Elektroencefalogram: Processen, resultater og almindelige spørgsmål
Hjernen består af et stort og komplekst netværk af specialiserede celler kaldet neuroner. Den kommunikerer via elektriske stimuli, som kan analyseres ved hjælp af et elektroencefalogram.
Sundheden i den menneskelige hjerne og hele centralnervesystemet (CNS) kan vurderes ved hjælp af en lang række tests. På denne måde er det muligt at opdage strukturelle abnormiteter og forstyrrelser i nervefunktionen i tide. Elektroencefalografi, tomografi og magnetisk resonansafbildning er nogle af de mest almindelige tests.
Elektroencefalografi er ifølge specialister den foretrukne metode til diagnosticering af anfald og epilepsi. Dette medicinske værktøj har reddet millioner af liv. Dets nytteværdi rækker ud over diagnosen.
Hvad er elektroencefalogram?
Dette er en funktionel udforskningsteknik, der måler hjernens elektriske aktivitet i realtid. Ifølge undersøgelser var det Hans Berger, der opfandt udtrykket elektroencefalogram (EEG) i 1929 for at beskrive registreringen af elektriske svingninger i hjernen, der opfanges af elektroder, som er fastgjort til hovedbunden.
Neuroner er altid aktive og sender elektriske impulser i hele CNS. EEG opfanger og forstærker disse elektriske signaler og gengiver dem i bølgelinjer, der definerer aktiviteten i de forskellige hjerneområder.
I de fleste tilfælde udføres EEG i basal tilstand og underkastes aktiveringsmetoder som f.eks. hyperventilation eller visuel stimulering. Faktisk anbefaler nogle fagfolk, at man får en detaljeret hjerneoptagelse under søvn. Desuden er der mulighed for 24-timers opfølgende EEG’er.
Denne test resulterer i normale og unormale mønstre, som gør det muligt at diagnosticere læsioner eller karakteristiske lidelser, f.eks. kramper. Derfor er det en supplerende undersøgelse, der er meget udbredt i neurologiske konsultationer.
Hvorfor udføres denne test?
Det er af medicinsk interesse at vurdere tilstanden af hjernens elektriske aktivitet hos de personer, der mistænkes for episodiske eller vedvarende nervøse lidelser. Blandt de hyppigste indikationer for elektroencefalogrammer er følgende:
- Ændring af højere funktioner, såsom hukommelse og bevidsthed.
- Epilepsi eller andre krampagtige syndromer.
- Søvnforstyrrelser, f.eks. søvnløshed.
- Encefalitis og andre infektioner i CNS.
- Cerebrovaskulær sygdom.
- Overvågning under hjernekirurgi.
- Traumatisk hjerneskade.
- Kranietumorer.
- Alzheimers sygdom.
Ligeledes er EEG nyttigt til at bekræfte hjernedød hos patienter i dyb koma. Ligeledes giver det interessante data i forbindelse med lægemiddelinduceret anæstesi.
Vi tror, at du også vil nyde at læse denne artikel: Hvad er hjernetåge, og hvordan kan jeg behandle det?
Mulige risici og kontraindikationer
Generelt er EEG en ret sikker teknik og forårsager ikke nogen form for smerte eller bivirkning. Der anvendes undertiden kontrollerede metoder til at fremkalde anfald, f.eks. lysstimulering eller hyperventilation. Specialisten er dog uddannet til at yde lægehjælp, hvis det er nødvendigt.
Forberedelser til et EEG
Der er flere anbefalinger, som bør følges, før der udføres et EEG. På denne måde sikrer vi, at testen udføres korrekt og uden fejl i resultaterne.
I denne henseende omfatter forberedelserne til EEG følgende:
- Vask dit hår aftenen før eller nogle timer før undersøgelsen.
- Undgå at bruge hårbalsam, gel, olier, cremer eller hårspray, da de kan hindre elektrodernes vedhæftning.
- Hvis du bruger hårextensions, skal du bede din læge om instruktioner.
- Du må ikke ændre eller afbryde regelmæssig brug af medicin uden indikation. Kontakt din sundhedsperson for yderligere oplysninger.
- Undgå koffeinholdige fødevarer eller drikkevarer 6 til 8 timer før testen.
- Sov mindre end normalt i tilfælde af et EEG under søvn.
- Brug ikke energigivende midler eller andre produkter for at holde dig vågen, især ikke hvis du har brug for at sove under testen.
Hvordan udføres EEG’et?
Denne test udføres af en professionel EEG-tekniker på et medicinsk center, et privat kontor eller et laboratorium. Han/hun vil være ansvarlig for at guide patienten gennem hele processen på en sikker og enkel måde.
