Gruppeterapi: Hvad er det, og hvad indebærer det?

Gruppeterapi er en effektiv mulighed for behandling af mange psykologiske lidelser. Vi vil forklare alle detaljerne i denne artikel.

Skrevet og kontrolleret af psykolog Montse Armero.

Sidste ændring: 09 august, 2022

Gruppeterapi er en behandling, der er blevet populær på grund af sin effektivitet. Kort sagt består den af at samle flere personer i en gruppe for at arbejde med bestemte psykoterapeutiske teknikker.

Ligesom individuel terapi giver den gruppemedlemmerne strategier og kognitive og følelsesmæssige ressourcer til at hjælpe dem i deres forbedrings- eller forandringsproces.

Denne terapeutiske model opstod for mere end hundrede år siden gennem Joseph Pratts arbejde, som lavede psykoedukativt arbejde med tuberkulose. Det var dog først årtier senere, at gruppepsykoterapi blev populær takket være terapeuter som Jakob Levy Moreno, grundlæggeren af psykodramaet, og psykoanalytikeren Horst-Eberhard Richter.

I dag er gruppeterapi en etableret behandling, der anvendes inden for både psykologi og psykiatri. Dens effektivitet er bevist, og den har mange forskellige fordele.

I denne artikel forklarer vi alle detaljerne.

Hvad er gruppeterapi helt præcist?

Gruppeterapi er kendetegnet ved en eller højst to terapeuter og en lille gruppe klienter, som normalt sidder i en cirkel. Dens dynamik er helt anderledes end individuel terapi. Mens begge dele deler snakken om hver enkelt persons problemer, giver det flere nuancer at være i en gruppe.

Ofte begynder terapeuten sessionen med at genopstille det foregående møde, introducere et emne at tale om eller kommentere noget, der vedrører gruppemedlemmerne. Derefter giver de plads til en af deltagerne til at forklare deres aktuelle situation. Resten af gruppen lytter til sidst og giver derefter feedback.

Afhængigt af hvordan mødet udvikler sig, kan terapeuten foreslå visse aktiviteter. Nogle af dem kan f.eks. være rollespilsøvelser eller øvelse af teknikker til gruppesammenhold.

Typisk er formatet normalt ret fleksibelt. Således er der mere snak i nogle sessioner, og i andre er der flere øvelser. Sessionerne varer typisk fra halvanden til to timer, og deres hyppighed er normalt ugentlig, hver anden uge eller hver måned.

Karakteristika ved gruppeterapi

Terapeutiske grupper adskiller sig fra individuel terapi på flere måder.

Til at begynde med er forholdet mellem deltagerne i denne form for terapi meget vigtigt. Personen er forpligtet til at forandre sig selv, fordi vedkommende er en del af en gruppe, der er på vej mod forandring.

Klienten føler sig således støttet og ikke dømt i gruppen, da medlemmerne støtter hinanden. Dette sammenhold giver stor motivation og øger i øvrigt deres engagement og deltagelse i gruppen.

Desuden bliver gruppesammenhængen en terapeutisk strategi i sig selv, da deltagerne giver og modtager feedback fra de andre medlemmer af gruppen. Alt dette styrker deres følelse af tryghed, da det er meget tilfredsstillende at bidrage med idéer eller livserfaringer, og at disse er nyttige for andre mennesker.

Det er bl.a. værd at nævne, at medlemmerne af en bestemt terapeutisk gruppe kan have visse karakteristika til fælles. Dette er dog ikke altid tilfældet. Nogle er heterogene og består af mennesker med forskellige aldre, personligheder, baggrunde og problemer.

Krav til deltagelse i en terapeutisk gruppe

De fleste mennesker kan deltage i denne form for behandling. Ideelt set skal terapeuten dog analysere, om det er et godt tidspunkt at arbejde i en gruppe på grund af de individuelle karakteristika og klientens aktuelle situation.

For at deltage i gruppesessioner skal en række krav, der fremmer den gode dynamik i gruppen, naturligvis være opfyldt. Disse omfatter følgende:

• Motivation til at deltage i gruppen.
• Lignende mål som de andre medlemmer af gruppen.
• Forpligtelse til at deltage i møderne.
• Punktlighed.
• Ønske om at deltage i dynamikken.
• Respektfuld holdning over for andres meninger. Personen må ikke være med i gruppen for at dømme nogen.
• Fortrolighed. Personen skal acceptere ikke at forklare andre, hvad der sker i sessionerne.

Hvilke vanskeligheder behandles i gruppeterapi?

Gruppebehandling anvendes med succes ved de fleste psykologiske lidelser eller specifikke følelsesmæssige vanskeligheder. Således er terapeutiske grupper for afhængighed som f.eks. alkohol eller grupper, der arbejder med spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi, velkendte.

Programmer, der er orienteret mod følgende tilstande, er også almindelige:

• Bipolar lidelse eller skizofreni.
• Angst og depression.
• Personlighedsforstyrrelse.
• Sorgbehandling i forbindelse med et familiemedlems død.
• Personer i risiko for selvmord.
• Personer, der ønsker at fremme deres sociale færdigheder.

Psykoterapiprogrammer kan også oprettes som ambulante programmer, i grupper på daghospitaler eller ved indlæggelse.

Ulemperne ved gruppeterapi

Gruppeterapi er et meget effektivt redskab. Det er dog ikke alle mennesker, der føler sig godt tilpas, når de først bliver en del af gruppen. Nogle af de mest almindelige negative aspekter, som de rapporterer om, er følgende:

• Følelse af ikke at høre til i gruppen, når nogen slutter sig til en allerede dannet gruppe.
• Frustration, når man observerer, at der er personer, der kommer hurtigere fremad end andre.
• Lav involvering, når der behandles emner, som ikke interesserer klienten.
• Manglende interesse for visse dynamikker.
• Ligegyldighed over for nogle personers forklaringer.
• Følelser af udelukkelse, når de ikke passer ind med nogle medlemmer af gruppen.

Andre ulemper kan opstå ved gruppearbejde, hvor nogle medlemmer monopoliserer for meget opmærksomhed, eller hvor deres engagement i gruppen er uregelmæssigt.

I dette tilfælde er det terapeuten, der skal være dygtig nok til at omdirigere den dynamik, som nogle af gruppens medlemmer indtager. Terapeuten skal også sikre, at alle gruppens medlemmer føler sig motiverede og involveret i forandringen.

Nogle afsluttende tanker

Gruppeterapi har interessante fordele for en lang række klienter. Det er en behandlingsform, der hjælper personen til ikke at føle sig alene med sit problem, hvilket normalt er tilfældet.

Dens største fordel er, at den er kompatibel med andre behandlinger, hvad enten det er individuel psykoterapi, parpsykoterapi eller farmakologisk behandling. Den har dog den ulempe, at den ikke altid svarer til en persons unikke aktuelle situation.

I dag arbejder mange grupper online, hvilket gør det lettere at finde muligheder, der tilpasser sig ethvert behov. Under alle omstændigheder er dette en terapeutisk mulighed, som man ikke bør forkaste, da dens fordele er ganske interessante.