Er det sikkert at tage paracetamol under graviditet?
Forbruget af paracetamol under graviditet er et kontroversielt emne og der er mange modstridende meninger om det.
Du er måske ikke klar over det, men paracetamol, som håndkøbslægemiddel, er et af de mest solgte lægemidler i verden. Problemet er, at folk ofte ikke er klar over dets bivirkninger og kontraindikationer.
Indtil for nyligt, indikerede anbefalingerne for forbruget af paracetamol under graviditet, at det var farligt at bruge det. Baseret på kliniske forsøg, er der dog ingen beviser på en forbindelse mellem forbrug af medicin og en effekt på det urogenitale system. Der er heller ikke nogen i forhold til ændringer i babyens neuroudvikling.
Paracetamol under graviditet: Forbrug og effekter
Dette meget brugte lægemiddel har smertestillende og febernedsættende egenskaber. Det mindsker dermed smerte og feber. Det minder om aspirin, udover at det hverken mindsker betændelse eller har en antitrombotisk effekt.
På grund af disse genskaber, anvender folk paracetamol til at mindske moderat, akut og kronisk smerte. Det er det foretrukne smertestillende middel hos de fleste læger, når det kommer til patienter, der er ældre end 50 år.
Ingen ved præcis, hvordan paracetamol virker, selvom vi ved, det fungerer centralt. Der er en vidt accepteret hypotese i det videnskabelige samfund om, at paracetamol hæver smertetærsklen ved at hæmme COX-enzymer. Dette er molekylerne, der deltager i syntesen af prostaglandiner.
Prostaglandiner er proteiner relateret til smerte. Paracetamol er dog ikke i stand til at hæmme COX-enzymer på det perifære niveau – udenfor det centrale nervesystem.
Det er af den grund, at det ikke har nogen anti-inflammatorisk aktivitet. Paracetamol hæmmer også syntesen og effekterne af adskillige kemiske mæglere, der sensibiliserer smertereceptorer for mekaniske eller kemiske stimuli.
Med hensyn til dets effektivitet i at mindske feberrelaterede symptomer, er paracetamol i stand til at blokere det område i hjernen, der kontrollerer kroppens temperatur. Det formår derfor at sprede varme ved at forårsage vasodilation og øge sved og den perifære strøm af blod.
Du vil måske også være interesseret i at læse: Almindelig klassifisering af smertestillende medicin
Bivirkninger ved paracetamol
Paracetamol er levertoksisk (giftigt for leveren). I de fleste tilfælde, er denne toksicitet dog resultatet af enten en overdosis eller kronisk for store doseringer. Paracetamol-induceret levertoksicitet manifesterer sig som:
- Leversvigt
- Gulsot, som er gullig misfarvning af huden og slimhinderne
- Blødninger i fordøjelsessystemet og blå mærker på huden
- Leverencefalopati
Foruden denne toksicitet, kan det også producere andre bivirkninger, såsom:
- Neutropeni (færre hvide blodlegemer)
- Nældefeber og andre allergiske reaktioner
Anbefalinger til anvendelse af paracetamol under graviditet
Når en virksomhed markedsfører et lægemiddel, skal det igennem en række studier for at vurdere dets langsigtede sikkerhed. Dette er også for at opdage farer, der endnu ikke blev opdaget i de tidligere studier.
I denne evalueringsperiode for paracetamol, forsker de også mere i faren, det udsætter et foster for hos gravide kvinder, der tager paracetamol. Resultaterne fra disse studier er nævnt i indlægssedlen for lægemidler, der indeholder denne aktive ingrediens.
Sundhedsstyrelsen i Danmark råder til, at man mindsker sit forbrug af lægemidler under graviditet. Baseret på studier, anses paracetamol dog som et sikkert lægemiddel at anvende under graviditet, da det hverken har en effekt på det urogenitale system eller fører til lidelser forbundet med barnets udvikling.
Konklusion
Kort sagt, kan en gravid kvinde tage paracetamol under en læges overvågelse, og så længe det ikke misbruges. Gravide kvinder skal være påpasselige, når de anvender medicin, og undgå at selvmedicinere under nogen omstændigheder.
Når der er tvivl, skal man altid tale med en læge om det.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Farré, M., Abanades, S., Álvarez, Y., Barral, D., & Roset, P. N. (2004). Paracetamol. DOLOR. https://doi.org/10.12968/jprp.2019.1.1.7
- Graham, G. G., Davies, M. J., Day, R. O., Mohamudally, A., & Scott, K. F. (2013). The modern pharmacology of paracetamol: Therapeutic actions, mechanism of action, metabolism, toxicity and recent pharmacological findings. Inflammopharmacology. https://doi.org/10.1007/s10787-013-0172-x
- Eyers, S., Weatherall, M., Jefferies, S., & Beasley, R. (2011). Paracetamol in pregnancy and the risk of wheezing in offspring: A systematic review and meta-analysis. Clinical and Experimental Allergy. https://doi.org/10.1111/j.1365-2222.2010.03691.x