Farver og psykologi - et uadskilleligt forhold

Farven gul fungerer som et antidepressivt middel. Det hjælper med at frigive serotonin, forbedre koncentrationen og aktivere nervesystemet.
Farver og psykologi - et uadskilleligt forhold

Sidste ændring: 25 maj, 2022

Hvis man tænker over det, ville det være umuligt at leve i sort/hvid. Alt ville være kedeligt og trættende. Farver spiller en meget vigtig rolle i vores daglige liv og påvirker vores aktiviteter. Vidste du, at farver kan påvirke dit mentale og fysiske velbefindende? I denne artikel vil vi undersøge farvernes psykologi nærmere.

Farver og deres indflydelse på vores liv

Hver farve har en eller flere unikke egenskaber. Lær mere om effekterne af hver af regnbuens farver og om, hvordan du kan bruge dem til at forbedre dit daglige liv og nå de mål, du sætter for dig selv.

Rød

Rød er den mest levende og opsigtvækkende farve i spekteret. Den hr evnen til at stimulere binyrerne og neuronerne. Da den røde farve er så intenst er det en fantastisk farve til at gå eller træne i, ordi den giver energi og øger udholdenheden så man kan blive ved lidt længere. Pas dog på, for for meget rød kan føre til stress, frustration og endda vrede.

Rød er en af de mest indflydelsesrige farver i vores liv.

Ud over at være stimulerende, er farven rød også et symbol for kærlighed og passion. Undersøgelser viser at en mand vil være mere tiltrukket af en kvinde som er iført røde farver. Hvis man ikke er stor fan af farven, kan man altid bruge et lille hint af rød, for eksempel på læberne eller i håret.

Gul

Når man tænker på farven gul, forbinder man den ofte med lyset og varmen fra solen, og dette er grunden til, at gul er et kraftfuldt antidepressivt middel. Når man er omgivet af farven gul, frigiver kroppen en neurotransmitter kaldet serotonin, som er relateret til følelser af lykke og velvære. Undersøgelser har vist, at denne farve forbedrer koncentrationen og aktiverer nervesystemet. Den er perfekt til kontorer eller andre rum, hvor man har brug for at være i stand til at frigøre sine kreative talenter.

yellow-smoothie

På den anden side er det blevet bevist, at babyer ofte græder i gule rum og nogle mennesker har svært ved at være tålmodige eller falde i søvn, så det er ikke en god idé at male soveværelsesvæggene gule. Sidst men ikke mindst, er gul en god farve til at øge stofskiftet og er en almindelig farve i madvarer.

Blå

Forskning viser, at blå kan forårsage en eksplosion af kreativitet i sindet. Desuden er det blevet bevist, at farven har en beroligende virkning. Men langvarig udsættelse for farven blå kan forårsage depression og følelsen af, at være trist. Blå er også forbundet med kulde samt seriøsitet og formalitet, hvilket forklarer dens anvendelse i mange firmalogoer.

blueberries

Vores hjerne opfatter blå objekter som værende lettere, så de lette vægte i fitness centeret er ofte farvekodede blå. Det er en farve som ikke normalt findes i fødevarer, da den er forbundet med giftstoffer og faktisk kan få os til at miste appetitten (hvilket dog kan være en god ting for folk, som er på diæt).

Sort

Sort er et symbol på autoritet, magt, intelligens og viden. Det er den mest populære farve i modebranchen, da den længe har været forbundet med stil og har en slankende effekt. Det er også en dristig, aggressiv farve og er en favorit hos sportshold (som for eksempel New Zealands nationale rugby hold, All Blacks), der gerne vil skræmme eller intimidere deres modstandere.

Hvid

Hvid er den mest neutrale farve, der findes, og den er synonym med renhed og noget urørt. Det er farven på både brudekjoler og babytøj; læger og sygeplejersker bærer hvide uniformer. Hvid giver en følelse af renlighed og elegance på samme tid. Hvid har også den ekstra effekt at det kan gøre værelser lysere og mere beroligende.

eggs1

Grøn

Grøn er naturens farve, og er den mest anvendte farve i interiør og indretning på grund af dens beroligende effekt og tiltalende udseende, som både mindsker stress og fanger opmærksomheden. Af samme grund vælger mange skoler tavler i netop denne farve. Kunder bruger ofte mere tid (og flere penge) i butikker med en masse grønt i indretningen.

