Hvad er digitalt hukommelsestab, og hvordan kan du forebygge det?

Teknologien har ændret den måde, vi lever, tænker, lærer og husker på. Vi er ofte ét med vores apparater, men i hvilket omfang påvirker det vores hukommelse?

Skrevet og kontrolleret af læge María Irene Benavides Guillém.

Sidste ændring: 16 september, 2022

Begrebet “digitalt hukommelsestab” refererer til den virkning, som teknologien har på hjernen, især på vores hukommelse. Teknologiens indvirkning på hverdagen er ødelæggende. Vi er vidne til digitalisering fra barndommen til alderdommen.

Nye fremskridt og nye anvendelser dukker op hver dag. Digitale apparater letter vores daglige opgaver. De er et vigtigt redskab til arbejde, men også til fritid og sociale relationer.

Har vi imidlertid haft tid til grundigt at analysere virkningen ud over den instrumentelle? Denne dybtgående psykologiske, fysiologiske og sociologiske forandring vækker stigende bekymring hos forskere på forskellige områder.

Hjernen er sårbar over for denne overflod af stimuli, der er designet til at foregribe brugernes behov. Vil vores hukommelse svinde ind?

Hvad er digitalt hukommelsestab?

Siden 2007 har der været en stigende interesse for teknologiens indvirkning på hukommelsen. I en artikel fra 2011 i tidsskriftet Science diskuterede professorerne Betsy Sparrow, Jenny Liu og Daniel M. Wegner for første gang Google-effekten. Det vil sige tendensen til at glemme oplysninger, der er let tilgængelige online.

Fra 2015 til 2016 gennemførte cybersikkerhedsvirksomheden Kaspersky Lab en række undersøgelser af mennesker i Europa, USA og Indien. Formålet med undersøgelsen var at spørge dem om den indflydelse, som teknologien havde på deres dagligdag.

Undersøgelsen viste, at der er en direkte sammenhæng mellem at kunne få fat i en oplysning og ikke at huske den hurtigt. Udtrykket “digitalt hukommelsestab” blev derefter opfundet.

Med andre ord er digitalt hukommelsestab vores tilbøjelighed til ikke at huske det, vi bekvemt finder på internettet eller på mobile enheder. Vi har en tendens til at huske, hvor vi har oplysningerne, snarere end selve oplysningerne.

Hvordan opstår digitalt hukommelsestab?

Undersøgelsen af digitalt hukommelsestab er et område under udvikling. Der er flere teorier om, hvordan digitalisering kan påvirke hukommelsen.

En af dem er, at vi, fordi vi føler, at vi med et enkelt klik kan få fat i det, vi ønsker, ikke gør en indsats for at huske og bremser indlæringsprocessen. På denne måde forbliver oplysningerne kun i korttidshukommelsen.

På den anden side gør det at bruge alle vores sanser under memoriseringen af oplysninger (multisensorisk hukommelse) det lettere at fastholde dem. I betragtning af at vi næsten udelukkende bruger synssansen, når vi håndterer digitale apparater, ville brugen af færre stimuli bidrage til dårlig hukommelse.

Mobiltelefoner følger os overalt, og vi stoler på, at oplysningerne er der. Det tager arbejde fra hukommelsen.

Hvilke tal kender vi?

Den førnævnte Kaspersky Lab-undersøgelse gav følgende resultater:

• 34 % af de adspurgte i Europa og 44 % af amerikanerne sagde, at deres smarttelefon var deres hukommelse.
• Digitalt hukommelsestab var til stede hos både yngre og ældre voksne.
• Halvdelen af amerikanerne brugte internettet, når de stod over for et spørgsmål, før de forsøgte at huske.
• Halvtreds procent af respondenterne i Indien var ikke interesseret i at huske oplysningerne, men i hvor de kunne finde dem.
• Ud af 10 personer indrømmede otte, at de bruger deres digitale enheder meget mere i dag end for fem år siden.

I en nyere undersøgelse udført af Shakti Swaminathan blev 550 indiske universitetsstuderende i en alder mellem 18 og 22 år undersøgt. Nogle af de mest fremtrædende resultater er som følger:

• Kun 15,6 % husker de oplysninger, som de skal have lige ved hånden. I modsætning hertil søger 66 % online efter de oplysninger, de har brug for.
• 30 % af deltagerne i undersøgelsen ville være kede af det, hvis de mistede deres mobiltelefoner.
• Næsten 70 % kan ikke huske telefonnumre.
• 36 % er bekymrede over deres afhængighed af teknologi.

