Enkle tips til at fjerne appelsinhud
Hvad ville du ikke give for at slippe af med de grimme buler på dine balder og lår! Bare rolig, for i denne artikel vil vi give dig nogle enkle nøgler til at forebygge og fjerne appelsinhud eller i det mindste forbedre dine bens udseende.
Appelsinhud er den betegnelse, vi giver dannelsen af fedtknuder på visse områder af kroppen. Denne dysfunktion skyldes en ændring af bindevævet på grund af ophobning af fedt og væske.
Dette fænomen betragtes ikke som en sygdom, og hvis du lider af det, skal du vide, at du bestemt ikke er alene: Forskning viser, at de fleste kvinder lider af dette problem på et tidspunkt i deres liv, selv slanke kvinder.
Årsager og typer af appelsinhud
Det er dog sandt, at visse etniciteter, hudtyper og fysiologier har en større tendens til at få appelsinhud end andre. Der er andre faktorer, der kan forårsage dens fremkomst, såsom fedme, kredsløbsproblemer, en stillesiddende livsstil og stress.
Man skelner normalt mellem flere typer appelsinhud:
- Generaliseret: Det forekommer hos overvægtige kvinder og forårsager normalt store æstetiske ændringer over tid.
- Lokaliseret: Det er smertefuldt, og det forekommer på ryggen, maven, benene og anklerne.
- Slatten: Den findes hos stillesiddende personer eller hos dem, der var aktive og er holdt op med at træne.
- Ødematøs: Dette er den mest alvorlige type, da den forårsager smerter og hævelse. Den har brug for lægehjælp for at blive fjernet.
Nøgler til at forebygge og fjerne cellulite
En sund livsstil er grundlæggende, hvis vi ønsker at forebygge appelsinhud!
Husk altid, at hvis du lider af en af de ovennævnte typer appelsinhud – især de to sidste – er det ideelle at konsultere din læge for at få en passende behandling. Desuden kan din hudlæge og ernæringsekspert også give grundlæggende retningslinjer for at forbedre denne hudtilstand.
Uden at tilsidesætte specialistens anbefalinger og altid med deres godkendelse kan du også praktisere visse daglige vaner, der kan hjælpe med at forebygge og behandle dette problem. Her er nogle af dem:
Drik rigeligt med vand
Vand er din vigtigste allierede, hvis du ønsker at forbedre din krops sundhed. Drik mindst 2 liter om dagen, og du vil kunne bekæmpe appelsinhud. Som det fremgår af denne gennemgang fra 2016 fra Frontiers in Nutrition, hjælper vandforbruget os med at opretholde en passende kropsvægt. Det kræver selvfølgelig også en sund livsstil.
Spis sundt
Det er vigtigt, at frugt og grøntsager bliver centrale i dine daglige måltider. Fjern også alt, hvad der kan være skadeligt for dit helbred, f.eks. mættet fedt, alkohol, sodavand og raffinerede fødevarer.
Motion
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, at man motionerer mindst tre gange om ugen.
Der findes også videnskabelige undersøgelser, som f.eks. denne fra 1993 fra Annals of Internal Medicine, der forbinder sport med opretholdelse af en sund vægt.
Aerob træning som løb, svømning og cykling er godt til forebyggelse og behandling af appelsinhud. Det bør som sagt kombineres med dermatologens anbefalinger. Ligeledes bidrager fysisk aktivitet til, at alle kroppens organer fungerer korrekt.
Hold øje med din vægt, hvis du vil fjerne appelsinhud
Både overvægt og fedme er udløsende faktorer for sygdomme som forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og åreforkalkning. WHO beskriver konsekvenserne i denne udgivelse.
Ligeledes er en forøgelse af mængden af fedtvæv forbundet med forekomsten af cellulite. Derfor er det vigtigt at passe på sin vægt for at forebygge og behandle den.
Læs også: Sandheden om hudpleje og hudens sundhed
Reducér saltforbruget
Et overdrevent saltforbrug er en direkte årsag til væskeophobning og ødem.
