Autoritær opdragelsesstil: Karakteristika og mulige virkninger på børn

Børn, der vokser op under en autoritær opdragelsesstil, kan udvikle usikkerhed og have problemer med at styre deres følelser. Få mere at vide i denne artikel.

Familien er det første område, der har indflydelse på børns dannelse. Faderen og moderen vil overføre værdier, principper, traditioner, retningslinjer og roller i et komplekst system, hvori bedsteforældre, onkler, tanter og mange andre deltager. Det har dog fordele og ulemper at følge en autoritær opdragelsesstil, som er værd at kende.

I denne artikel vil vi se på de vigtigste karakteristika ved den autoritære opdragelsesstil. Nogle forudfattede idéer kan få os til at tro, at når det kommer til opdragelse, skal vi have kontrollen.

Måske er det vigtigste imidlertid at vide, hvornår vi skal være følelsesmæssigt tæt på og tillade vores børn at træffe deres egne beslutninger.

Hvad er en autoritær opdragelsesstil?

Opdragelse indebærer visse holdninger og adfærd fra forældrenes side for at få børnene til at opnå en bestemt adfærd.

Den autoritære opdragelsesstil kan være gensidig eller undertrykkende. Førstnævnte er baseret på at opstille konsensuelle grænser, mens sidstnævnte kontrollerer ved hjælp af undertrykkelse, straf og endog vold. Alt i alt er det en meget stiv og ensrettet opdragelsesstil. Der er regler eller procedurer, der tilbydes uden diskussion.

Denne stil har ofte en holdning, der er tilbøjelig til irritation og strenghed hos forældrene. Den afspejles også i mennesker, der altid synes at have brug for kontrol. Under denne opdragelsesstil er hele familien som helhed underlagt presset fra lurende utilfredshed.

Overordnet set er den kendetegnet ved følgende:

• Forældrene opstiller strenge regler for adfærd.
• De viser lidt eller ingen hengivenhed over for deres børn.
• De præsenterer ikke valgmuligheder eller præsenterer kun dem, som de allerede har godkendt på forhånd.
• Disse forældre straffer og irettesætter tvangsmæssigt unormal adfærd eller dårlig opførsel.

Hvad er fordelene og ulemperne ved en autoritær opdragelsesstil?

I et samfund baseret på konkurrence og med en tendens til at slække på værdier og traditioner er en ikke-undertrykkende autoritær stil et alternativ.

Den giver visse fordele ved at give børnene faste rammer og mådehold i forhold til usikkerhed og udfordringer.

En anden fordel stammer fra dens ringe følelsesmæssige kapacitet, hvilket fører til flade, kolde og opportunistiske relationer i et samfund, der har virtualiseret og endog trivialiseret personligheder og roller. Set på denne måde kan en autoritær opdragelsesstil bidrage med visse positive elementer i vores hurtige og upersonlige samfund.

Mange af dens ulemper skyldes imidlertid manglende kommunikation og manglende udtryk for følelser. Den har også en tendens til at skabe usikkerhed og tager initiativet fra børnene. Derfor føler de sig ofte presset af muligheden for at begå fejl.

De personer, der er vokset op med autoritære forældre, er ofte tilbageholdende, har lavt selvværd og har svært ved at sætte sig selv mål. De har en tendens til at være lydige i autoritetens nærvær. Uden den er de tilbøjelige til at begå fejl.

Generelt adlyder de underdanigt og er overdrevet bange for at begå fejl i lyset af prøvelser. I den forstand skjuler både disse forældre og deres børn måske kun frygten for at fejle inderst inde.

Konsekvenserne af en overdrevet autoritær opdragelse

Generelt set adlyder børn, der er opdraget med gensidig og begrundet autoritet, ansvarligt. De udvikler selvbeherskelse og disciplin. Autoritet udøves ved hjælp af et godt eksempel. Med et sundt autoritetsniveau er forældrene faktisk selv rollemodeller.

Sund autoritet består af gensidig respekt. En misforståelse heraf er imidlertid autoritær autoritarisme. Hvis forældre bruger deres autoritet godt, viser de sig som stærke, dygtige og værdige til tillid.

Hvis de derimod bruger deres autoritet dårligt, udøver de blot deres magt over deres børn. Dette er meget usundt autoritært forældreskab.

Forslag til at forbedre din opdragelsesstil

Vi ønsker alle, at vores børn skal lære at løse konflikter, vide, hvordan de skal håndtere deres følelser, og have færdigheder til at forholde sig til og tilpasse sig forskellige situationer. Når det er sagt, bidrager eller begrænser det at være autoritær eller eftergivende børn på forskellige måder.

Den mest skadelige del af en autoritær opdragelsesstil er straf. Med denne handling forsøger forældrene at korrigere adfærd og opførsel uden at give plads til enighed. Ofte er resultatet en spiral af tavshed og vold, som gør tingene værre. Desuden vender det hurtigt tilbage som en boomerang.

Tværtimod er kommunikation, støtte og hengivenhed grundlaget for en opdragelsesstil, der respekterer børns personlighed og integritet. I sidste ende er udfordringen for forældrene at hjælpe deres børn med at blive uafhængige. På den måde kan de løse livets udfordringer på egen hånd.

Forældreskab er en skole, og vi lærer af fejltagelser. Fra en direkte autoritær opdragelsesstil kan man komme til en stil, der er baseret på forståelse, dialog og enighed med bevidsthed og refleksion.

Hvis der er klare regler, som alle overholder, er der mindre risiko for alvorlige brud af reglerne. På den anden side, hvis adfærd og holdninger observeres med hengivenhed, kan børn lære og vokse på en sund måde.