Biologisk behandling af Crohns sygdom: Fordele og risici

Crohns sygdom forårsager skader i fordøjelseskanalen på grund af en inflammatorisk proces. Læs mere om biologisk behandling af Crohns sygdom her.

Skrevet og kontrolleret af læge Maryel Alvarado Nieto.

Sidste ændring: 16 september, 2022

Crohns sygdom er en af to tilbagevendende lidelser, der tilsammen kaldes inflammatorisk tarmsygdom. Biologisk behandling af Crohns sygdom er den seneste innovation på området. I de seneste år er der sket en stigning i forekomsten, hvilket har fremskyndet forskningen for at finde effektive tilgange.

På grund af den kroniske karakter af Crohns sygdom er det en vanskelig tilstand at håndtere. Derfor er det af afgørende betydning for patienterne at finde frem til en effektiv behandling.

Hvad er inflammatorisk tarmsygdom?

Udtrykket inflammatorisk tarmsygdom inkluderer to forskellige tilstande, der har et kronisk forløb, men med tilbagevendende symptomer. Det drejer sig om Crohns sygdom og colitis ulcerosa.

Inflammatorisk tarmsygdom rammer både mænd og kvinder på samme måde. Den forekommer oftest i alderen mellem 20 og 30 år, men kan også diagnosticeres i barndommen.

Crohns sygdom

Ved denne inflammatoriske proces påvirkes forskellige segmenter af fordøjelseskanalen, herunder områder af slimhinden med normale egenskaber. Den kan være lokaliseret i alle dele af mave-tarmkanalen, men er hyppigere i den distale del af tyndtarmen og tyktarmen.

Inflammation ved Crohns sygdom involverer normalt alle lag af tarmvæggen, hvorfor den kaldes transmural. Desuden forekommer ulcerøse læsioner af varierende dybde, hvilket giver den et brostensudseende.

Når denne tilstand er aktiveret, er de mest almindelige symptomer diarré og mavesmerter. Disse kan ledsages af andre kliniske manifestationer, herunder feber, opkastning og vægttab.

På den anden side kan nogle mennesker udvikle ændringer, der påvirker andre organer og systemer, men som stadig er knyttet til den patologiske proces ved Crohns sygdom:

• Uveitis.
• Gigtlidelser.
• Stomatitis.
• Erythema nodosum.

Det er nødvendigt at udføre forskellige undersøgelser, der opdager den inflammatoriske proces og de læsioner, der forårsager enhver sygdom i fordøjelseskanalen. Mens arsenalet af komplementære tests vil afhænge af symptomernes intensitet, omfatter nogle af disse tests følgende:

• Påvisning af p-ANCA- og anti-Saccharomyces-antistoffer.
• Simpel abdominal radiografi.
• Koloskopi og ileoskopi.
• Abdominal ultralyd.

På den anden side er det afgørende for den nøjagtige diagnose af Crohns sygdom at bestemme den nøjagtige karakter af tilstanden. Især fordi det gør det muligt at skelne mikroskopiske ændringer fra dem, der skyldes colitis ulcerosa.

Colitis ulcerosa

På den anden side er det ved colitis ulcerosa oftest endetarmen, hvor tilstanden ofte strækker sig mod tyktarmen. I denne inflammatoriske proces er der heller ikke områder med normal slimhinde, der ligger mellem de ændrede områder.

En koloskopi giver lægerne mulighed for at udtage prøver til en biopsi af tarmslimhinden.

Den multifaktorielle oprindelse af denne sygdom har ført til biologisk behandling af Crohns sygdom

Specialisterne erkender, at der skal flere miljømæssige faktorer til, for at en person med en sårbar genetisk komponent kan udvikle Crohns sygdom. Derudover er der en genetisk faktor involveret. Dette har fået specialisterne til at mene, at generne er involveret i sygdommens opståen.

På den anden side, hvad angår miljøfaktorer, er rygning forbundet med en øget risiko. Kosten i de industrialiserede samfund med mange forarbejdede fødevarer med et højt fedtindhold og et lavt fiberindhold synes også at spille en rolle i forbindelse med sygdommens opståen.

Som det sidste bidrager unormale immunresponser til udviklingen af inflammatorisk tarmsygdom. Bestanddele af tarmvæggen og den normale bakterieflora i fordøjelseskanalen udløser også en overdreven reaktion, som fremmer den inflammatoriske proces.

