Advarselstegn på hudkræft

Det er vigtigt ofte at undersøge sin hud for modermærker, der ændrer udseende, da dette er et af de tidligste tegn på hudkræft.
Advarselstegn på hudkræft

Sidste ændring: 06 november, 2018

Hudkræft er blevet en af de største trusler i den moderne verden. Forurening, udsættelse for ultraviolet lys og endda ernæring, er risikofaktorer, som kan være skyld i at der opstår kræftceller i huden. Den mest almindelige form for hudkræft er non-melanom, da denne type af kræftsvulster omfatter alle slags hudkræft undtagen ondartet melanom, som kommer fra melanocytterne i huden. I dagens indlæg vil vi gennemgå advarselstegn på hudkræft.

Årsager til hudkræft

  • En af de primære årsager til hudkræft er hyppig eksponering for ultraviolet stråling, som findes i sollys. Hvis man bliver udsat for stærkt sollys i længere tid, har man større risiko for at udvikle hudkræft. Risikoniveauet afhænger af intensiteten af sollys, eksponeringstiden og af, om huden er beskyttet af f.eks. solcreme eller tøj.
  • Brugen af højfjeldssol eller solarier er en anden risikofaktor, som kan føre til hudkræft. Solarier er en kilde til ultraviolet stråling, som har vist sig at forårsage non-melanom hudkræft. 
  •  Kontakt med eller udsættelse for giftige kemiske elementer, såsom arsenik, industriel tjære, kul, paraffin og visse typer olie.
  • Stråling fra strålebehandling.
  • Skader på eller alvorlig betændelse i huden, såsom alvorlige forbrændinger, huden ovenpå en knogleinfektion og/eller hud, som er beskadiget af inflammatoriske sygdomme.
  • Genetiske risikofaktorer.

Advarselstegn på hudkræft

Hudkraeft

Enhver ændring i huden, såsom sår, buler, pletter, mærker, skjolder eller andet ud over det sædvanlige, er et potentielt advarselstegn, som kan betyde at man har non-melanom hudkræft, eller i værste tilfælde, melanom hudkræft.

Tegnene på non-melanom hudkræft starter med mærker på huden- Blandt de vigtigste advarselstegn, er fremkomsten af en masse, en bule eller en plet, som fortsætter med at vokse over en tidsperiode, som kan vare flere måneder eller endda flere år. Et sår, som ikke heler indenfor tre måneder, kan også betyde hudkræft.

Basocellulært karcinom er en type af langsomt voksende kræft, der kan konstateres ved fremkomsten af røde, skællende, flade områder på huden.  Det kan også vise sig som små, voksagtige områder, som let kommer til at bløde. Den manifesterer sig også som mørkeblå, brune eller sorte områder på huden samt som uregelmæssige blodkar, som kan ses underhuden.

Pladecellekræft står for 20% af alle former for hudkræft, og udvikler sig i hudens øverste lag. Den kan konstateres ved fremkomsten af vækster, som normalt har en ru overflade, men kan også udvikle sig som værende et fladt, rødt område, der langsomt stiger i størrelse. Denne type kræft findes ofte på områder i ansigtet og på håndryggen.

Kaposi’s sarkom begynder i underhuden, men kan også starte i de indre organer. Det ramte område vil ofte begynde at ligne et blåt mærke, men vil udvikle sig til en kræftsvulst.

Tegn og symptomer på Melanoma (hudkræft)

Modermaerke kraeft

Et almindeligt træk ved hudkræft, er fremkomsten af et nyt modersmærke på huden eller en ændring i form eller farve i et eksisterende modersmærke. Et andet advarselstegn på kræft, er et modersmærke, som ser anderledes ud end resten af dem, man har. Under alle omstændigheder, er det altid bedst at tale med en læge hurtigt muligt.

En anden simpel måde at opfange hudkræft på, er ved at følge AKFDU-reglen:

  • Assymmetri: De to halvdele af modermærket matcher ikke hinanden.
  • Kant: Dårligt defineret, ujævne eller unormale kanter.
  • Farve: Ujævn farve, herunder nuancer af brunt eller sort. Der kan også opstå røde, blå, hvide eller lyserøde mærker.
  • Diameter: Et modersmærke med en diameter på over 6mm.
  • Udvikling: Ændringer i størrelse, form eller farve.

Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.