Lyserød

Lyserød betragtes som en feminin farve, og er samtidig den mest romantiske farve der findes. Den er forbundet med en følelse af ro og forældre bruger den til deres børn; den er kendt for at berolige gemytterne og reducere angst. Nogle fængsler maler væggene i deres fællesområder lyserøde for at fangerne forholder sig mere rolige. Selv hvis man ville, kunne man ikke blive vred i et lyserødt rum, simpelthen fordi hjertets muskler reagerer langsommere end normalt.

Lilla eller Violet

Lilla har længe været forbundet med adelige, luksus og sofistikerethed, og enhver, som bærer denne farve, vil emme af rigdom og elegance. Den opfordrer til dybe tanker og spiritualitet. Lilla har også vist sig at intensivere og forbedre seksualiteten, så dette er et godt farvevalg til parrets soveværelse.

Orange

orange-slices

Denne iøjnefaldende farve en effekt svarende til gul, og er det bedste valg i skabet, hvis man ønsker at forbedre sit humør og være mere opmærksom og energisk. Kombineret med rød, vil denne farve holde dig vågen og opmærksom hele dagen. Orange stimulerer den mentale aktivitet og er god til at studere, ligesom den også stimulerer appetitten.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Akers, A., Barton, J., Cossey, R., Gainsford, P., Griffin, M., & Micklewright, D. (2012). Visual Color Perception in Green Exercise: Positive Effects on Mood and Perceived Exertion. Environmental Science & Technology, 46(16), 8661–8666. https://doi.org/10.1021/es301685g
  • Bakhshi, S., & Gilbert, E. (2015). Red, Purple and Pink: The Colors of Diffusion on Pinterest. PLoS One, 10(2), e0117148. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0117148
  • Costa, M., Frumento, S., Nese, M., & Predieri, I. (2018). Interior Color and Psychological Functioning in a University Residence Hall. Frontiers in Psychology, 9, 1580. https://doi.org/10.3389/fpsyg.2018.01580
  • Dzulkifli, M. A., & Mustafar, M. F. (2013). The influence of colour on memory performance: a review. The Malaysian Journal of Medical Sciences20(2), 3–9. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3743993/
  • Elliot, A. J. (2015). Color and psychological functioning: a review of theoretical and empirical work. Frontiers in Psychology, 6, 368. https://doi.org/10.3389/fpsyg.2015.00368
  • Jalil, N. A., Yunus, R. M., & Said, N. S. (2012). Environmental Colour Impact upon Human Behaviour: A Review. Procedia – Social and Behavioral Sciences, 35, 54–62. https://doi.org/10.1016/j.sbspro.2012.02.062
  • Jonauskaite, D., Wicker, J., Mohr, C., Dael, N., Havelka, J., Papadatou-Pastou, M., Zhang, M., & Oberfeld, D. (2019). A machine learning approach to quantify the specificity of colour–emotion associations and their cultural differences. Royal Society Open Science, 6(9), 190741. https://doi.org/10.1098/rsos.190741
  • Oberfeld, D., Hecht, H., & Gamer, M. (2010). Surface Lightness Influences Perceived Room Height. Quarterly Journal of Experimental Psychology, 63(10), 1999–2011. https://doi.org/10.1080/17470211003646161
  • Piqueras-Fiszman, B., Alcaide, J., Roura, E., & Spence, C. (2012). Is it the plate or is it the food? Assessing the influence of the color (black or white) and shape of the plate on the perception of the food placed on it. Food Quality and Preference, 24(1), 205–208. https://doi.org/10.1016/j.foodqual.2011.08.011
  • Rowland, H. M., & Burriss, R. P. (2017). Human colour in mate choice and competition. Philosophical Transactions of the Royal Society B: Biological Sciences, 372(1724), 20160350. https://doi.org/10.1098/rstb.2016.0350
  • Terwogt, M. M., & Hoeksma, J. B. (1995). Colors and Emotions: Preferences and Combinations. The Journal of General Psychology, 122(1), 5–17. https://doi.org/10.1080/00221309.1995.9921217
  • Vandewalle, G., Schmidt, C., Albouy, G., Sterpenich, V., Darsaud, A., Rauchs, G., Berken, P.-Y., et al. (2007). Brain Responses to Violet, Blue, and Green Monochromatic Light Exposures in Humans: Prominent Role of Blue Light and the Brainstem. PLoS One, 2(11), e1247. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0001247
  • Yildirim, K., Hidayetoglu, M. L., & Capanoglu, A. (2011). Effects of Interior Colors on Mood and Preference: Comparisons of Two Living Rooms. Perceptual and Motor Skills, 112(2), 509–524. https://doi.org/10.2466/24.27.pms.112.2.509-524

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.