Coronavirus: Tips til at rengøre mobiltelefonen
Spredningen af COVID-19 har fået mange lande i verden til at træffe drastiske forebyggende foranstaltninger. I mange lande må man slet ikke forlade hjemmet, med mindre det er strengt nødvendigt. Noget, vi alle kan gøre for at mindske spredningen, er at vaske vores hænder og desinficere vores hjem. Men hvordan kan du rengøre mobiltelefonen?
Vi viser dig, hvordan du skal rengøre mobiltelefonen i denne artikel.
Derfor bør du rengøre mobiltelefonen
De fleste af os har meget kontakt med vores mobiltelefons overflade. Derudover holder vi telefonen tæt på ansigtet, når vi modtager et opkald, når vi indtaler talebeskeder og sommetider lader vi endda andre bruge vores telefon.
Selvom der ikke er rapporter om smitte via kontakt med sådanne enheder indtil videre, så mener eksperter, at vira såsom COVID-19 samt andre typer kan forblive på mobiltelefonen i en bestemt periode. Derfor er det en god idé at holde telefonen ren.
Læs også: Hvordan påvirker coronavirus kroppen?
Sådan desinficerer og rengør du din mobiltelefon
Ifølge Centers for Disease Control and Prevention (CDC), en amerikansk sundhedsmyndighed, er det vigtigt at skelne mellem at rengøre og at desinficere. Under rengøringsprocessen skiller vi os af med snavs og bakterier uden at dræbe dem.
Men når vi desinficerer, bruger vi kemikalier, der hjælper med at dræbe bakterier, der er til stede på forskellige overflader.
Vi skal derfor ikke bare fjerne synligt snavs fra mobiltelefonen, men vi skal også desinficere den for at reducere risikoen for spredningen af coronavirus. Vi skal huske på, at det er en af de genstande, vi bruger allermest i løbet af dagen, og det er også en af de ting, vi aldrig tænker over at rengøre.
Hvordan kan du rengøre mobiltelefonen på effektiv vis?
Undgå aggressive kemikalier til at rengøre mobiltelefonen
Mobiltelefonen er en af de genstande, vi bruger mest i løbet af dagen. Derfor er det en god idé at gøre det til en vane at rengøre den hver dag, da det også er en forebyggende foranstaltning mod COVID-19.
Husk først og fremmest på, at mobiltelefoner har nogle specifikke egenskaber, der kræver særlig opmærksomhed. De fleste mobiltelefoner har et olieafvisende cover, hvilket hjælper med at holde skærmen ren og undgå mærker såsom fingeraftryk.
Denne belægning kræver særlig behandling, da dens funktion er beskyttende og kan blive påvirket af kemikalier. Vi skal derfor undgå at bruge opløsninger, der indeholder blegemidler eller almindelige rengøringsmidler.
Vi anbefaler: Vaccine mod coronavirus: USA er i gang med at teste en
Brug en blød klud til at rengøre mobiltelefonen
Kluden, du bruger til at rengøre mobiltelefonen, skal være lavet af bløde fibre, der ikke indeholder fnug. Brugen af skuresvampe, rengøringsvampe eller meget slibende klude kan forårsage skader og ridser på telefonen.
Firmaer såsom Apple og Google anbefaler, at man slukker telefonen, før man påbegynder rengøringsprocessen. De anbefaler ligeledes, at man fugter kluden med en smule vand og sæbe, så mobiltelefonen bliver helt ren. Du skal dog forhindre, at der kommer fugt ind i telefonens åbninger.
Brug desinficerende servietter
Desinficerende servietter er et godt valg til at desinficere mobiltelefonens skærm.
På grund af udbruddet af coronavirus har Apple opdateret deres hjemmeside med relevante oplysninger til, hvordan man skal desinficere mobiltelefoner. På hjemmesiden oplyser de, at det er sikkert at rengøre en iPhone og dens medfølgende produkter med desinficerende servietter.
Deres råd er, at du forsigtigt tørrer de ydre overflader af med 70% isopropylalkohol eller med desinficerende servietter af mærket Clorox. Du må aldrig bruge blegemidler. Undgå, at der kommer fugt ind i telefonens åbninger, og nedsænk aldrig din telefon i rengøringsmidler.
En blanding af vand og alkohol
I en publikation i tidsskriftet Health fortæller mikrobiologen Charles Gerba, hvordan man rengører sin mobiltelefon i disse dage. Ifølge ham skal man bruge en mikrofiberklud, der er let fugtet med en blanding af 60% vand og 40% alkohol.
Man skal også være forsigtig med denne blanding, da den ikke må komme direkte på telefonen, da det kan ødelægge telefonen. Det vil være bedst at bruge et lille hjørne af kluden til at fjerne overskydende væske.
Vask dine hænder jævnligt
Vi ved, vi siger det igen og igen, men det er så vigtigt, at man vasker sine hænder flere gange om dagen. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) understreger, at regelmæssig håndvask med vand og sæbe eller med et alkoholbaseret desinfektionsmiddel hjælper med at inaktivere virussen, hvis den er til stede på vores hænder.
Dette komplementerer selvfølgelig rengøringen og desinficeringen af din mobiltelefon, som har jævnlig kontakt med dine hænder. Men disse øgede hygiejnetiltag er dog noget, som vi bør fortsætte med, når vi kommer ud på den anden side af corona-krisen.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Rubio, I. (11 de marzo de 2020). Por qué hay que limpiar el móvil con frecuencia para frenar el coronavirus (y cómo hacerlo). El País. Recuperado de https://elpais.com/tecnologia/2020-03-11/por-que-hay-que-limpiar-el-movil-con-frecuencia-para-frenar-el-coronavirus-y-como-hacerlo.html
- Juste, M. (12 de marzo de 2020). Coronavirus: ¿Hay que lavar el móvil para frenar el riesgo de contagio?. Expansión. Recuperado de https://www.expansion.com/economia-digital/2020/03/12/5e6a3b89468aeb8a4e8b45c9.html
- BBC News Mundo. (12 de marzo de 2020). Coronavirus: cómo limpiar tu celular para prevenir el contagio del covid-19. BBC. Recuperado de https://www.bbc.com/mundo/noticias-51853456
- Centro para el Control y la Prevención de Enfermedades de Estados Unidos. (2020). Enfermedad por coronavirus 2019 (COVID-19). Limpiar y desinfectar. Recuperado de: https://www.cdc.gov/coronavirus/2019-ncov/prepare/cleaning-disinfection.html