En teskefuld er nok til hele dagen, og der findes endda medicinske udgivelser, der anbefaler at reducere forbruget gradvist, indtil det er elimineret.
Junkfood indeholder normalt alt for meget salt.
Klæd dig behageligt på
Selvom du ikke er klar over det, kan det tøj, du bærer, forårsage forekomsten af appelsinhud. Nogle undersøgelser anbefaler, at man undgår stramtsiddende tøj, da det forringer blodcirkulationen og sveddannelsen på kroppen. Pas også på med høje hæle, stramme bælter og ubehageligt undertøj.
Massér de berørte områder for at fjerne appelsinhud
Stimulering af blodcirkulationen i dine ekstremiteter med fast cirkulær massage kan være et godt middel til at forhindre, at der opstår appelsinhud. Selvfølgelig vil dette alene ikke udrette mirakler, men skal kombineres med sunde vaner som dem, der er nævnt ovenstående.
Det kræver en konsultation med en fagperson at fjerne appelsinhud
Aflsutningsvis skal du huske ikke at miste modet! Eliminering af appelsinhud er ikke noget, der sker på én dag, men med tålmodighed og anstrengelse, ved at følge disse nøgler og anbefalingerne fra din hudlæge og ernæringsekspert, vil du begynde at mærke forbedringer. Pas på dit helbred på alle mulige måder, og din krop vil takke dig!
Vi håber, at du har fundet disse tips til at fjerne appelsinhud nyttige. Der findes naturligvis ingen mirakelkure, men hvorfor ikke tage et kig på den følgende anbefalede artikel om emnet?
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Centros para el Control y la Prevención de Enfermedades. Guía de Actividades de El camino
hacia la buena salud. Atlanta: Departamento de Salud y Servicios Humanos de los Estados
Unidos, Centros para el Control y la Prevención de Enfermedades; 2010. - Friedmann, Daniel; Vick, Garrett Lane; Mishra, Vineet (2017). «Cellulite: a review with a focus on subcision» [Celulitis: una revisión con foco en la subcisión]. Clin Cosmet Investig Dermatol (en inglés) 10: 17-23.
- González Ramos, María del Carmen; Galimberti, Daniel; Valdivia Montero, Denise Carolina; Sharon, Sharon Seiref; Bollea, Luis Agustín; Galimberti, Ricardo Luis (2015). «Celulitis: tratamiento combinado con mesoterapia, láser y radiofrecuencia». Dermatología Cosmética, Médica y Quirúrgica 13 (1): 13-19.
- Ana Beatriz R Rossi, André Luiz Vergnanini. Cellulite: a review. Journal of the European Academy of Dermatology and Venereology. 2000; 14(4):251–62.
- Alejandra Bernabéu. 2007. Celulitis. Offarm. https://www.elsevier.es/es-revista-offarm-4-articulo-celulitis–13101542
- Thornton S. N. (2016). Increased Hydration Can Be Associated with Weight Loss. Frontiers in nutrition, 3, 18. https://doi.org/10.3389/fnut.2016.00018
- Pem, D., & Jeewon, R. (2015). Fruit and Vegetable Intake: Benefits and Progress of Nutrition Education Interventions- Narrative Review Article. Iranian journal of public health, 44(10), 1309–1321.
- Actividad física. Organización Mundial de la Salud. https://www.who.int/dietphysicalactivity/pa/es/
- Steven Blair. 1993. Evidence for Success of Exercise in Weight Loss and Control. Annals of Internal Medicine. https://annals.org/aim/article-abstract/668720/evidence-success-exercise-weight-loss-control
- Obesidad y sobrepeso. 2020. OMS. https://www.who.int/es/news-room/fact-sheets/detail/obesity-and-overweight
- Sodio: cómo controlar la costumbre de agregar sal. Mayo Clinic. https://www.mayoclinic.org/es-es/healthy-lifestyle/nutrition-and-healthy-eating/in-depth/sodium/art-20045479