Cleithrofobi eller frygt for at blive fanget: Årsager og behandling

Cleithrofobi er den irrationelle og vedvarende frygt for at blive fanget et sted. Den kan forekomme sammen med klaustrofobi.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Maria Fatima Seppi Vinuales.

Sidste ændring: 29 maj, 2023

Cleithrofobi er et udtryk for frygt for at blive fanget i en fælde. Den kan udløses af at blive låst inde i fælles rum som f.eks. badeværelset, elevatoren eller små rum.

Det skal bemærkes, at frygt og fobier ikke er det samme. Mens frygt er tilpasningsdygtig og prædisponerer til handling, lammer fobier. Det er en form for angst, hvor frygten er intens, vedvarende og irrationel.

I dette særlige tilfælde kan det udløse episoder af panik i situationer, hvor personen føler sig fanget. Tilstanden rammer både børn og voksne og kan eksistere sammen med klaustrofobi, som den ofte forveksles med. Hvad er de vigtigste symptomer? Hvordan behandles den? Her er detaljerne.

Symptomer på cleithrofobi eller frygt for at blive fanget

Som de fleste fobier forårsager cleithrofobi aktivering af det sympatiske nervesystem som reaktion på det, der opfattes som et faresignal eller en stimulus. Nogle af de mest almindelige symptomer er som følger:

• Øget hjertefrekvens.
• Åndedrætsbesvær eller hyperventilation.
• Svedtendens.
• Svimmelhed.
• Kvalme.
• Rystende hænder.
• Immobilitet.
• Panikanfald med tiltagende følelse af dødsangst, når man er låst inde i et lille rum.

Ulempen ved symptomerne er, at personen ikke blot begynder at frygte selve det fobiske objekt eller situationen, men også begynder at frygte symptomerne, hvorved angsten øges. Dette forstærker undgåelsen af situationen, og personen begynder at isolere sig.

Er frygt for at blive fanget det samme som klaustrofobi?

Nej, det er ikke det samme, selv om det ene kan ledsage det andet. Det sker, fordi det at have en fobi af den ene type øger sandsynligheden for at få en lignende. Hvis jeg f.eks. er bange for katte, kan jeg udvikle en fobi for hunde.

Det samme sker med cleithrofobi og klaustrofobi. Klaustrofobi er frygten for indespærring, for et lukket rum, mens cleithrofobi indebærer frygten for at være fanget, at være låst inde og ikke at kunne komme ud eller flygte.

Forskellen er subtil. Hvis vi f.eks. befinder os i en elevator, vil der være tale om cleithrofobi, hvis der er frygt for at blive låst inde. Det er også klaustrofobi, hvis man frygter at komme ind i elevatoren, fordi det er et lukket rum.

Et andet eksempel på cleithrofobi kunne også være frygten for at være fanget og ikke at kunne flygte, når vi bliver holdt fast i en sele i en forlystelsespark, selv om det er et åbent rum.

Hvad er årsagen til det?

Med hensyn til udviklingen af cleithrofobi kan en af årsagerne til den søges i personens direkte oplevelser. F.eks. at have været låst inde i lang tid i en elevator.

Det bør præciseres, at denne omstændighed i sig selv ikke nødvendigvis indebærer, at en fobi vil udvikle sig, men hyppigheden og alvoren af den gør det. Hvis der på den anden side ikke har været nogen eksponering, tilstedeværelse eller kontakt med den frygtede situation herefter, øger dette muligheden for, at den bliver en aversiv stimulus.

Andre mulige forklaringer har at gøre med observationslæring, dvs. at have set en person i en lignende situation (modellering), og også ved overførsel af negative oplysninger om visse situationer. F.eks. hvis forældrene konstant fortalte os, at vi skulle være forsigtige, fordi vi kunne blive låst inde i en elevator. Disse tre former kan dog interagere og forstærke hinanden.

Et højt stressniveau er også en faktor. Det kan forstærke både den direkte oplevelse og virkningen af de modtagne oplysninger og den observerede situation. Det samme gælder for forudindtaget tænkning, som lægger større vægt på faresignaler.

Hvordan kan cleithrofobi behandles?

Ved behandling af fobier er teknikker, der anvender kognitiv adfærdsterapi, ofte meget nyttige. Psykoedukation er en af de mest relevante, da den giver mulighed for at give patienten information om fobier, hvordan de opstår, og hvordan de påvirker tanker og adfærd.

En anden teknik har at gøre med gradvis eksponering for den fobiske eller aversive stimulus, dvs. for den stimulus, der undgås. Dette indebærer en trinvis planlægning af de forskellige situationer, som personen vil blive udsat for. Disse vælges på grundlag af en udarbejdelse af et hierarki af frygt.

Ligeledes arbejdes der med at forestille sig en situation eller også med at forestille sig en lignende situation, for derefter at konfrontere personen med den situation, som vedkommende frygter. I nogle tilfælde anvendes allerede brugen af virtual reality som redskab.

Som nævnt øges den angst, der skabes af en fobi, i mange tilfælde, fordi personerne begynder at frygte dens symptomer. På grund af dette arbejdes der også med interoceptiv eksponering.

Dette består i, at personen rent faktisk oplever disse frygtede og ubehagelige fornemmelser, så han/hun kan identificere dem, når de opstår, lære at kontrollere dem og til sidst miste sin frygt for dem. Denne kontrol opnås ved samtidig at undervise i afslapningsteknikker.

Nogle gange arbejdes der med kognitiv omstrukturering, hvorved personen lærer at sætte spørgsmålstegn ved sine tanker. I mange tilfælde tilbydes Ellis’ ABC-model.

Denne model søger at forklare, hvordan vores trossystem aktiveres (B), når vi står over for en begivenhed eller stimulus (A), hvilket får os til at udvise en bestemt adfærd. Hensigten er, at personen kan lære at sætte spørgsmålstegn ved disse forudindtagede eller irrationelle overbevisninger og foreslå nye.

Det er vigtigt at håndtere denne fobi

Nogle fobier er virkelig begrænsende, da de er en del af vores dagligdag. Hvis man ikke håndterer dem, fører det til en enorm forringelse af ens præstationer og relationer.

Cleithrofobi er en af dem, da ethvert sted eller objekt, der forhindrer dem i at flygte eller gør det svært for dem at forlade stedet, kan tolkes som en potentiel fare. På grund af dette er det nødvendigt at give det den opmærksomhed, det fortjener, og at søge den nødvendige hjælp til at imødegå det.