Ændringer i søvnmønstre kan forudsige degenerative sygdomme

· 22. oktober 2017
Undersøgelser har vist, at ændringer i søvnmønstre kan være med til at forudsige ​​nogle degenerative sygdomme.

Undersøgelser viser, at ændringer i søvnmønstre kan forudsige degenerative sygdomme, især under den såkaldte ‘Rapid Eye Movement’ (REM) fase.


I dagens artikel vil vi fortælle dig, hvad dine søvnmønstre kan fortælle dig om dit helbred.

Hvilke ændringer i søvnmønstre er vigtige?

Ændringer i søvnmønstre er vigtige at holde øje med.

Søvnforstyrrelser og søvnrelaterede problemer påvirker ikke kun mennesker, som har neurodegenerative sygdomme, såsom Parkinsons, demens eller Alzheimers.

De modificerer på den vanlige udvikling af éns drømmecyklus og kan blande sig i en persons mentale, følelsesmæssige eller fysiske funktion.

De vigtigste ændringer i søvnmønstre er:

  • Søvn apnea (pause i vejrtrækning)
  • Sengevædning (især børn)
  • Søvnløshed (dårlig, utilstrækkelig eller rastløs søvn)
  • Urolige ben (lemmer der bevæger sig kontinuerligt om natten)
  • Søvnlammelse (man vågner op i REM-fasen, når hjernen er aktiv, men uden at kroppen vågner, med undtagelse af øjnene)
  • Mareridt (brat og skræmmende opvågning)
  • Gå i søvne (gå eller lave andre aktiviteter mens man sover)
  • Narkolepsi (falder i søvn til enhver tid eller sted uden varsel

Der er også andre mindre almindelige søvnforstyrrelser, såsom:

  • Idiopatisk hypersomni (ændring af den normale hviletid og behovet for at sove 4 ekstra timer om dagen)
  • Tilbagevendende hypersomni (sover i op til 20 timer i dagevis)
  • Idiopatisk søvnløshed (neurologisk lidelse i vågen/søvncyklussen, der giver problemer, når man vågner op eller regulerer søvn)

REM-fasen og neurodegenerative sygdomme

Ændringer i søvnmønstre i REMfasen.

Ifølge en undersøgelse af Neurology Service i Hospital Clinic i Barcelona kan din adfærd under REM-fasen forklare eller varsle dig om visse sygdomme, såsom Parkinsons eller senil demens.

Patienter, der lider af mareridt om at blive angrebet eller mishandlet, og som sparker eller græder under REM-fasen, kan komme til at lide af neurodegenerative sygdomme i fremtiden på grund af mangel på dopamin i deres hjerner.

Patienter kan besøge en søvnklinik for at få foretaget nogle diagnostiske tests, der analyserer den type forstyrrelse, der påvirker dem. Derefter kan de identificere hvad det kan have af betydning for deres fremtid.

En sådan analyse udføres på ambulant basis i hospitalet eller klinikken. Læger sammenligner adfærden under REM-fasen med sandsynligheden for at udvikle en sygdom.

Søvnforstyrrelser kan give et tegn på forebyggelse af narkolepsi, et slagtilfælde eller døsighed. De kan også opdage åndedrætsproblemer som søvnapnea og snorken.

Søvnmønstre og neurologiske sygdomme

Der kan være sammenhæng mellem ændringer i søvnmønstre og neurologiske sygdomme.

Ud over at hjælpe patienter med søvnrelaterede respiratoriske forstyrrelser, tilbyder hospitalet i Spanien også søvnmedicin og undersøger forholdet mellem epilepsi og søvnforstyrrelser.

Ifølge neurologen Maria Gudin er det svært at differentiere et epileptisk anfald med et problem i en drøm.

Hendes kollega Mercedes Munoz hævder, at Parkinsons sygdom (den næsthyppigste neurodegenerative sygdom) er mere almindelig hos mennesker, der lider af søvnløshed, samt angst og depression.

  • Hypersomnia forekommer hos 80% af patienterne med Parkinsons sygdom.
  • Soveadfærdsproblemer, som opstår i REM-fasen, påvirker 40%.
  • Urolige ben syndrommet påvirker 20%.

Dette betyder, at flere søvnmønstre er almindelige blandt patienter med neurodegenerative sygdomme, og dette kan have indflydelse på deres livskvalitet.

Forstå søvnvaner

Deres søvnvaner kan være en første manifestation af sygdommen, hvilket gør det vigtigt at tilgå dem fra et terapeutisk synspunkt.

Dr. Estefania Segura sammenlignede de primære søvnforstyrrelser med forekomsten af psykiske sygdomme: skizofreni, depression, angst eller bipolar lidelse.

De er alle relateret til søvnproblemer. Det samme gælder for generel angst og post traumatisk stress lidelse.

En artikel hævder, at en stigning i forventet levetid hænger sammen med et større antal mennesker med demens generelt og især Alzheimers sygdommen.

Alderdom, Alzheimers og søvnforstyrrelser er stærkt forbundet. Når de kombineres med en genetisk prædisponering og eksterne faktorer, kan de alvorligt påvirke patientens livskvalitet.

For mange patienter fører forstyrrelser i søvn til indlæggelse. I disse tilfælde er ændringerne i deres søvnmønstre meget alvorligere end for dem, der ikke har nogen tilknyttet sygdom.

Karakteristika ved søvnforstyrrelser for dem, der har Alzheimers er:

  • Øgede bevægelser
  • Reduktioner i SWS (Slow-Wave-Sleep) og REM (Rapid Eye Movement)
  • Døsighed i løbet af dagen

Skader på neuroner, der holder dem i søvn, er hovedårsagen til disse søvnproblemer.

Hypothalamus og dit indre ur er ansvarlige for at sove og vågne, men for disse mennesker er de ikke synkroniserede.