Sådan kan man diagnosticere hjertesygdomme

Det er sundhedsfagfolks opgave af diagnosticere hjertesygdomme. De bruger undersøgelser udviklet særligt til dette formål. Ønsker du at lære mere om metoderne?
Sådan kan man diagnosticere hjertesygdomme

Sidste ændring: 24 marts, 2021

For at diagnosticere hjertesygdomme konfronterer læger patienter med information, som de bliver nødt til at tænke over, hvilket primært involverer ændringer i livsstilen. Foruden lægemidler mod for eksempel hjertearytmi er både kost og fysisk motion essentielt for at kontrollere hjertesygdomme.

En hjertesygdom sidder i hjertet, modsat en hjertekarsygdom, som også inkluderer arterier og vener. Foruden arytmi er nogle eksempler udvidelser af hjertemusklen, hjerteanfald og hjerteinssuficens. Med hensyn til de indre hjerteklapper er stenose og prolaps nogle få eksempler.

Specialister bruger de samme metoder til de fleste af disse lidelser. At diagnosticere hjertesygdomme består som regel af de følgende trin, som involverer at udføre nogle studier af mindre eller større kompleksitet. Læs med for at lære mere om disse studier!

Hvilke studier kan bruges til at diagnosticere hjertesygdomme?

Som vi allerede har nævnt, er der supplerende metoder til at diagnosticere hjertesygdomme, som læger bruger til adskillige sygdomme. Med et elektrokardiogram er det for eksempel muligt at opdage en hjertearytmi og et hjerteanfald, selvom lidelserne er forskellige.

Læs også denne artikel: Sådan kan du nemt måle en puls

Elektrokardiogram

Et elektrokardiogram (EKG) er en elektronisk optagelse af hjertemusklens aktivitet. Elektroderne, der sidder uden på kroppen, opfanger variationerne i elektricitet, som er karakteristiske for pulsen. Dette stammer fra det indre system, som har hjertevæv, der fortæller hjertet, at det skal slå.

Testen kræver ikke bedøvelse eller mange forberedelser. Det udføres derudover ambulant, og patienten går derfra efter en halv times tid. Nogle gange beder læger om rutinetjek sammen med en EKG for at holde øje med ændringer, der kan være svære at se. Andre gange vil de holde øje med hjerterelaterede lidelser såsom et hjerteanfald eller højt blodtryk.

Gennem enheden til elektrokardiogram bliver optagelsen skrevet på et papir med en streg, der betegner hjerterytmen. Fortolkningen af undersøgelsen afhænger af lægens træning. Der er etableret protokoller til at læse dem, som indikerer betydningen af hver streg, der blev tegnet.

Elektrokardiogram til at diagnosticere hjertesygdomme

Ekkokardiogram til at diagnosticere hjertesygdomme

En læge kan bede om et ekkokardiogram til at diagnosticere hjertesygdomme. Testen består af en ultralydscanning, der minder om den, der bruges under en graviditet, men direkte på hjertet.

En enhed, der hedder en transducer, sender signaler såsom ekkoer, der preller af hjertemusklen, og vender tilbage, så specialister kan fortolke dem som et billede på en skærm. Det er muligt at se bevægelsen, pulsen, formen og hjertekarsystemets dynamikker i realtid.

En variation af dette er doppleren, hvor der også er farver på billedet for at skelne mellem blod i vener og arterier. Nutildags foretrækker de fleste læger denne udgave, eftersom de modtager mere information.

Arbejdstest

Det tekniske navn for en arbejdstest til at diagnosticere hjertesygdomme er “ergometri”. Fysisk motion stimulerer hjertet for at undersøge, hvad der sker under stressende omstændigheder. På samme tid vil der blive udført elektrokardiogrammer og ekkokardiogrammer, mens patienten løber på et løbebånd eller cykler på en motionscykel.

Læger overvejer parametre i en arbejdstest for ikke at overskride den kapacitet, som kan sætte personens liv i fare. Specialister har etableret grænser for pulsen, for stigningen på løbebåndet i tilfælde af, at det kan indstilles, og tegn, man skal holde øje med, når patienten ønsker at stoppe undersøgelsen.

Det er en meget gavnlig supplerende metode, fordi den simulerer situationer fra det virkelige liv, hvor patienter kan løbe med en modstandskraft samt gå op af trapper. I et kontrolleret miljø bliver hjertet undersøgt, mens det efterligner virkeligheden.

Holtermonitorering

Testen, som læger kalder for “holter”, er faktisk et langvarigt elektrokardiogram. I en eller to dage bruger patienter en enhed, der optager hjertets elektriske aktivitet.

Med computerprogrammer tæller læger derefter variabler såsom antallet af arytmier, øgninger i pulsen, takykardi og bradykardi. Fordelen er, når der er situationer, som ikke finder sted under en EKG på lægens kontor, og det er, for eksempel når patienten sover. Disse situationer hjælper lægen med at diagnosticere skjulte hjertesygdomme.

Hjertekateterisering

En hjertekateterisering er et kirurgisk indgreb, eftersom det involverer at indsætte et kateter i kredsløbet. Indgangen er som regel gennem de øvre eller nedre ekstremiteter, indtil enheden når hjertet, som kan lave målinger eller indsprøjte radiografisk farvestof.

Proceduren bliver som regel understøttet af eksterne billeder, som vil følge det radiografiske farvestof. På den måde er det muligt at se hjertekamrene med særlige detaljer, der opdager funktionsfejl og anatomiske defekter.

