Hjerterehabilitering – Aktivitet efter et indgreb

4. august 2020
Hjerterehabilitering er en række behandlinger, som en patient, der har lidt af et hjerteanfald, gennemgår for at kunne være i stand til at vende tilbage til sin daglige rutine. I denne artikel, vil vi fortælle dig, hvad det indebærer og hvem der kan udføre det.

Hjerterehabilitering er en etableret form for aktiv opfølgning for personer, der enten fik en blodprop i hjertet eller gennemgik en hjerteoperation. Der er forskellige behandlinger for hvert tilfælde.

Kort sagt, er hjerterehabilitering en blanding af sundhedsuddannelse, motion og følelsesmæssig støtte. Målet her er at forbedre en hjertepatients livskvalitet, så de kan vende tilbage til sine gamle aktiviteter, så hurtigt og så normalt som muligt.

Derudover, som et andet mål, skal personen være klar over de vaner, som de skal tilpasse, så de ikke får fremtidige problemer med hjertet. Man kan sige, at uddannelsen i hjerterehabilitering er vigtigere end øvelserne, der følger med det.

Mange organisationer i hele verden anbefaler rehabiliteringsprogrammer. Der er ingen tvivl om effektiviteten af det. Videnskabelige studier viser, at de kan mindske risiciene for fremtidig smerte i brystet og hjerteanfald hos disse patienter.

Hvem kan drage nytte af hjerterehabilitering?

Programmer for hjerterehabilitering er ikke gode til alle patienter med iskæmiske hjertesygdomme. En patient skal opfylde bestemte krav for at kunne kvalificere sig og få gavn af programmet.

I et hvert tilfælde, er der konsensus med hensyn til overvejelserne om, hvem der ville få mest gavn af det:

  • Hjertesvigt: Dette er en lidelse, hvor hjertet ikke har tilstrækkelig styrke til at pumpe blodet ind i blodkredsløbet. Det påvirker en persons dagligdag, fordi gængse aktiviteter ikke er nemme for dem.
  • Hjertekrampe: Dette er den tilbagevendende smerte i brystet forårsaget af, at der ikke er nok blod, der når hen til hjertet. Hjerterehabilitering er grundlæggende for at afholde det fra at blive til en akut blodprop i hjertet.
  • Akut blodprop i hjertet: Dette er en seriøs og ofte dødelig lidelse. Celledød opstår i hjertet på grund af et stort fald i blodtilstrømningen til hjertet.
  • Perifer arteriel sygdom: Dette opstår, når åreforkalkning blokerer pulsårerne i de øvre eller nedre ekstremiteter. Risikofaktorerne er lig dem for iskæmisk hjertesygdom.
  • Operationer i hjertet: Når der ikke er nogen anden løsning end et kirurgisk indgreb, så skal en patient gennemgå hjerterehabilitering for at være i stand til at kunne vende tilbage til sit gamle liv.
  • Hjertetransplantation: Dette er den sidste løsning indenfor hjertesygdomme. Selvom det ikke er hyppigt, så har den videnskabelig udvikling gjort dette til en løsning for patienter, der er meget syge.
Kvinde får hjerteanfald

Vi anbefaler, at du læser: Hvordan man skelner mellem et hjerteanfald fra et angst anfald

Faser og udstyr, der anvendes

Der er tre faser i hjerterehabilitering. De sidste to omhandler øvelserne og uddannelsesprogrammet. De er:

  • Indlæggelse eller diagnose: Den første fase er at identificere patienten. Det medicinske team afgør, hvor vidt en person kan få gavn af et rehabiliteringsprogram, efter nøje evaluering og studier. Derefter, indskriver de dem eller lader være.
  • Aktivt program: En patient begynder på et program for hjerterehabilitering og begynder på selve træningsplanen, psykologiske samtaler, sundhedsuddannelse og klinisk overvågelse til farmakologisk kontrol. Denne fase varer så længe, som det er nødvendigt, i forhold til hvert tilfælde.
  • Udskrivelse: Den tredje fase er udskrivelsesprocessen, som finder sted, når teamet for rehabiliteringen er overbevist om, at en patient kan fortsætte med ændringerne i livsstilen på egen hånd i deres sædvanlige daglige omgivelser.

Disse faser kommer med og er vejledt af et multidisciplinært team. De professionelle, der ofte bør være en del af det, er en:

  • Kardiolog: Denne professionelle afgør planen og ordinerer den farmakologiske behandling.
  • Sygeplejerske: Generelt, vejleder sygeplejersken den hverdagsrelaterede del af programmet for at kunne føre en bedre oversigt over alle fakta, der vedrører den.
  • Kinesiolog/fysioterapeut: Denne professionelle er ansvarlig for øvelserne og overvågelsen af dem.
  • Fysiatrist: Denne person udvikler øvelserne sammen med en fysioterapeut.
  • Psykolog: Denne person tager hånd om den følelsesmæssige faktor hos en patient i hjerterehabilitering og støtter den følesesmæssige proces.
Mand, der motionerer, er i gang med hjerterehabilitering

Find ud af: Aloe vera styrker hjertet: 5 gode fordele

Hvad sker der helt præcis under hjerterehabilitering?

Som vi nævnte i begyndelsen, er hjerterehabilitering ikke kun et program med kinesiologiske øvelser, men snarere sundhedsuddannelse. Dermed, er der flere områder af det, blandt dem er:

  • Klinisk overvågelse: Et medicinsk team afgør, hvilken form for rehabilitering der er den mest passende og hvilket medicin, der skal ordineres for at kunne forbedre de indre parametre.
  • Øvelser: Dette er et træningsprogram til en patient, som de kan følge, for at forbedre musklerne i hjertet. Øvelserne kan variere og spænde fra at cykle på motionscykel til at udføre kontrolleret vægtløftning.
  • Sundhedsuddannelse: Den vigtigste del af programmet er, at patienterne ændrer deres livsstil. De får viden omkring gode kostvaner og fysisk aktivitet. De lærer også, hvordan man håndterer stress, hvornår man skal gå til lægen, hvilke handlinger der er skadelige og hvordan man skal kontrollere andre sygdomme, som kan forværre deres hjertelidelse.

Tak, fordi du læste med.

  • Gómez-González, A., et al. “Recomendaciones sobre rehabilitación cardíaca en la cardiopatía isquémica de la Sociedad de Rehabilitación Cardio-Respiratoria (SORECAR).” Rehabilitación 49.2 (2015): 102-124.
  • Campos González, Víctor. “Fisioterapia en la Prevención Secundaria de la Rehabilitación Cardiaca Revisión bibliográfica narrativa.” (2017).
  • Centeno, Erika Hütt, and Juliana Salas Segura. “Rehabilitación cardíaca para el médico general.” Revista Clínica de la Escuela de Medicina de la Universidad de Costa Rica 5.2 (2015): 30-36.