Hvad er konsekvenserne?

Digitaliseringens konsekvenser for vores evne til at huske er ikke kun negative. Det kan være godt at uddelegere visse banale ting til mobile enheder og lade hjernen koncentrere sig om det, der er vigtigt.

Derimod er der den mulighed, at det kan betyde mindre stimulering og dermed dårligere udvikling af neurale forbindelser. Det skal bemærkes, at disse er nøglen til hukommelse.

Manglende evne til at huske visse oplysninger kan være problematisk i følgende scenarier:

• Vi har brug for at huske noget, og vi har ikke adgang til en online lagrings- eller søgeenhed.
• Vi kan ikke gemme noget på digitale medier, fordi det ikke er sikkert eller tilrådeligt.
• Vi er nødt til at internalisere og huske oplysningerne på lang sigt.
• Vi mister den enhed, hvor vi gemmer oplysningerne.

En anden bekymring omkring emnet er sikkerheden ved at gemme følsomme data på digitale medier og blive ofre for hackere.

Ud over digitalt hukommelsestab

Digitaliseringens virkninger på hjernen er ikke begrænset til hukommelsen. Flere aspekter af den mentale sundhed kan blive forringet af overdreven brug af digitale medier. Det er f.eks. blevet forbundet med opmærksomhedsunderskud, irritabilitet og aggressiv adfærd.

Det faktum, at kommunikation og socialisering i høj grad afhænger af sociale netværk og digitale enheder, fører til en underminering af den menneskelige kontakt. For børns vedkommende kan en tidlig eksponering for dette fænomen føre til tab af færdigheder som f.eks. empati.

Desuden er et af de fænomener, der er blevet forbundet med begyndende digitalt hukommelsestab, mobilafhængighed. Dette fører til søvnforstyrrelser, der yderligere forringer hukommelsen. Samtidig kan det at miste enheder, der indeholder vigtige personlige og professionelle oplysninger, skabe angst, panikanfald og posttraumatisk stresslidelse.

Det er meget vanskeligt at beskytte privatlivets fred i den digitale verden. Tilstedeværelsen af personlige oplysninger i skyen udsætter dem for adskillige computerforbrydelser: Svindel, spionage, pornografi og cybermord.

Hvordan ved jeg, om jeg lider af digitalt hukommelsestab?

Forsker og klinisk psykolog Pragya Lodha foreslår, at man besvarer følgende spørgsmål for at afgøre, om man lider af digitalt hukommelsestab:

• Hvor gemmer du dine oplysninger? Altid på digitale enheder?
• Bruger du for meget tid på digitale medier?
• Er din måde at kommunikere på blevet udelukkende virtuel?
• Har din adfærd haft en negativ indvirkning på dit arbejde? Laver du f.eks. fejl, glemmer du dit ansvar, undlader du at opfylde dine forpligtelser og opgaver?
• Kan du ikke forestille dig en teknologifri zone?
• Føler du dig fortabt uden din digitale enhed?

Hvordan kan du undgå digitalt hukommelsestab?

Hvis du efter at have besvaret ovenstående spørgsmål føler, at du lider af digitalt hukommelsestab, er der nogle foranstaltninger, du kan træffe. Lodha siger, at alt, hvad du kan gøre for at bevare dit mentale helbred, vil hjælpe.

Digital detox er vigtigt. Afbryd forbindelsen, når du er sammen med din familie eller partner, og prøv at motivere denne adfærd hos andre.

Kom i kontakt med naturen, og lav planer udendørs. Når du rejser eller tager på udflugter, skal du forsøge at nyde og leve oplevelserne. Skab mindeværdige minder. Forsøg ikke at fotografere, dele eller indfange hvert eneste øjeblik på digitale enheder.

Gør det til en vane at huske oplysninger, der er vigtige for dig. Sørg for at holde de data, du gemmer, sikre, og invester i informationssikkerhed snarere end i indretning af hardware.

Ingen er i tvivl om, at teknologiens fremskridt ændrer livet radikalt. Der er dog stadig meget, der mangler at blive belyst om den virkning, den har på hjernen.

Som en del af vores egenomsorg og vedligeholdelse af vores helbred er det tilrådeligt at spørge os selv, om vi bliver afhængige af sådanne apparater. Det handler ikke om ikke at nyde teknologien, men om at bruge den klogt.