Urinvejsinfektioner hos børn

Urinvejsinfektioner kan være alvorlige og føre til andre lidelser eller sygdomme. Af den grund er det grundlæggende at forstå symptomerne og gå til en læge, så snart de dukker op.

Urinvejsinfektioner hos børn er meget gængse. Disse infektioner opstår typisk, når bakterier trænger ind i urinvejen, blæren og/eller nyrerne. Det er nødvendigt at gå til lægen for at starte behandlingen så hurtigt som muligt, hvis symptomerne er til stede.

Denne artikel beskriver præcis, hvad urinvejsinfektioner er, og hvordan de bliver behandlet.

Urinvejsinfektioner hos børn

Urinvejsinfektioner kommer fra tilstedeværelsen eller formeringen af mikroorganismer i urinvejene. En urinvejsinfektion uden symptomer er en anderledes type af infektion ved navn asymptomatisk bakteriuri.

Overordnet set skelner man urinvejsinfektioner fra hinanden baseret på, hvor infektionen er placeret.

Den mest gængse bakterie, som udvikler sig til en urinvejsinfektion hos børn, er proteus, klebsiella, enterobakterier, streptokokker og stafylokokker. Hos nyfødte opstår de også ofte på grund af blandt andet listeria monocytogenes og enterokokker.

Desværre er urinvejsinfektioner hyppige hos børn og kan være tilbagevendende. De kan faktisk udvikle sig til langvarige komplikationer. Det er derfor meget vigtigt at gå til en børnelæge og begynde behandlingen så hurtigt som muligt for at forhindre, at urinvejsinfektionen udvikler sig til noget mere seriøst eller langvarigt.

Symptomer på urinvejsinfektioner

Typisk varierer symptomer på urinvejsinfektioner afhængig af barnets alder. Det er faktisk mere besværligt at opdage symptomerne hos nyfødte eller børn under seks måneder. Gængse symptomer inkluderer dog feber (som regel højere end 37°C) og smertefuld vandladning.

Overordnet ser er dette nogle af de mest gængse symptomer:

• Smerte, kløe eller en brændende fornemmelse ved vandladning.
• Feber.
• Smerte i området ved blæren.
• Lugtende, grumset urin, som endda kan indeholde blod.
• Irritabilitet og opkast.
• Generelt ubehag og kuldegysninger.
• En konstant trang til at urinere, selv når der kun er en lille mængde urin.

I tilfælde af akut nyrebækkenbetændelse – eller når infektionen når nyrerne – er symptomerne som regel mere alvorlige. Der kan for eksempel være alvorlige tilfælde af feber, udmattethed, mangel på appetit og opkast.

Komplikationer

Urinvejsinfektioner indebærer også nogle risici og har mulige komplikationer. Nogle inkluderer:

• Urinvejsproblemer (for eksempel obstruktioner i urinrøret).
• Misdannelser eller komplikationer i nyrerne.
• Vesikoureteral refluks, som er en lidelse, der får urinen til at strømme til nyrerne og urinlederne.

Hvordan diagnosticerer læger urinvejsinfektioner hos børn?

Lægen vil udføre en fysisk undersøgelse og vil også udføre en urinprøve og urinkultur. Generelt vil analysen give specialisten mulighed for at afgøre typen af infektion og vælge den bedste behandling.

Det afhænger af barnets alder, hvordan lægen vælger at indsamle urinen til analysen. Hos ældre børn vil lægen blot bede barnet om at urinere i et steriliseret bæger. Til yngre børn, der stadig bruger ble, vil læger dog som regel bruge et kateter til at indsamle prøven.

Hvordan bliver urinvejsinfektioner hos børn behandlet?

Urinvejsinfektioner bliver behandlet med antibiotika. Nogle gange kan lægen bede om en ny urinvejsprøve efter at have gennemført behandlingen for at bekræfte, at infektionen er blevet fuldstændig udryddet. Dette sikrer, at infektionen ikke vil dukke op igen eller sprede sig til andre dele af kroppen.

I de mest alvorlige tilfælde af urinvejsinfektioner kan børn blive nødt til at blive indlagt. Dette er især tilfældet, hvis han eller hun er mindre end seks måneder gammel, hvis infektionen har påvirket nyrerne eller barnet er dehydreret.

Anbefalinger til forældrene

• Når de første symptomer dukker op, bør barnet øjeblikkeligt komme til lægen for at få den korrekte diagnose.
• Efter at være blevet diagnosticeret følges lægens instrukser og anbefalinger, og der gives antibiotika ud fra lægens anbefalinger.
• Hold øje med, hvor ofte barnet urinerer. Hvis de er gamle nok til at tale, kan man spørge dem, hvordan de har det, og om de mærker smerte, når de urinerer.
• Giv barnet masser af vand at drikke. Undgå at give dem sodavand, te og andre drikkevarer. De skal være godt hydreret for at hjælpe med at skylle infektionen ud af deres system.
• Med hensyn til forebyggelse skal man sikre, at børn, der stadig bruger ble, får skiftet ble ofte for at hjælpe med at holde barnets urinvej hygiejnisk og ren.
• Hos ældre børn, der allerede bruger toilettet selv, skal man være sikker på, at man lærer dem om ordentlig hygiejne og vaner. For eksempel bør man lære piger at tøre sig selv forfra og bagud, så bakterierne fra anus ikke trænger ind i urinvejen.
• Vælg også bomuldsundertøj og undgå syntetiske materialer, som gør det svært at komme af med sved.

Som konklusion er urinvejsinfektioner som regel milde og kan nemt behandles med antibiotika.

Hvis du har spørgsmål, bør du dog alligevel altid tale med en børnelæge for at få de bedste løsninger og råd. Husk også at indføre gode hygiejnevaner hos børn fra en tidlig alder.