Hukommelsestab og glemsomhed: Er det normalt?

Hukommelsestab og glemsomhed manifesterer sig på mange måder. Nogle gange, er de forårsaget af den normale aldringsproces. Andre former kan dog være på grund af degenerative lidelser.

Symptomer på lejlighedsvis hukommelsestab og glemsomhed er normalt, selv hvis de er årsag til bekymring hos personerne, der oplever det, især når de er ældre. Der er ingen grund til bekymring i de fleste tilfælde, fordi disse symptomer ofte er enten fuldstændig håndterbare og endda reversible.

Mange af os har undret os over, hvad der er og ikke er normalt, når det kommer til hukommelsestab og glemsomhed. Dette er ikke nemt at slå fast, eftersom vi ofte glemmer ting, og det er ikke nødvendigvis tegn på et problem såsom Alzheimers. Det meste af tiden, er det på grund af overdrevet stress eller andre midlertidige faktorer.

Der er selvfølgelig andre gange, hvor hukommelsestab kan indikere begyndelsen på kognitiv forringelse, som kan føre til Alzheimers. For at redegøre for sine tvivl er det vigtigt at forblive informeret om dette emne og tale med sin læge.

I denne artikel vil vi se nærmere på dette emne lidt mere i detaljer.

Hukommelsestab og glemsomhed

Fra en alder på 20 år begynder vi alle at miste hjerneceller. Dette tab øges, som vi ældes. Ligeledes mindsker vores kroppe gradvist dannelsen af forskellige kemiske substanser, som er nødvendige for, at neuroner kan fungere ordentligt.

Alt dette ændrer måden, som hjernen opbevarer information og minder på. Og når vi ældes, bliver hukommelsestab mere gængs og evnen til at lære nye ting mindskes også. Dette er dog ikke et tegn på et seriøst sundhedsproblem.

Disse ændringer i hukommelsen vedrører ofte bestemte emner, som typisk er af mindre betydning. Du kan for eksmepel glemme, hvor dine briller er, eller om dine planer for i morgen. Disse former for hukommelsestab opstår dog hos ældre personer og påvirker ikke deres evne til at arbejde, lede et socialt liv og leve selvstændigt.

Reversibelt hukommelsestab

Der er tider, hvor hukommelsestab er relateret til mere seriøse sundhedsproblemer, men disse kan behandles og forbedres. Nogle faktorer fører til hyppige problemer med at huske, men involverer ikke en proces med permanent hukommelsestab. Nogle af disse faktorer er:

• Hjernesygdomme, såsom en tumor eller infektion.
• Problemer med skjoldbruskkirtlen.
• Traumer i hovedet.
• Høj feber eller dehydrering.
• Indtag af alkohol eller konsekvenser af alkoholisme.
• Reaktion på medicin.
• Mangel på B12-vitaminer.
• Fejlernæring.

I alle disse tilfæde er det bedste at gå til lægen, så man kan afgøre den bedste behandling. Ligeledes er det også gængs for hukommelsestab at være på grund af en følelsesmæssig tilstand med stress, sorg, angst og andre følelsesmæssige problemer. I det tilfælde kan psykoterapi hjælpe betydeligt.

Irreversibelt hukommelsestab og glemsomhed

Hukommelsesproblemer kan også være et tegn på mild kognitiv forringelse, Alzheimers sygdom og andre former for demens. Personer med mild kognitiv amnesi har flere problemer med hukommelsen end normalt. Disse er dog ikke for seriøse og kræver sjældent, at man ikke leder et selvstændigt liv.

Denne type forringelse formodes, når vigtige begivenheder ofte bliver glemt. Det kan dermed være svært at finde de rigtige ord, når man udtrykker sig selv, for eksempel. Kun en læge kan diagnosticere dette problem.

I de mest seriøse tilfælde kan hukommelsestab være på grund af Alzheimers eller vaskulær demens. Symptomer på disse typer demens inkluderer:

• Et generaliseret besvær med at huske ting.
• At stille det samme spørgsmål igen og igen eller fortælle den samme historie gentagende gange.
• At blive væk på steder, man kender godt, eller under normale omstændigheder, som man burde kunne huske nemt.
• Desorientering omkring tid og sted.
• Problemer med at håndtere penge og bankkonti.
• Øget angst og aggressivitet.

Andre informationer, man bør overveje

Alle, der er bekymrede for deres hukommelses funktion, bør tale med en læge. Kun de kan afgøre de mulige årsager og om nødvendigt diagnosticere det underliggende sundhedsproblem så tidligt som muligt. Dette skyldes, at tidlig diagnose forbedrer prognosen betydeligt.

Der er stadig ingen kur for Alzheimers sygdom i øjeblikket, men der er mange behandlinger til at forsinke dets udvikling. Den gode nyhed er, at adskillige igangværende undersøgelser antyder, at kuren for denne sygdom kunne være tilgængelig indenfor de næste ti år.