Under testen
Den person, der skal evalueres, skal ligge ned på en båre eller en liggestol. Derefter er en tekniker ansvarlig for at måle kraniets forskellige diametre og markere de punkter, hvor elektroderne skal placeres. Disse skiver giver ikke nogen form for smerte og har til opgave at registrere hjerneaktiviteten.
Generelt placeres elektroderne på hovedbunden ved hjælp af et særligt klæbemiddel. Nogle gange anvendes hætter, der omfatter elektroderne. Elektroderne forbindes med ledninger til et instrument, der opfanger og forstærker det elektriske signal.
Under testen skal den person, der testes, forblive afslappet og have lukkede øjne. Teknikeren kan lejlighedsvis bede personen om at åbne og lukke øjenlågene, tage en hurtig, dyb indånding, foretage en beregning eller se på et skarpt lys. Desuden kan patienten også blive bedt om at sove under evalueringen.
I de fleste tilfælde optages kroppens bevægelser under EEG’et på video. På denne måde kan lægen kombinere hjernebølgeoptagelsen med disse billeder for at opnå en mere præcis diagnose.
På den anden side kan et ambulant EEG være indiceret for dem, der har brug for mere langvarig overvågning. Denne enhed vil ledsage patienten hele dagen og vil optage hjernens elektriske aktiviteter, mens de sædvanlige aktiviteter udføres.
Kan du lide denne artikel? Du vil måske også gerne læse: 6 interessante fakta om den menneskelige hjerne
Efter testen
Det grundlæggende EEG varer normalt 20 til 40 minutter, når elektroderne er på plads. Som nævnt kan nogle tests dog kræve, at patienten sover, hvilket forlænger testens varighed.
Ved afslutningen af EEG’et fjerner teknikeren elektroderne fra hovedbunden. Nogle personer kan have brug for beroligende midler for at fremkalde søvn, så det kan være nødvendigt at lade en ven eller et familiemedlem følge dig hjem efter testen. Hvis du ikke indtager nogen form for beroligende midler, kan du genoptage dine daglige aktiviteter som normalt.
Resultater af et elektroencefalogram
Denne test giver en udskrevet registrering af hjerneaktiviteten, repræsenteret ved bølger, der tegnes med forskellige frekvenser og amplituder. EEG-karakteristika varierer afhængigt af bevidsthedstilstanden. I denne forstand er bølgerne normalt hurtigere, når patienten er vågen, og langsommere i søvnfaserne.
Sundhedspersonalet er de eneste, der er kvalificerede til at fortolke et EEG og stille en præcis diagnose. Generelt kan tilstedeværelsen af brede, skarpe bølger være tegn på et anfaldssyndrom, f.eks. epilepsi. Blødninger, tumorer og hjerneaneurismer er andre almindelige årsager til unormale resultater.
Hvis du er bekymret, må du ikke tøve med at kontakte en læge med speciale i neurologi.
Elektroencefalogram: Et nyttigt redskab til vurdering af hjernens sundhed
Elektroencefalogram er en sikker og nyttig test til vurdering af hjernens og hele centralnervesystemets sundhed. Tidlig diagnosticering af neurologiske sygdomme forbedrer livskvaliteten for mange mennesker og forhindrer langsigtede komplikationer. Udøvelse og fortolkning af den er forbeholdt sundhedspersonale.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Viloria Alebesque A, López Bravo A, Bellosta Diago E, Santos Lasaosa S, et al. Utilidad del electroencefalograma en el manejo de la epilepsia en el Servicio de Urgencias. Neurología. 2020; 35(4):238-244.
- Ramos F, Morales G, Egozcue S, Pabón R, et al. Técnicas básicas de electroencefalografía: principios y aplicaciones clínicas. An. Sist. Sanit. Navar. 2009; 32 (Supl. 3): 69-82.
- Monge-Pereira E, Molina-Rueda F, Rivas-Montero FM, Ibáñez J, Serrano JI, et al. Electroencephalography as a post-stroke assessment method: An updated review. Neurologia. 2017 Jan-Feb;32(1):40-49.
- Iriarte J, Urrestarazu E, Alegre M, Martín B, et al. Vídeo-electroencefalografía: una necesidad. An Sist Sanit Navar. 2009;32 (Suppl 3):83-92.
- Berenguer-Sanchez MJ, Gutierrez-Manjarrez F, Senties-Madrid H, Estanol-Vidal B. Variantes normales o de significado incierto en el electroencefalograma. Rev Neurol. 2012 Apr 1;54(7):435-44.
