Donering af modermælk: Alt, du bør vide

Ifølge Verdens Sundhedsorganisation (WHO) redder modermælk 800.000 liv om året. Donering af det er en generøs handling med mange fordele. Lær mere om det i denne artikel!
Donering af modermælk: Alt, du bør vide

Sidste ændring: 09 august, 2022

Amning er ikke altid en mulig proces for alle kvinder. Nu til dags er der dog mange holdbare alternativer til at made din baby med såsom donering af modermælk.

Donering af modermælk er en vigtig og generøs handling. Modermælk indeholder alle de næringsstoffer, babyer op til 6-måneders alderen har brug for. Derfor anbefaler læger det som den eneste fødevare i løbet af denne tidsperiode.

Forskning har vist, at modermælk forebygger infektioner og allergier. Det dækker desuden alle de næringsmæssige krav til at fremme udviklingen og væksten hos nyfødte.

Hvis du ønsker at vide mere om donering af modermælk, så læs denne artikel. Al informationen er understøttet af eksperter og studier.

Hvorfor er donering af modermælk så vigtigt?

Donering af modermælk er vigtigt, fordi det redder liv. Som vi har nævnt før, er der forskellige situationer, hvor kvinder ikke er i stand til at dække det behov, som babyer har.

På nuværende tidspunkt er den 19. maj kendt som Verdens Modermælksdoneringsdag (World Breast Milk Donation Day). Denne titel opstod for at skabe opmærksomhed på vigtigheden af at gøre dette, da det hver dag hjælper med at redde for tidligt fødte babyers liv og forbedre målet med at drage omsorg for børn verden over.

Ifølge Pan American Health Organization og Verdens Sundhedsorganisation (PAHO og WHO), anses indtaget af brystmælk for at være afgørende for babyers vækst og udvikling.

Den gode nyhed er, at der er mere end 500 mælkebanker i 37 lande verden over. Donering af modermælk er en generøs handling. Processen er simpel, og trenden bliver ved med at bygge flere banker for at udvide denne praksis.

Amning er en essentiel handling for børns og populationers vækst. Når en mor ikke er i stand til at amme, kan hun henvende sig hos en modermælksbank. 

Læs også: Førstegangsmor: Overlevelsesguide

Hvad er modermælksbanker, og hvordan virker de?

Den Spanske Forening for Modermælksbanker (Spanish Association of Human Milk Banks (AEBLH)) definerer denne form for organisationer som specialiserede centre, der er ansvarlige for at promovere amning, hvor menneskelig modermælk, der er doneret af udvalgte mødre, bliver modtaget, bearbejdet, analyseret, opbevaret og distribueret. 

Efter en pause i skabelsen og brugen af modermælksbanker i 1980’erne har de igen fremgang. Dette redder mange nyfødtes liv. Tro det eller ej, disse tilfælde er ret almindelige.

Hvordan fungerer modermælksbanker?

Dette er den sædvanlige procedure:

  • Udvælgelse: Banken udvælger modermælksdonorer, og de skal gennemgå et interview med folk, der leder organisationen. Det er vigtigt at kommunikere og fremhæve, om de lider af nogen overførbare sygdomme, hvis de indtager bestemte medikamenter eller har usunde vaner.
  • Indsamlingsudstyr: I mange tilfælde får de udvalgte donorer bestemte redskaber, beholdere og identifikationsetiketter såvel som træning i, hvordan de opsamler mælken.
  • Bearbejdning: I det samme trin finder opbevaringen også sted. Det er et sterilt miljø, hvor der udføres mikrobiologiske tests for at sikre, at der ikke er nogen farlige bakterier. Mælken bliver opbevaret i en fryser, indtil den indikerede tid for levering.
  • Uddeling: Det er vigtigt at nævne, at den eneste måde, modermælk kan blive uddelt på, er ved lægelig ordination.

Hvad skal man tage i betragtning ved donering af modermælk?

Et af de spørgsmål, der ofte bliver stillet, før man begynder at donere modermælk, er, om ens egen baby vil løbe tør for mælk. Man er nødt til at forstå, at dette ikke vil ske.

Man kan være sikker på, at ens egen baby vil blive ved med at modtage samme mængde, han eller hun har brug for, for at udvikle sig optimalt. Den gode nyhed er faktisk, at det vil øge mælkeproduktionen at give sin mælk væk, og man vil kunne møde de typiske krav de første 6 måneder.

Blodprøver

Foruden interviewet med en specifik medarbejder hos mælkebanken kan man ikke donere, hvis man lider af sygdomme eller infektioner, der bliver overført gennem mælken. Det gælder for eksempel HIV, syfilis, hepatitis C eller hepatitis B. Det er derfor, en læge før eller senere vil tage en blodprøve for at udelukke enhver af disse helbredsproblemer.

Altruistisk arbejde

Et andet interessant faktum er, at der ikke er nogen finansiel belønning ved at være modermælksdonor. Det er blot en generøs handling fra de mødre, der ønsker at hjælpe andres babyer og endda kvinder, der ikke selv kan tilbyde deres små børn mad.

