Fordele og ulemper ved LASIK behandling

LASIK laserbehandling ved øjenoperationer er en god måde at blive uafhængig af briller eller kontaktlinser på. Men ikke alle patienter kan få det.
Fordele og ulemper ved LASIK behandling

Sidste ændring: 01 juli, 2021

Denne artikel handler om fordelene og ulemperne ved LASIK behandling. Denne procedure kan rette op på synsfejl i øjets brydningsmedie. Det betyder, at folk ikke behøver briller eller kontaktlinser.

Øjets brydningsmedie, såsom linsen og hornhinden, kan reflektere lysets stråler korrekt ind på nethinden hos personer uden problemer med synet. Men hornhinden reflekterer dem forkert hos personer med nærsynethed, langsynethed og astigmatisme.

LASIK (laser-assisted in situ keratomileuses) er en kirurgisk procedure med gode resultater inden for korrigering af synsproblemer. Derudover er det også et fremragende alternativ til briller.

Hvem har brug for laserbehandling?

LASIK bruges lige nu som en sekundær og langsigtet behandling for mindre reflekteringsdefekter på nethinden. Personer, der har brug for denne behandling, har som regel følgende synsproblemer:

Proceduren anbefales ofte efter en evaluering af øjets tilstand og karakteristik. Men LASIK anbefales ikke til alle. Faktisk har American Academy of Ophthalmology fastslået følgende krav for behandlingen:

  • Patienten skal være fyldt 18 år (den ideelle alder er 21).
  • Patienten har oplevet refraktion i øjet inden for de seneste 12 måneder.
  • Patienten har et brydningsproblem, som LASIK kan kurere.
  • Hornhinden skal være rask, tyk og have en synsstyrke, der kan forbedres, på mere end 6/18.

Ligeledes er det vigtigt, at patienten ikke har okulære eller systemiske problemer, der enten besværliggør proceduren eller påvirker sundheden på sigt – grå stær, keratoconus, hornhindebetændelse eller fremskreden grøn stær. En undersøgelse viser også en historik med skelen eller amblyopi blandt kontraindikationerne.

Kvinde laver synstest

Procedurens forberedelse

Øjenoperation med LASIK er en ambulant kirurgisk procedure, der som regel tager mellem 15 og 30 minutter. Det er dog stadig et kropsligt indgreb, som der ikke skal tages let på.

Her er nogle anbefalinger, du bør overveje, hvis du overvejer behandlingen:

  • Evaluer forventningerne sammen med en øjenlæge, som kan forklare dig det forventede resultat. De fleste patienter bør fortsætte med at bære briller ved læsning eller natkørsel efter operationen.
  • Vær forberedt på, at LASIK behandling er ambulant og valgfri og som regel ikke dækkes af sundhedsvæsnet eller forsikringer. Derfor er det vigtigt at sætte sig ind i, hvad det koster, og at du har pengene til det.
  • Hav en person med til operationen, som kan følge dig hjem, da dit syn ikke vil være helt tilpasset eller helbredt ved operationens afslutning.
  • Undgå at bruge kosmetiske produkter, såsom makeup og cremer, omkring øjet på dagen for operationen. Din øjenlæge kan endda anbefale en rensning af øjet dagen før.
  • Angst er uundgåeligt, men prøv at bevare roen ved at udrense alarmerende tanker. Fokuser i stedet på fordelene, som behandlingen vil give på den lange bane.

Hvordan forløber en laserbehandling i øjet?

Denne slags behandlinger sker som oftest hos en øjenlæge eller på en operationsstue. Først plejer øjet at blive grundigt undersøgt for at vurdere brydningselementerne og etablere en handlingsplan.

Lægen vil forklare dig proceduren og vise dig vej til operationsstuen. Her vil personalet bede dig om at lægge dig ned i en stol og kigge op. Lægen kan give smertestillende medicin, hvis du er for nervøs.

Først får du øjendråber, som vil gøre proceduren mindre ubehagelig. Herefter vil lægen opstille et speculum og en lille suger, som holder øjet åbent og forhindrer dig i at blinke.

Nu vil kirurgen lave et snit i hornhinden og lave en klap med en lille laser eller et mikrokeratom. Herefter vil lægen folde den lille klap tilbage for at tilgå de strukturer, der skal repareres.

Her bliver hornhindens dele genskabt med en programmeret laser. Til sidst sætter de klappen tilbage, som blev fjernet ved operationens start. Den sætter sig selv på plads på få sekunder og vil hele sig selv uden behov for sting.