Ikke alle patienter kan gennemgå en kateterisering, men dem, der kan, kan få gavn af behandling på samme tid. Når kateteret allerede er sat ind, er det muligt at udføre rettelser eller fjerne propper i kranspulsårerne for eksempel.

MR-scanning til at diagnosticere hjertesygdomme

Fremskridt indenfor billeddannende metoder har gjort det muligt at få specifikke MR-scanninger af hjertet. Præcis ligesom med MR-scanninger af resten af kroppen bruger specialister ikke-strålende kraft til at observere hjertemusklen. Dets indikationer kan overlappe med dem for et ekkokardiogram.

CT-scanning af hjertet

En CT-scanning bruger røntgenstråling såsom radiografi til at lave billeder af brystet, der giver mere information. Patienten ligger ned på en seng, og så vil lægen køre dem ind i et “rør”, hvor strålingerne vil blive udsendt.

Mand får lavet undersøgelser til at diagnosticere hjertesygdomme

Vi anbefaler, at du også læser denne artikel: Forholdet mellem takykardi og angst

Mindskning af risikoen for hjertesygdomme

Foruden at tale med en læge for at diagnosticere hjertesygdomme er det også vigtigt at undgå dem. Nuværende metoder giver os mulighed for tidligt at opdage farlige ændringer i livet, men en passende kost, motion, reducering af stress og rutinemæssige undersøgelser er de bedste værktøjer.

  • Med hensyn til kost er det godt at huske at spise flere grøntsager frem for kød. At inkludere naturlige, ikke-forarbejdede fødevarer og rigelige mængder omega-3 har vist sig at beskytte hjertekarsystemets tilstand.
  • Med hensyn til fysisk motion er videnskabelige undersøgelser enige om, at aerob træning, der varer mellem 30 og 60 minutter er tilstrækkeligt til at reducere risici.
  • Til at reducere stress er der forskellige teknikker, der spænder lige fra dyb vejrtrækning til yoga samt meditation og mindfulness. Hver person foretrækker den ene frem for den anden baseret på personlighed og kultur.
  • Som det sidste bør man få regelmæssige tjek med sundhedsfagfolk mindst en gang om året. For voksne anbefaler specialister et årligt elektrokardiogram, selvom det bør udføres hyppigere hos diabetikere og topatleter, mindst hver sjette måned.

Hvis alt dette fejler, så vil du gennemgå nogle af de undersøgelser, vi har nævnt, for at kunne få stillet den rigtige diagnose. Hvis man er i tvivl, er det bedste at tale med en læge, især hvis der er advarselstegn.

Det kan interessere dig ...
6 typer af hjertesygdomme og symptomerne, de forårsager
Bedre Livsstil
Læs den på Bedre Livsstil
6 typer af hjertesygdomme og symptomerne, de forårsager

Hjertesygdomme udgør meget alvorlige livstruende tilstande for dem. I denne artikel vil vi forklare seks af de mest gængse typer af hjertesygdomme.



  • Zihlmann, Martin, Dmytro Perekrestenko, and Michael Tschannen. “Convolutional recurrent neural networks for electrocardiogram classification.” 2017 Computing in Cardiology (CinC). IEEE, 2017.
  • Jensen, Morten Sig Ager, et al. “Electrocardiogram interpretation in general practice.” Family practice 22.1 (2005): 109-113.
  • Bagnati, Rodrigo, et al. “Registro argentino de ecocardiograma transesofágico.” (2018).
  • Gaspar, António, Pedro Azevedo, and Roberto Roncon-Albuquerque Jr. “Avaliação hemodinâmica não invasiva por ecocardiograma Doppler.” Revista Brasileira de Terapia Intensiva 30.3 (2018): 385-393.
  • Bermúdez, Carlos. “Valoración de la presión arterial en la ergometría.” Revista Uruguaya de Cardiología 27.3 (2012): 399-404.
  • Sousa, Maria do Socorro Cirilo de, and Idico Luiz Pellegrinotti. “Validação de protocolo e instrumento banco na ergometria.” Rev. bras. ciênc. saúde 7.3 (2003): 265-282.
  • de Oliveira Castro, Yana Thalita Barros, et al. “Conhecimento e significado do cateterismo cardíaco para pacientes cardiopatas.” Revista da Rede de Enfermagem do Nordeste 17.1 (2016): 29-35.
  • Aísa, PJ Serrano, et al. “Cateterismo cardíaco y procedimientos intervencionistas.” Clínica e Investigación en Arteriosclerosis 14.3 (2002): 156-165.
  • Gomes, Cármen Marilei, et al. “Estrés y riesgo cardiovascular: intervención multiprofesional de educación en salud.” Revista Brasileira de Enfermagem 69.2 (2016): 351-359.
  • Rizo, María Antonia Parra. “Efecto y adecuación del ejercicio para la mejora cardiovascular de la población mayor de 65 años.” Revista de psicología de la salud 8.1 (2020): 600-614.
  • Lladó, Guillem Pons, and Francesc Carreras. “Modalidades, indicaciones y nivel de complejidad de los estudios de resonancia magnética cardiaca: informe especial.” Revista Española de Cardiología Suplementos 6.5 (2006): 3E-6E.
  • González, María Rodríguez, et al. “Efectos de la dieta mediterránea sobre los factores de riesgo cardiovascular.” Journal of Negative and No Positive Results 4.1 (2019): 25-51.