Den største tilfredsstillelse er dog, at man er i stand til at hjælpe børn i nød. Enhver sund mor med en god livsstil kan gøre det!

Gode vaner

Du skal sikre dig, at du overholder det faktum at leve en sund livsstil, spise korrekt, ikke lide af sygdomme, der kan blive overført, og have ønsket om at samarbejde, for der er uden tvivl mange babyer, der har brug for modermælk for at overleve.

Hvis du har andre spørgsmål, så kontakt venligst den modermælksbank, der er nærmest dig.

Læs mere om: Amning og nyfødtes immunforsvar

Det er ikke smertefuldt

Medmindre dine brystvorter er ømmeer det ikke smertefuldt at pumpe mælk ud. Der er for eksempel elektriske brystpumper, hvor du kan justere hastigheden, så du når en hastighed, du er komfortabel med.

På adskillige mor-blogge siger kvinder, at det er en god løsning at bruge en speciel olie eller et andet fugtighedsgivende middel på området, så man ikke ender med at få følsom hud.

Hvad er proceduren med at blive donor?

Det er en relativt simpel proces at blive modermælksdonor. Interviewet med bankledelsen kan endda foregå over telefonen.

Den professionelle vil spørge ind til din medicinske historie og andre spørgsmål for at finde ud af, om du bruger medicin. Generelt vil en læge også udføre tests og lave en positiv rapport.

Hvis du allerede kender en modermælksbank i nærheden af dig, kan du kontakte dem via telefonen og lave en aftale om en samtale. Hernæst kommer pumpeprocessen. Banken selv sender dig beholderne og alle de nødvendige redskaber, så du kan gøre det derhjemme. Disse produkter kommer med detaljerede instruktioner.

Trin til donering af modermælk

Efter at have givet mælken er du nødt til at hælde den i beholdere med etiketter, der inkluderer dit unikke donornummer. Disse skal så være i fryseren i 2 måneder, men tiden kan variere afhængigt af det, banken mener er bedst.

Derefter er transporteringen af det et anliggende, som enten banken eller moren håndterer. I tilfælde af at de tør op, er man nødt til at lægge noget is ved beholderne for at holde dem intakte og sikre, at de når sikkert frem til hovedkvarteret.

Som du kan se, er det en simpel proces at blive donor, og man kan gøre det hjemmefra. Du kan dog tage det roligt, da der er rigeligt med steder, hvor du kan få informationer fra!

Hvis du har selv den mindste tvivl, kan du kontakte medarbejderne hos mælkebanken, der altid vil være villige til at hjælpe dig under denne proces. Det bedste af det hele? Du vil hjælpe med at redde mange babyers liv!

For tidligt fødte babyer, der vejer mindre end 1500 gram, kan have brug for doneret modermælk for at overleve. 

Hvem vil modtage mælken fra disse banker?

Mælken fra bankerne bliver modtaget af babyer med lav fødselsvægt og særligt dem, der vejer mindre end 1500 gramSpædbørn med en risiko for fordøjelsessygdomme og infektiøse sygdomme kan dog også have brug for det. I de fleste tilfælde er formålet at reducere risikoen for neonatal død.

Du bør vide, at en baby skal have en lægelig ordination for at modtage mælk fra disse organisationer. Det kan enten være på grund af problemer eller fordi moren ikke er i stand til at give sin baby mad. I nogle tilfælde giver mælken også mad til babyer, der har været igennem en operation i fordøjelsessystemet.

Donering af modermælk ændrer verden

Modermælk er også medicin. På trods af manglen på finansiel belønning føler mange mødre sig tilfredse med at hjælpe med at redde liv. I nogle tilfælde vil pumpningen af modermælk faktisk være en lindring for nogle kvinder, der har en stor produktion af brystmælk.

Du skal huske, at din baby aldrig vil løbe tør for mælk. Du vil blive ved med at dække din babys behov. På samme tid vil du hjælpe andre små børn med at få en bedre livskvalitet både indenfor eller udenfor et hospital.

Hvis du har nogen spørgsmål, så spørg personalet om råd hos din nærmeste mælkebank.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


    • Lactancia Materna [Internet]. OPS Organización Panamericana de la Salud. 2020 [citado 16 enero 2021]. Disponible en: https://www.paho.org/hq/index.php?option=com_docman&view=list&slug=lactancia-materna-1331&Itemid=270&lang=es
    • Bertino, Enrico, et al. “Benefits of donor human milk for preterm infants: current evidence.” Early human development 85.10 (2009): S9-S10.
    • Importancia de los bancos de leche [Internet]. Vygon, Value Life. 2020 [citado 16 enero 2021]. Disponible en: https://campusvygon.com/dia-mundial-de-la-donacion-de-leche-materna/
    • Bertino, Enrico, et al. “Benefits of donor human milk for preterm infants: current evidence.” Early human development 85.10 (2009): S9-S10.
    • Heiman, Howard, and Richard J. Schanler. “Benefits of maternal and donor human milk for premature infants.” Early human development 82.12 (2006): 781-787.
    • Williams, Thomas, et al. “Use of donor human milk and maternal breastfeeding rates: a systematic review.” Journal of Human Lactation 32.2 (2016): 212-220.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.