Disse fire fejl gør det svært at nå idealvægt

16. august 2019
Der er mange fejl, som vil afholde dig fra at opnå dit mål om vægttab. Det er vigtigt at være opmærksom på dem og gøre noget for at undgå dem.

Nøglen til vægttab er at forbrænde flere kalorier, end du indtager. Men det kan være svært at nå idealvægt. Undgå alkohol, fordi det indeholder tomme kalorier uden nogen næringsværdi.

Har du længe haft et ønske om at nå idealvægt, og har du ikke haft held med det? Hér vil vi give dig en liste over nogle almindelige fejl, som mange begår, som forhindrer dem i at tabe sig. De kan virke åbenlyse, men sandheden er, at mange mennesker overser dem.

Der kan være mange fordele ved at tabe sig. Den største fordel er nok, at du kan få et sundere liv og booste selvtilliden. Bedst af alt vil du lære at se dig selv fra et andet perspektiv, og alle vil bemærke forandringen.

Så hvad er de typiske fejl, man begår, som står i vejen for disse mål?

Lad os se på det nu.

Fire almindelige fejl, du skal undgå, hvis du vil nå idealvægt

Forarbejdet og usund mad der ikke burde indtages, hvis man vil nå idealvægt

1. Du spiser ikke sundt

Den eneste vej til at tabe sig og nå idealvægt er at passe på med, hvad du spiser. For at tabe dig har du brug for at inkludere ingredienser fra hele madpyramiden.

Desværre er det ikke unormalt at høre om lynkure, som lover mirakuløse resultater, men som ikke giver dig den næring, du behøver. En af de fejl, som kan afholde dig fra at tabe dig, er, når du stopper med at spise visse grupper af fødevarer, mens du overdriver med andre.

Der bør være balance i indtaget af frugt, grøntsager og fuldkorn for at få masser af fibre og energi. Dette bør igen kombineres med sunde olier og fedt. Nogle af de bedste valg er kokosolie og olivenolie. Og til sidst, vær opmærksom på at få protein fra grøntsager og dyr.

2. Du springer morgenmaden over

En anden fejl, som vil afholde dig fra at nå idealvægt, er, hvis du dagligt springer morgenmaden over. Dagens første måltid er vitalt for at begynde dagen ordentligt.

En god morgenmad skal indeholde mange næringsstoffer, forberedt på en sund måde. Hvis du ikke har tid til at lave morgenmad, kan du bruge hurtigere alternativer som mættende juicer og smoothies. De vil give dig næringsstoffer og samtidig booste fordøjelsen.

Hvis tiden er knap, er en anden god mulighed at forberede morgenmaden i forvejen. På denne måde kan du tage den med dig og spise, når du er klar.

Læs også: Fire typer morgenmad med chiafrø, som du vil elske

3. Alkoholiske drikke

Siger nej til alkohol

Alkoholiske drikke indeholder mange kalorier og giver dig nærmest ingen essentielle næringsstoffer. Derfor behandler dit stofskifte dem anderledes, og det komplicerer din indsats for at tabe de ekstra kilo.

Ud over at være en af de fejl, man begår, når man vil tabe sig, påvirker alkohol også din evne til at reagere på stimuli, det kan føre til søvnproblemer og forårsage uoprettelig skade i hjernen.

Hvis du ønsker at tabe dig, bør alle de ovenfor nævnte grunde opfordre dig til at stoppe med, eller i det mindste nedsætte indtagelsen af, alkohol. Hvis ikke du gør dette, er det lige meget, hvor meget du træner eller laver kosten om. Du vil ikke opnå resultater og ende med at blive frustreret.

Det er selvfølgelig ikke altid muligt helt at undgå alkohol. Der er dog visse ting, du kan gøre for at minimere, hvor meget du drikker. Istedet for at bestille øl, kan du feks. gå efter en cocktail med danskvand eller juice.

4. Manglende motion

Alle ved, at du skal forbrænde flere kalorier, end du indtager, hvis du vil tabe dig og nå idealvægt. Alligevel er en af de fejl, som folk typisk begår, når de vil tabe sig, at undgå nogen form for fysisk aktivitet.

Kvinde løber for at nå idealvægt

Heldigvis er det nemt at få motion ind i dit liv, fordi der er endeløse muligheder for alle interesser og niveauer af motion. Vi foreslår, at du finder noget, du kan nyde, så du ikke skal kæmpe for at komme afsted. Hvis du ikke er sikker på, hvad der er rigtigt for dig, så prøv lidt forskelligt. Begynd med de lettere typer som dans, svømning eller løb.

I takt med at din styrke og udholdenhed øges, kan du udfordre dig selv med nye muligheder som vægtløftning, karate eller judo. Der er masser af muligheder, som kan hjælpe dig med vægttabet – bare find dem, som du kan lide at gøre.

Vær opmærksom på, at dit niveau af aktivitet forbrænder de ekstra kalorier, du indtager. Husk, at du på en times træning med lav intensitet vil forbrænde ca. 300 kalorier. På den anden side vil træning med høj intensitet kunne forbrænde op til 900 kalorier i timen.

Vi anbefaler: Motionscentret: 8 ting du ikke bør gøre

Undgå disse fejl, når du vil nå idealvægt

Som du kan se, er der mange fejl, som vil afholde dig fra at opnå dit mål om vægttab. Det er vigtigt at være opmærksom på dem og gøre noget for at undgå dem.

Hvilke fejl tror du, at du laver? Hvordan har du tænkt dig at undgå dem?

  • Soeliman, F. A., & Azadbakht, L. (2014). Weight loss maintenance: A review on dietary related strategies. Journal of Research in Medical Sciences. https://doi.org/10.1038/ajg.2013.353

  • Watanabe, Y., Saito, I., Henmi, I., Yoshimura, K., Maruyama, K., Yamauchi, K., … Asada, Y. (2014). Skipping Breakfast is Correlated with Obesity. Journal of Rural Medicine. https://doi.org/10.2185/jrm.2887

  • Swift, D. L., Johannsen, N. M., Lavie, C. J., Earnest, C. P., & Church, T. S. (2014). The role of exercise and physical activity in weight loss and maintenance. Progress in Cardiovascular Diseases. https://doi.org/10.1016/j.pcad.2013.09.012