Under proceduren vil lægen bede dig om at holde blikket på et lyst punkt for at mindske øjets bevægelse så meget som muligt. Man kan også fornemme en bestemt lugt, når hornhinden bliver behandlet. For mange patienter lugter det af brændt hår.

Kirurgen følger ovenstående procedure på et øje ad gangen, hvis begge øjne skal behandles. Det hele bliver som regel skemalagt til samme dag.

Heling

Patienten mærker som regel ubehag i form af svie, tørhed eller kløe i øjet lige efter en LASIK operation. Til behandling kan lægen ordinere dråber til at smøre øjet og reducere ubehaget.

Lægen vil ofte lægge en beskyttelse over øjet eller bede dig om at bære den, når du sover, for at fremskynde helingen. Du skal også tage den med ro efter operationen.

Helingen og stabiliseringen af dit syn forbedres gradvist, og du vil kunne mærke ændringen i løbet af to eller tre måneder. Lægen vil formentlig planlægge et par aftaler til evaluering og kontrol.

Det er vigtigt at vente et par uger med at gå tilbage til den sædvanlige hverdag, specielt hvis du dyrker ekstremsport eller svømning. Drop samtidig de kosmetiske produkter til øjet i en periode.

Fordelene ved LASIK behandling

Den primære fordel ved denne operation er muligheden for at kunne udføre alle de daglige aktiviteter uden at skulle bruge briller eller kontaktlinser. Faktisk opnår 90 procent af alle patienter et syn på 20/20 og 40/40 uden briller efter operationen.

Det er en effektiv behandling med bevist hurtig stabilisering efter operationen, som er bedre end ved tilsvarende metoder. Derudover sker der kun et fåtal af komplikationer, såsom opacitet på hornhinden eller grå stær.

Graden af succes hænger sammen med mængden af problemer i øjet. Prognosen er derfor bedre, hvis der kun er sket lille skade i brydningen.

Kvinde får øjet undersøgt

Mulige risici og ulemper ved LASIK operationer

Som med alle andre kirurgiske indgreb, kan LASIK behandlingen også give bivirkninger og komplikationer. De fleste er midlertidige og forsvinder som regel i løbet af uger eller måneder.

Nogle af de mest almindelige bivirkninger ved LASIK behandling er:

  • Øjensmerter.
  • Tørre øjne.
  • Sløret syn.
  • Svie eller stikken i øjet.
  • Ubehag eller følsomhed ved direkte lys.
  • Farvede ringe omkring lys.
  • Røde øjne.
  • Infektion i øjet.

Operationen har givet problematiske korrektioner med et værre syn end før behandlingen, selv med forstørrelsesglas ved visse patienter.

Operationen kan ligeledes give dårligere syn og permanente forandringer, men det sker ret sjældent.

LASIK behandling er en valgfri procedure men er ikke egnet til alle

Det er en af de behandlinger med højest succesrate i forhold til forbedringer på brydningen. Men du skal evaluere både fordele og ulemper, når du vælger denne operation.

Du skal derfor ikke vælge en operation, hvis det ikke generer dig ret meget at bruge briller. Det er vigtigt at tale med en øjenlæge, som kan besvare ethvert spørgsmål, du måtte have, og diskutere de muligheder, der passer bedst til dine behov.

It might interest you...
Typer af grøn stær: Hvad du bør vide
Bedre LivsstilLæs den på Bedre Livsstil
Typer af grøn stær: Hvad du bør vide

Der er forskellige typer af grøn stær, men de forårsager alle svækkelser af synet. Hvis det ikke behandles, kan denne lidelse føre til blindhed.



  • Miranda Hernández I, Barroso Lorenzo R, Perea Hevia L, Ramos Perera Y. Selección del paciente para cirugía refractiva: actualización. Rev Cubana Oftalmol. 2015; 28 (3).
  • Moreno R, Srur M, Nieme C. Cirugía refractiva: indicaciones, técnicas y resultados. Revista Médica Clínica Las Condes. 2010;21(6):901-910.
  • Lawless M, Hodge C. LASIK. Int Ophthalmol Clin. 2013 Winter;53(1):111-28.
  • Wilkinson JM, Cozine EW, Kahn AR. Refractive Eye Surgery: Helping Patients Make Informed Decisions About LASIK. Am Fam Physician. 2017 May 15;95(10):637-644.
  • Tse SM, Farley ND, Tomasko KR, Amin SR. Intraoperative LASIK Complications. Int Ophthalmol Clin. 2016 Spring;56(2):47-57.
  • LASIK: What You Should Know. Am Fam Physician. 2017 May 15;95(10):Online.