Daglig brug af aspirin: Anvendelser og risici, du bør kende

Daglig brug af aspirin kan være livreddende for mange mennesker. Daglig behandling er dog kun tilrådeligt for bestemte patienter.

Bedømt og godkendt af farmaceut Franciele Rohor de Souza.

Skrevet af Edith Sánchez

Sidste ændring: 01 november, 2022

Daglig brug af aspirin er en potentielt gavnlig måde at reducere risikoen for hjerteanfald eller slagtilfælde på. Det er dog ikke tilrådeligt for alle, da det i nogle tilfælde gør mere skade end gavn.

Generelt set bør denne behandling helst ordineres af en læge. Selv om det normalt er sikkert at tage en af disse piller lejlighedsvis, er sandheden, at når den tages hver dag, kan den forårsage uønskede virkninger.

I sig selv er formålet med behandlingen at forhindre dannelsen af blodpropper i hjertet eller hjernen, især hos personer med en disposition hertil. Når den følges unødigt, kan den føre til blødninger og andre komplikationer. Er du interesseret i at få mere at vide om dette?

Hvad er daglig brug af aspirin?

Daglig brug af aspirin er en behandling, der ordineres til personer, som er i risiko for blodpropper. Den angivne dosis er lav. Den varierer fra 81 til 325 milligram. Der tages altid hensyn til tilstanden, personens sundhedstilstand og anden medicin, der tages.

Dette lægemiddel har evnen til at forstyrre blodets størkning. Nogle gange er der ophobninger af fedt i arterierne, som kan føre til blodpropper. Hvis dette sker, stoppes den normale blodgennemstrømning, og som følge heraf kan der udløses et hjerteanfald eller slagtilfælde.

Denne behandling har til formål at reducere sådanne risici. I sig selv kan den gennemføres på to måder.

• Primær forebyggelse. Når der ikke er nogen historie med hjerteproblemer eller slagtilfælde. Der er kontroverser om denne anvendelse.
• Sekundær forebyggelse. Hvis der er en historie med hjerteproblemer eller slagtilfælde. Der er enighed om fordelene ved denne anvendelse.

I hvilke tilfælde anbefales det?

Daglig brug af aspirin skal ordineres af en læge. Regelmæssig brug af dette lægemiddel kan forårsage alvorlige bivirkninger, selv om det er tilgængeligt i håndkøb. Derfor er det nødvendigt, at lægen afvejer risici og fordele ved denne behandling.

Generelt anbefales denne type behandling i følgende tilfælde:

• Personer i alderen mellem 40 og 59 år med en risiko på mere end 10 % for at få et hjerteanfald inden for de næste 10 år.
• Patienter, der har fået foretaget en koronar bypassoperation.
• Personer, der har fået indopereret en stent i kranspulsåren.
• Personer, der har symptomer på koronararteriesygdom eller andre hjertesygdomme, som brug af aspirin kan være nyttigt for.
• Personer under 60 år, der har diabetes og mindst én anden risikofaktor, f.eks. forhøjet blodtryk eller rygning.
• Patienter med en historie med hjerteanfald eller slagtilfælde, uden allergier eller en historie med blødninger.

Generelt anses denne behandling for at være mest effektiv hos personer i alderen mellem 50 og 59 år med en historie af hjerteproblemer. Den bruges også som en forebyggende metode til personer mellem 50 og 70 år med en lav risiko for indre blødninger.

Mulige risici og bivirkninger

Daglig brug af aspirin hos raske mennesker indebærer flere risici end fordele. American College of Cardiology har offentliggjort en artikel, der fraråder denne behandling hos personer med lav risiko.

Personer med en blødnings- eller koagulationsforstyrrelse bør ikke anvende denne behandling. Heller ikke personer med blødende mavesår eller en historie med tarmblødning. Af indlysende årsager bør personer med allergi over for aspirin også holde sig fra den.

Mulige bivirkninger eller komplikationer omfatter følgende:

• Slagtilfælde. Daglig brug af aspirin kan øge risikoen for et slagtilfælde på grund af blødning (hæmoragisk slagtilfælde).
• Gastrointestinal blødning. Daglig brug af aspirin øger risikoen for mavesår. Hvis der allerede er et mavesår, kan lægemidlet øge blødningen og være livstruende.
• Øreproblemer. Høje eller hyppige doser af dette lægemiddel forårsager undertiden tinnitus eller endda høretab.
• Allergiske reaktioner. Alvorlige, livstruende reaktioner kan forekomme hos personer, der er allergiske over for lægemidlet.

Mulige interaktioner ved daglig brug af aspirin

Et andet aspekt, der skal tages i betragtning ved daglig aspirinbehandling, er den interaktion, som den kan have med andre lægemidler. Især kan brugen af dette lægemiddel sammen med andre ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID) øge risikoen for blødning.

Hvis en person skal tage en enkelt dosis NSAID om dagen, bør dette ske otte timer før indtagelse af aspirin eller en halv time efter. Hvis dosis er højere, eller hvis du tager anden medicin, skal du fortælle det til din læge.

På den anden side skal du være meget forsigtig, når du kombinerer aspirin med antikoagulerende lægemidler. Det er også muligt, at der kan være en interaktion med andre lægemidler som f.eks. kortikosteroider, clopidogrel og visse antidepressiva. En professionel konsultation er altid nødvendig.

Tips og anbefalinger

Alkohol har også en antikoagulerende virkning, så det anbefales ikke ved daglig brug af aspirin. Det er vigtigt at drøfte dette med din læge for at vide, hvor meget du kan indtage uden at bringe dig selv i fare.

Denne behandling bør dog ikke stoppes pludseligt. Dette kan give en rebound-effekt og øge risikoen for et hjerteanfald eller slagtilfælde. Afslutning af behandlingen bør være bestemt af en læge.

Hvis en person ikke ønsker eller er ude af stand til at følge denne behandling, men er en risikopatient, kan vedkommende tale med sin læge om muligheden for statinbehandling. En undersøgelse fra 2016 bemærker, at disse lægemidler er en god mulighed i sådanne tilfælde.

Afsluttende anbefalinger

En person, der er i daglig aspirinbehandling, bør informere fagpersonen, inden han/hun gennemgår en tandbehandling eller operation. Ellers er der risiko for overdreven blødning.

Uanset hvad, er det bedst at tage denne medicin som enterotabletter. Det er udviklet til først at opløses, når det når tyndtarmen. Dette kan reducere risikoen for maveproblemer, selv om der ikke er noget bevis til at bekræfte dette.