Forskelle mellem meningitis og encephalitis

At skelne mellem meningitis og hjernebetændelse er ikke nogen let opgave for noget lægeteam. Disse infektioner ligner hinanden i begyndelsen, men påvirker forskellige strukturer.

Meningitis og encephalitis er to vigtige infektioner i centralnervesystemet. Den måde, de påvirker hjernen på, er forskellig, og det samme gælder behandlingen.

De kan have ens symptomer i begyndelsen, og derfor vil lægerne foretage forskellige undersøgelser for at skelne og diagnosticere dem korrekt.

Vigtigheden af at skelne mellem meningitis og encephalitis

Det første skridt, som en læge vil tage i tilfælde af en infektion i centralnervesystemet, er at finde ud af, hvilken type infektion det er. Dette er afgørende, da de hver især kræver forskellig håndtering og behandling.

Desuden har disse sygdomme en høj dødelighed uden den rette behandling. Derfor er de uspecifikke symptomer ved udbrud problematiske.

De første symptomer på begge sygdomme er:

• Feber.
• Hovedpine.
• Opkastning.
• Generel utilpashed.

Meningitis

Denne infektion sker i de lag, der dækker hjernen – meninges, og det vigtigste symptom er stivhed i nakken. Der er også tegn på meningeitis:

• Kernig’s tegn. En person med meningitis vil have en refleks, hvor han/hun bøjer knæet, når han/hun løfter et strakt ben.
• Brudzinsky’s tegn. En person med meningitis vil have den refleks at bøje knæet, når han/hun retter nakken ud.

Bemærk, at en smittet person har en tendens til at være orienteret og ved bevidsthed, i modsætning til hjernebetændelse. Der kan dog også være desorientering i nogle tilfælde.

Desuden kan en person have meningoencephalitis, hvis der er stivhed i nakken og meningeale tegn med ændret bevidsthed. Meningoencephalitis er en mellemsygdom mellem meningitis og encephalitis, så den har symptomer fra begge.

Typer af meningitis

Disse afhænger af det sygdomsfremkaldende agens:

• Bakteriel. Pneumokokker og meningokokker er de mest almindelige. Desuden har denne form for meningitis en dårlig prognose uden antibiotikabehandling.
• Viral. Denne har en god prognose. Den har en tendens til at vare mellem en og to uger, og den kliniske tilstand er akut. Ud over at præsentere stivhed i nakken og meningeale tegn, oplever personen generelle symptomer som ved influenza. Behandlingen afhænger af symptomerne.

Den væske, der kommer ud af en lumbalpunktur til differentialdiagnostik af meningitis, er afgørende for diagnosen. Der er pus ved bakteriel meningitis, men væsken er klar ved den virale form.

Encephalitis

Der er tale om betændelse i hjernen eller encephalon. Derfor har de fremherskende symptomer at gøre med påvirkning af hjernefunktionen.

Ligesom meningitis havde en stiv nakke som hovedsymptom, er hovedsymptomet ved encephalitis bevidsthedsforstyrrelser. Patienten bliver ofte forvirret og desorienteret.

Denne bevidsthedsændring kan føre til koma. Der kan dog forekomme adfærdsændringer og personlighedsændringer samt anfald i forvejen.

Den førende årsag til hjernebetændelse på verdensplan

Encephalitis er en alvorlig og dødelig infektion og har en dødelighed på 50%, hvis den ikke behandles. Desuden er det vigtigste sygdomsfremkaldende agens normalt herpes simplex-virus. Faktisk skyldes 30% af alle tilfælde af viral hjernebetændelse denne virus, især type 1.

Som du kan forestille dig, har lægerne en tendens til at behandle for hjernebetændelse, når en person har symptomer, der tyder på enten meningitis eller hjernebetændelse – i henhold til protokollen. Prioriteten er at stoppe en mulig sygdom med højere dødelighed.

Behandlingen af herpes encephalitis er acyclovir, et antiviralt middel, der hæmmer syntesen af virus-DNA’et i inficerede celler uden at ændre sunde celler. Lægen vil også ordinere ampicillin, et antibiotikum, hvis personen er over 50 år, er alkoholiker eller har en kronisk underliggende sygdom.

Forskellene mellem meningitis og encephalitis er ikke altid tydelige

Man kan ikke altid skelne præcist mellem symptomerne på meningitis og encephalitis. Desuden er det svært at stille en præcis diagnose med det samme i rutinemæssig praksis. Lægerne skal foretage undersøgelser, f.eks. lumbalpunktur, for at være sikre.

Kontakt en læge hurtigst muligt, hvis du har feber, hovedpine, opkastninger og generel utilpashed. Dette skyldes, at kun et lægeteam kan bestemme den bedste fremgangsmåde og foreslå rettidig behandling for at stoppe processen.