Antisocial adfærd og hjernens struktur
I deres afsnit om psykiatri, udgav The Lancet den seneste forskning i den menneskelige hjerne udført på University College of London (UCL) i februar 2020. Artiklen handler om forbindelsen mellem antisocial adfærd og hjernens struktur.
For det første, var denne forskning et samarbejde mellem institutionen i London og forskere fra New Zealand, hvor forsøgspersonerne også kom fra. Queen Mary Hospital i New Zealand leverede disse forsøgspersoner.
For at udføre denne forskning, lavede de MR-scanninger på mere end 600 personer, der var 45 år gamle. Disse 600 personer er en del af en større enhed, der består af mere end 1000 personer. I New Zealand har de studeret dem siden barndommen.
Deres intention var at afgøre de faktorer, der kan påvirke en person gennem deres liv og gøre dem antisociale eller afhængige. Hvis de kunne afgøre disse faktorer, så ville det være muligt at påvirke dem på en positiv måde og undgå kriminalitet, for eksempel.
De målte tykkelsen af hjernebarken og mængden af grå masse gennem MR-scanninger, som de udførte på forsøgspersonerne. Disse data gav mulighed for en sammenligning mellem dem, der udviste antisocial adfærd, og dem, der ikke gjorde.
Hvad og hvem er antisocial?
Hvad er antisocial adfærd helt præcis? Dette er et svært koncept at definere, eftersom det varierer i forhold til alderen og kulturen for den pågældende person. Europæere kan have en anderledes opfattelse end amerikanere på, hvad der er antisocialt.
Vi kan altså definere antisocial adfærd som noget, en person gør, der er imod ønskerne i deres samfund. Det er dermed en måde at leve og handle på, som bryder normerne, der er etableret af størstedelen af befolkningen.
Antisocial adfærd kan være alt lige fra overtrædelser i trafikken til en voldelig forbrydelse. Nogle vanedannende handlinger hos teenagere kan også gå ind under denne kategori. For eksempel, at stjæle alkohol fra voksne.
I baggrunden afslører antisocial adfærd, at en person er rebelsk over for autoriteterne. Det kan være forældre eller politiet. Man kan også forstå denne adfærd som at udfordre etablerede institutioner.
Der behøver ikke at være en lidelse sammen med antisocial adfærd. Det meste af tiden, er det blot en måde at opføre sig på, som ikke dukker op i klinisk psykiatrisk litteratur.
I hvert fald, har videnskaben etableret tilstedeværelsen af noget, der kaldes antisocial personlighedsforstyrrelse. Disse personer er impulsive og bryder reglerne gentagende gange. De fortryder heller ikke deres overtrædelser. Denne diagnose gælder kun dem, der er over 18 år.
Resultaterne af undersøgelsen
Forskningen udgivet i The Lancet indikerer, at deltagerne blev delt op i tre grupper:
- 80 personer med en historik med antisociale problemer
- 151 personer, der havde antisocial adfærd i deres ungdom
- 441 personer uden nogen tidligere antisociale handlinger
Disse forskere lærte betydningsfulde ting om den første gruppe.
MR-scanningerne af hjernen hos disse personer viste en krympning af hjernebarken, når den blev sammenlignet med andre. Derudover, havde de en til dels mindre mængde grå masse.
Der var heller ingen forskelle mellem gruppen med antisociale problemer i ungdommen og dem uden nogen historik. Dette afslører, at bestemt adfærd i en tidlig alder er mere kulturel, end den er biologisk.
Det, der kan bevises, er ændringen i hjernens arkitektur, som en lille del af befolkningen kan have, måske i forbindelse med antisociale former for adfærd. Disse ændringer kan forklare den antisociale personlighed, som manifesterer sig vedvarende over årene.
Find ud af mere: 14 mærkelige og usædvanlige psykologiske lidelser
Tidliger studier af antisocial adfærd og hjernen
Resultaterne udgivet i The Lancet bidrog blot til en række af tidligere studier af det samme emne. Flere universiteter har studeret dette emne i forskellige aldersgrupper og forskellige lande.
Teenagere med antisociale problemer, for eksempel, havde ændringer i pandelappen og temporallappen i hjernen. På et mere seriøst plan, havde voldelige kriminelle også mindre grå masse.
Mere specifikt, havde forskerne været på sporet af den følelsesmæssige zone i hjernen for at finde en forbindelse. Hvis man går ud fra, at antisociale problemer er på grund af mangel på empati, var det logisk at lede efter ændringer der.
Resultaterne indikerede, at antisociale teenagere havde mindre mandelkerne, og mandelkernen er der, hvor empati finder sted.
Vi kan konkludere, at denne nye forskning bekræfter, at antisociale problemer har et vis forhold med hjernens struktur og arkitektur. Disse ændringer er endnu en faktor, der afgør antisocial adfærd i en persons liv.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Romero-Valle, Erika J., and Gabriela Orozco-Calderón. “La conducta antisocial delictiva en la adolescencia y las funciones ejecutivas.” Ciencia & Futuro 7.1 (2017): 109-131.
- Gregory, Sarah, et al. “The antisocial brain: psychopathy matters: a structural MRI investigation of antisocial male violent offenders.” Archives of general psychiatry 69.9 (2012): 962-972.
- Hecht, David. “Cerebral lateralization of pro-and anti-social tendencies.” Experimental neurobiology 23.1 (2014): 1-27.
- Vázquez, Mª José, Francisca Fariña, and Dolores Seijo. “Teorías explicativas del comportamiento agresivo y antisocial desde una perspectiva neuro-fisiobiológica.” Avances en torno al comportamiento antisocial, evaluación y tratamiento (2003): 17-38.
