Er det muligt at være allergisk over for elektricitet?

Folk, der er allergiske over for elektricitet, lider af ubehag, når de bliver eksponeret for elektromagnetiske felter. Videnskaben har dog ikke etableret endnu, om det kan klassificeres som en allergi eller en anden lignende tilstand.
Er det muligt at være allergisk over for elektricitet?

Skrevet af Edith Sánchez

Sidste ændring: 09 august, 2022

At være allergisk over for elektricitet er et emne, som eksperter ikke taler meget om. Selvom der er mange rapporter, der omhandler denne tilstand, har det på nuværende tidspunkt ikke et solidt, videnskabeligt grundlag. Ydermere er den formelle diagnose på denne lidelse ikke anerkendt.

Hvis nogen er allergisk over for elektricitet, betyder det, at vedkommende lider af en ugunstig respons, der involverer synlige symptomer, når vedkommende bliver eksponeret for elektromagnetiske felter. De rangerer fra ubehag i øjnene til mere alvorlige problemer.

Denne tilstand er også kendt som elektromagnetisk hypersensitivtet (EHS). Videnskaben har ikke nået en konsensus i henhold til dette problem, da der er modstridende evidens i sagen.

Måske denne artikel også vil interessere dig: 10 nøgler til at koble af fra mobiltelefonen

Hvad er elektromagnetisk hypersensitivitet (EHS)?

Kvinde, der klør sig på armen

At være allergisk over for elektricitet eller lide af elektromagnetisk hypersensitivtet er en intolerance over for elektromagnetiske felter. Hvis nogen med denne tilstand eksponerer dem selv for dem, vil de lide af en række symptomer, der i høj grad sammenfalder med dem, som allergi forårsager.

Elektromagnetiske felter er klassiske felter (det vil sige ikke-kvantum), der er produceret af accelereringen af elektriske ladninger fra ledninger, telefoner, husholdningsapparater og wifi-netværk med høj volt. I teorien vil folk, der er allergiske over for elektricitet, lide af fysisk eller psykisk ubehag, hvis de bliver eksponeret for disse felter,

Der er ikke nogen videnskabelig understøttelse af eksistensen af denne tilstand. Nogle studier har vist, at folk, der føler sig påvirket af dette problem, udviser symptomer, når de bliver eksponeret for både reelle og falske elektromagnetiske felter.

I mellemtiden har den Europæiske Kommission udgivet en rapport omkring lidelsen i 2015. Den fremhævede, at der ikke er nogen evidens for folk med allergi over for elektricitet, eller at elektromagnetisk hypersensitivitet eksisterer. Den påstår dog også, at der er behov for yderligere studier. 

Allergisk over for elektricitet – symptomerne

Mange læger og forskere mener, at forsigtighedsprincippet bør blive brugt i henhold til disse sager. Dette princip påstår, at det er bedst at acceptere eksistensen af problemet og agere i henhold hertil, når man står over for en situation, hvor der ikke er nogen endegyldig evidens.

Ifølge tilgængelig og ikke underbygget data forårsager elektromagnetisk hypersensitivitet kronisk udmattelse, tilbagevendende hovedpine, svimmelhed, nervøsitet, takykardi, reduceret koncentration, insomni og andre lignende symptomer.

Ligeledes består de symptomer hos dem, der virker til at være allergiske over for elektricitet, af tre stadier:

  • Første stadie. Dette er grundlæggende set neurologisk af natur. Det forårsager blandt andet symptomer såsom hovedpine, ringen for ørerne, følelsesløshed og summen, svimmelhed, problemer med koncentration, fordøjelsesproblemer og takykardi.
  • Andet stadie. Dette stadie forårsager tre symptomer: Kronisk udmattelse, insomni og depression. Irritabilitet, verbal aggressivitet og humørforstyrrelser kan også forekomme.
  • Tredje stadie. Børn kan lide af hyperaktivitet og tab af interesse for leg og skolearbejde. Teenagere kan lide af mentale ændringer og adfærdsændringer. Voksne kan lide af delirium og pseudodemens.

Et vigtigt aspekt, man er nødt til at tage i betragtning, er, at symptomerne bliver værre, når patienterne bliver eksponeret for elektromagnetiske felter, men aftager, hvis de bliver begrænset. Denne tilstand opstår og bliver gradvist værre. Den har større psykiske effekter hos børn, mens den har flere neurodegenerative effekter hos voksne

Er der en behandling for elektromagnetisk hypersensitivitet?

Da elektromagnetisk hypersensitivitet ikke er en anerkendt, medicinsk diagnose, er der heller ikke nogen behandling af den. Eksperter, der indrømmer det faktum, at folk kan være allergiske over for elektricitet, fremhæver, at det kan være på grund af et svagt immunforsvar eller en særlig sårbarhed over for elektromagnetisme. 

Nogle rapporter indikerer, at denne tilstand gradvist bliver værre. På grund af dette anbefaler eksperter, at man ændrer nogle vaner. Det kan for eksempel være følgende:

  • Lufte ud i huset 15 minutter om dagen.
  • Erstatte wifi-netværk med ledningsforbindelser.
  • Erstatte trådløse telefoner med fastnet.
  • Hyre en specielist til at finde de primære kilder til stråling i hjemmet. Det vil gøre det muligt at foretage ændringer for at reducere eksponeringen hos den påvirkede person.
  • Iklæde sig tøj af naturlige fibre såsom bomuld og uld. Syntetiske materialer fremmer statisk elektricitet. Derfor fraråder eksperter brug af dette.
  • Kun bruge mobiltelefonen til essentielle opgaver. Bruge den på åbne områder og bruge højtaleren, så man ikke er nødt til at føre mobilen op til hovedet.
  • Fjerne elektriske apparater eller lignende apparater fra soveværelset. Det er bedst at tage dem ud af stikkontakten, når de ikke er i brug.

Ultimativt bør dem, der er allergiske over for elektricitet, udsætte dem selv så lidt som muligt for elektromagnetiske felter. På den måde er det muligt, at symptomerne aftager i stedet for at blive værre. 

Kvinde, der får hovedpine af at snakke i telefon
Det kan forårsage adskillige typer af ubehag, hvis man er allergisk over for elektricitet.

Afsluttende anbefalinger, hvis man er allergisk over for elektricitet

Nu til dags er der elektromagnetiske felter over alt. Elektriske eller elektroniske apparater er ikke de eneste kilder. Disse felter er faktisk over alt omkring os. Jorden har sit eget magnetiske felt. Ligeledes er den stråling, solen udsender hver dag, meget højere end den mængde, enhver mobiltelefonantenne udsender.

I lyset af alt ovenstående er det praktisk talt umuligt at skabe områder, der er fri for elektromagnetisk stråling. Om ikke andet er den sundeste ting at koble af fra elektroniske apparater fra tid til anden – om denne allergi eksisterer eller ej. Du kan udnytte denne tid til at nyde naturen.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.



Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.