Derfor kan det være svært at trække vejret under træning

Hvorfor er det svært at trække vejret under træning? I denne artikel vil vi fortælle dig alt, hvad du har brug for at vide om denne gængse og normale situation.
Derfor kan det være svært at trække vejret under træning

Sidste ændring: 09 december, 2020

Flere og flere personer bliver klar over, at fysisk aktivitet er en god grundlæggende del af at have en sund livsstilHvis man ikke gør det for ofte eller man motionerer forkert, kan det dog gøre det svært at trække vejret under træning.

Problemer med at trække vejret, når man dyrker sport, kan manifestere sig som stakåndethed, hoste, forsnævring i halsen eller hvæsen (fløjtelignende lyde, når luften trænger igennem halsen). Overordnet set er der mange grunde til, hvorfor vejrtrækningsproblemer kan udvikle sig under fysisk aktivitet.

I denne artikel vil vi analysere alt, hvad der er forbundet med vejrtrækningsproblemer under motion.

Hvilken funktion har vejrtrækningen?

Vejrtrækning har adskillige funktioner. Det vigtigste er dog at opretholde kroppens funktion ved at:

  • Levere ilt til væv og fjerne CO2der bliver skabt af celler.
  • Konstant vedligeholdelse af syrligheden i blodet, hvilket bliver målt med pH. En sund pH-værdi har et lille interval mellem 7,35 og 7,45. Vejrtrækning er ansvarligt for at holde blodet indenfor dette interval ved at udskille CO2.
Læge med illustration af lunger

Ventilation og vejtrækning

For at kunne definere åndedrættet skal man forstå konceptet med ventilation og typerne, der findes.

På den ene side har vi lungeventilation, som er processen, hvor luft trænger ind i lungerne og forlader dem igen. Denne mekanisme finder sted gennem den neurale aktivering af luftvejsmusklerne og trykforskellene mellem lungerne og luften udenfor.

På den anden side når al denne luft, som man indånder, ikke alveolerne for at producere udveksling af luft og være i stand til at bære ilt til vævene. I stedet forbliver den i luftvejene (bronkier, luftrør, osv.). Denne ubrugte luft optager en volume, der kaldes “anatomisk dødt rum”.

Hvis vi fratrækker volumen af luften, der trænger ind gennem lungeventilation, og den af luften fra det fysiologisk døde rum, får vi den luft, som faktisk når alveolerne og bliver brugt. Denne volume, der når alveolerne, er en del af mekanismen for den alveolære ventilation.

Afhængig af måden, man trækker vejret på, om man gør det dybere eller overfladisk, om det er varmt eller koldt eller om man motionerer eller ej, kan mængden af luft, som faktisk når alveolerne, variere.

Typerne af ventilation

Der er to forskellige typer af ventilation. Begge er dog repræsenteret af de samme variabler (med nogle forskelle). Det skyldes, at denne proces i bund og grund er defineret som volumen af luft, som trænger ind per minut, når man trækker vejret. Det findes ved at gange disse to tal:

  • Åndedrætsfrekvensen: Hvor mange gange, man trækker vejret i minuttet. I gennemsnit tager en sund person 12 indåndinger i minuttet under hvile.
  • Tidalvolumen: Volumen af luft, som trænger ind under en indånding. En sund person under hvile får som regel 0,5 liter luft per indånding.

Ventilationen for en sund person er dermed som regel omkring 6 liter i minuttet.

Måske du også vil være interesseret i at læse: Ildvejrtrækning i yoga: 6 fordele

Trække vejret under træning: Hvad sker der?

Når man motionerer, udfører musklerne to processer:

  • De bruger den ilt, som kommer fra blod, for at få energi og være i stand til at bevæge sig.
  • Eftersom de skal arbejde meget, får de også energi fra andre processer, som ikke kræver ilt. Disse processer skaber dog laktat, som bliver frigivet i blodet og gør det syrligt.

På grund af disse processer forbliver det blod, som cirkulerer gennem muskelvævene, uden ilt og syrnet. Dette kan beskadige kroppen. For at forhindre at det sker, bliver hjernen dog heldigvis klar over disse ændringer gennem receptorer, som den har spredt ud i hele kroppen, og får dig til at:

  • Trække vejret hurtigere ved at øge din åndedrætsfrekvens.
  • Trække vejret meget dybere, så mere luft kan trænge ind i lungerne for hver indånding, du tager. Med andre ord øges tidalvolumen.

Hvis din åndedrætsfrekvens og volume øges, vil lungeventilation og den alveolære ventilation derfor også øges. I bund og grund betyder det, at:

  • Mere ilt når blodet for at møde musklernes behov.
  • Din krop udskiller mere CO2, eliminerer syren, der skabes af muskler, og holder pH-værdien i blodet stabil.
Kvinde er træt under træning

Stadier af vejrtrækning under motion

Ifølge studier har forskere slået fast, at der er tre stadier, når man motionerer. I det første og andet stadie stiger ventilationen brat for at kunne udføre aktiviteten. Når det når det tedje stadie, tilpasser kroppen sig, og ventilationen forbliver stabil.

Måske du også vil være interesseret i at læse: Motion og graviditet: Ting, man bør overveje

Hvorfor er det svært at trække vejret under træning?

Hvis du ikke er vant til at træne, vil du måske føle, at du bliver kvalt til at starte med. Denne effekt er dog fuldstændig normal. Dit luftvejssystem skal anstrenge sig for at kunne opretholde normale tilstande i blodet og afholde det fra at ændre sig på de måder, vi har nævnt.

Hvis du fortsætter med at motionere, bliver vejrtrækningen dog nemmere, eftersom din krop vænner sig til den nye situation. På den anden side bør man vide, at det ikke føles på samme måde, når man motionerer med samme intensitet hele tiden, som når man udfører en øvelse, der øges i intensitet.

I en øvelse, som bliver mere intens over tid, vil kroppen ikke blive vant til det og vil fortsætte med at få brug for mere ilt. Du vil derfor trække vejret endnu hurtigere. Du vil selvfølgelig fortsætte med at indånde den samme volume af luft for hver indånding.

Hos professionelle atleter kan vi se, at deres åndedrætsfrekvens er meget lavere. Det er, fordi professionelle atleter har trænet deres luftvejssystem til at få mere luftDe trækker derfor vejret dybere og beholder vejret i lungerne i meget længere tid, hvilket kræver færre indåndinger.

Hvornår bør man gå til lægen, når det er svært at trække vejret under træning?

Problemer med at trække vejret under træning kan indikere, at du ikke er vant til det. Det er dog vigtigt at bemærke, at det også kan være et tegn på andre lidelser i luftvejene eller hjertekarsystemet. Du bør derfor være opmærksom på symptomer såsom:

  • Stakåndethed eller en følelse af at blive kvalt, der er så voldsom, at den afholder dig fra at fortsætte aktiviteten.
  • Hvæsen eller fløjtelyde, når du trækker vejret.
  • Svimmelhed eller besvimelse.
  • En følelse af, at dit bryst udvider sig og trækker sig voldsomt sammen.

Hvis du oplever nogle af disse symptomer, bør du gå til en læge for at afgøre, om de er forårsaget af en underliggende lidelse. Hvis det er tilfældet, så vil lægen afgøre behandlingen baseret på problemet.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.