Behandlingsmuligheder for Crohns sygdom

Selv om der i øjeblikket ikke findes nogen terapeutisk behandling, der kan helbrede Crohns sygdom, findes der flere metoder, der kontrollerer den underliggende inflammatoriske proces. At opnå fuldstændig remission er det ideelle mål for de nuværende behandlinger.

Derfor er det nødvendigt, at lægerne undersøger hvert enkelt tilfælde individuelt. Dette bør tage hensyn til symptomernes sværhedsgrad og varighed, men også til læsionernes placering.

Blandt de tilgængelige terapeutiske retningslinjer anvendes følgende skala:

1. Aminosalicylatmedicin som f.eks. mesalazin.
2. Kortikosteroidmedicin såsom prednison.
3. Immunosuppressiva som azathioprin og methotrexat.
4. Biologisk behandling med antistoffer.
5. Kirurgi.

Det er altid nødvendigt at vurdere den tidligere administrerede medicin og den reaktion, der er opnået med den. Dette gør det muligt at bestemme graden af effektivitet af en bestemt behandling. Det er derfor muligt at foretage det rigtige valg af behandling.

Ved milde til moderate tilstande er den bedste løsning at starte med aminosalicylater. Derefter foreslår lægerne ofte, at en person går videre til andre behandlinger. Kirurgi bør være den sidste mulighed.

Hvad er biologisk behandling af Crohns sygdom?

Biologisk terapi består af en gruppe lægemidler, hvis aktive ingrediens er fremstillet ved forarbejdning af materiale af biologisk oprindelse, dvs. levende organismer. Denne terapeutiske mulighed giver mulighed for behandling af sygdomme, der har en immunkomponent.

Ved biologisk behandling af Crohns sygdom hjælper nogle forbindelser med at kontrollere den inflammatoriske proces. Blandt disse ordninger er følgende:

• Anti-TNF-antistoffer, herunder infliximab og adalimumab.
• Anti-integrin-antistoffer som Vedolizumab.
• Anti-interleukin-antistoffer som Ustekinumab.

Der er dog særlige situationer, hvor det er en mulighed at ty til disse lægemidler. Især kan dette anbefales, når behandling med højdosis steroider ikke viser et tilstrækkeligt respons (kortikoresistens). Det kan også være en god idé, når et nyt opblussen (corticodependent) dukker op igen efter remission, når dosis reduceres.

Den nuværende anbefaling i disse svært håndterbare tilfælde er imidlertid at angive immunosuppressiv behandling, før man indleder biologisk behandling. Individualisering af patienterne hjælper imidlertid med at afgøre, hvem der kan have en reel fordel.

Biologisk behandling er lovende, men har stadig høje omkostninger og er ikke indiceret til alle patienter.

Risici ved biologisk behandling af Crohns sygdom

Den største risiko er den øgede sårbarhed over for udvikling af alvorlige infektioner. Denne risiko ses både ved brug af steroider og immunosuppressiva.

Enhver infektiøs proces, herunder tilstedeværelsen af asymptomatisk tuberkulose, bør udelukkes, inden biologisk behandling påbegyndes.

Opfølgning er nøglen i tilfælde af inflammatorisk tarmsygdom

Der er blevet opdaget en øget risiko for kolorektal cancer hos patienter med inflammatorisk tarmsygdom sammenlignet med den generelle befolkning. Denne risiko afhænger imidlertid også af sygdommens varighed og omfang samt af en historie med tarmkræft i familien.

På grund af sygdommens kroniske karakter og denne øgede risiko er det tilrådeligt at foretage en regelmæssig undersøgelse af patienten ud over den etablerede behandling. Dette omfatter koloskopier for at påvise slimhindeforandringer.

Selv om skadernes placering normalt forbliver konstant, kan deres alvorlighed intensiveres over tid. Faktisk kan det sædvanlige inflammatoriske mønster ved sygdommens begyndelse udvikle sig i løbet af årene.

Derfor er det vigtigt ikke at forsømme opfølgningen hos din primære behandler, hvis du har Crohns sygdom. Dit sundhedsteam vil være i stand til at fortælle dig, om du er en god kandidat til biologisk behandling eller ej.