Vaskulær perforering og centrale venekatetre

07 januar, 2021
Vaskulær perforering er en usædvanlig komplikation. I denne artikel kan du lære mere om de forskellige typer katetre, og hvad der kan forårsage dette sjældne problem.

Centrale venekatetre kan forårsage en skade på de omkringliggende strukturer, hvis det ikke lægges korrekt. Vaskulær perforering kan for eksempel opstå, hvis spidsen af kateteret er malplaceret. Heldigvis er vaskulær perforering en usædvanlig komplikation. Kun 10% af perforeringer finder sted i de centrale vener.

Men når det opstår, bliver det som regel ikke diagnosticeret, før det er for sent, og derfor kan det være farligt. Derfor skal vi se nærmere på denne skade, og hvordan man opdager den.

Vaskulær perforering: De forskellige typer af centrale katetre

Disse katetres design gør således, at de strækker sig ind i den største centrale vene nær hjertet. Katetre kan variere i størrelse, længde og antal kanaler, afhængigt af deres tiltænkte anvendelse.

En person med kateter

Disse er samlet set de primære typer af vaskulære katetre:

Centralt perifer indsættelseskateter

Dette er et langt kateter, der strækker sig ind i den største vene nær hjertet fra en vene i en arm eller et ben. Det omtales også som et “midline-kateter”, når det lægges på sådan en måde, at spidsen af kateteret forbliver i en relativt stor vene. Det strækker sig dog ikke ind i den større vene.

Kateter uden tunnel

Centralkateteret uden tunnel kan have en større kaliber og er beregnet til at blive anbragt i en relativt stor vene. Dette inkluderer en centralvene såsom jugularis, i halsen, i lårbenet eller i skridtet.

Tunneleret kateter

Dette kateter kan indeholde en del, der stimulerer vækstvæv, som hjælper med at holde det på plads i kroppen. Der findes tunnelerede katetre i forskellige størrelser og typer. Dets sikkerhed og lette adgang er nogle af de primære egenskaber ved et tunneleret kateter.

Kateterport

Dette er en permanent enhed, der består af et kateter koblet til et lille reservoir.

Der anvendes ofte ultralyd til at evaluere og identificere den egnede vene, hvor der kan lægges et kateter. Dette giver radiologen mulighed for at identificere dem hurtigere.

Placeringen af et centralt perifer indsættelseskateter er ofte forbundet med alvorlige komplikationer. Vaskulær perforering er en af dem. Således skal man altid sikre, at de bliver lagt korrekt.

Risiciene ved vaskulær perforering

Den valgte diagnosetest, når det kommer til vaskulær perforering på et centralt niveau, er computertomografi (CT).

Der er to typer risici, som er direkte forbundet med vaskulære katetre:

  • Dem, som opstår under placeringen.
  • Dem, som opstår, mens enheden er i kroppen.

Nogle af risiciene er:

  • Infektion ved snittet kort efter, at kateteret er blevet lagt.
  • Risiko for blødning.
  • Pneumothorax eller en akkumulation af luft i brystkassen, der kan føre til lungekollaps. Dette kan opstå, mens man lægger kateteret gennem en vene i brystet eller halsen. Det opstår dog ikke med armvener. 
  • Sjældent kan kateteret gå ind i en arterie i stedet for en vene. Hvis dette sker, skal lægen fjerne det. Det meste af tiden vil arterien hele af sig selv, selvom det engang imellem kan kræve kirurgisk reparation.
Vaskulær perforering kan forårsage infektion

Infektion grundet vaskulær perforering

Når der anvendes et vaskulært kateter, kan der opstå to typer af forsinket infektion:

  • En hudinfektion ved kateterets åbning.
  • En infektion i blodbanen.

Når lægen ikke fastgør kateteret ordentligt til huden, er der en risiko for, at det vil falde ud ved et uheld. Hvis dette sker, skal du lægge pres på snittet med en steril bandage og gøre din læge opmærksom på det så hurtigt som muligt.

Vi skal også notere, at enhver type vaskulær kateter kan blive tilstoppet med en blodprop. Du kan behandle proppen med et blodfortyndende middel, men sommetider vil lægen være nødt til at fjerne kateteret.

Det mest åbenlyse tegn på, at der er et problem med kateteret, er, hvis man har en følelse af uregelmæssige hjerteslag. Hvis du oplever dette, skal du straks kontakte din læge, men overordnet set er katetre sikre.

  • Carballo, M. (2015). Elección de un catéter de acceso periférico. Técnicas y Procedimientos de Enfermería.

  • Juan, I. (2006). POSICIÓN IDEAL DE LA PUNTA DEL CATÉTER VENOSO CENTRAL. Rev. Chil. Anestesia.

  • Aguinaga A, D. P. J. . (2011). Infección asociada a catéter en hemodiálisis: diagnóstico, tratamiento y prevención ACCESO VASCULAR EN HEMODIÁLISIS. NefroPlus. https://doi.org/10.3265/NefroPlus.pre2011.Jun.11016