Hvad er ekstra hjerteslag, og hvad er årsagen?

Et ekstra hjerteslag er en ændring i hjerteslagets rytme. Mange mennesker oplever det på et tidspunkt i deres liv, og årsagen er ikke altid klar. Det bør kun give anledning til bekymring, hvis det forekommer hyppigt.

Ekstra hjerteslag opstår, når hjertet springer et slag over eller tilføjer et ekstra slag. I princippet er dette en normal situation, som ikke bør give anledning til bekymring. Det forekommer oftest af ukendte årsager og har ingen konsekvenser.

Der er to hovedtyper af ekstra hjerteslag: Præmatur atrial kontraktion (PAC), når hjerteslaget stammer fra forkamrene eller hjertets øverste kamre, og præmatur ventrikelsammentrækning, hvis det forekommer i ventriklerne eller hjertets nederste kamre.

Ekstra hjerteslag er også kendt som “ekstrasystoli” eller “for tidligt hjerteslag”. De fleste mennesker oplever det lejlighedsvis, og det føles som en let flakkende puls. Kun hvis det bliver hyppigt, er det nødvendigt med en lægekonsultation.

Hvorfor opstår ekstra hjerteslag?

Årsagen til ekstra hjerteslag er ofte ikke fastlagt.

Ofte opstår ekstra hjerteslag uden en kendt årsag. Der er dog nogle elementer, der er forbundet med forekomsten af denne type hjerteslag. De er følgende:

• Koffeinforbrug.
• Alkohol- eller tobaksforbrug.
• Brug af rekreative stoffer.
• Stress eller angst.
• Motion.
• Visse former for medicin, især mod astma, allergi og forkølelse.

Generelt opstår ekstra hjerteslag, når der er lavt kaliumniveau i blodet , nedsat blodforsyning til hjertet eller en unormal udvidelse eller struktur af hjertet.

Forskning tyder på, at ekstrasystoler er de mest almindelige arytmier. Hos nogle patienter kan de forekomme ved hypoxæmi eller under påvirkning af anæstesi.

Nogle mennesker er mere tilbøjelige til at få denne type hjerteslag. Blandt dem er de, der har en familiehistorie med denne tilstand, eller som har haft et hjerteanfald eller har en hjertesygdom.

Tilknyttede symptomer på ekstra hjerteslag

Ekstra hjerteslag opstår ofte uden symptomer. Faktisk er personen ikke engang klar over, at det er opstået. I andre tilfælde føles det bare som om, at hjertet har sprunget et slag over.

Nogle gange kan der opstå symptomer som følgende:

• Fornemmelsen af, at hjertet flagrer.
• Hjerteslaget føles stærkere.
• Der er et spring eller en kort pause i hjerteslaget.
• Du er mere opmærksom på, hvordan hjertet slår.
• Lejlighedsvis kraftige slag.
• En følelse af svaghed eller svimmelhed.

Det er ikke særlig almindeligt, men nogle mennesker har også ventrikulær takykardi, som er hurtig, uregelmæssig hjerterytme, eller andre arytmier. Hvis personen har haft en hjertesygdom, er risikoen for komplikationer eller pludselig død større.

Hvordan diagnosticeres det?

Et lejlighedsvist ekstra hjerteslag kræver ikke lægekonsultation og registreres faktisk sjældent under en fysisk undersøgelse. Hvis ekstrasystolerne er hyppige, er det bedst at drøfte dem med lægen.

Lægen vil spørge om symptomer og foretage en rutinemæssig fysisk undersøgelse. Hvis det er relevant, kan han eller hun bestille prøver for at fastslå årsagen til det ekstra hjerteslag.

De mest almindeligt anvendte diagnostiske prøver er som følger:

• Holter-monitor. Dette er et apparat, der registrerer og gemmer hjertets bevægelser i 24 til 48 timer.
• Elektrokardiogram (EKG). Dette måler hjertets elektriske signaler og hjerterytme.
• Ekkokardiogram. Dette gør det muligt at visualisere hjertets struktur.
• MR- eller CT-scanninger. Disse giver mulighed for at visualisere hjertet i detaljer for at opdage eventuelle abnormiteter.
• Stresstest eller motionstest. Bruges til at visualisere, hvordan hjertet reagerer på fysisk stress.
• Koronar angiografi. Dette er røntgenbilleder med et kontrastmiddel til at påvise anomalier eller fejl.

Hvordan kan det behandles?

Hvis tilstedeværelsen af ekstra hjerteslag er almindelig, anbefales et besøg hos lægen.

Som nævnt behøver det ekstra hjerteslag i sig selv ikke behandling. Det forsvinder normalt uden behov for nogen form for indgreb. Hvis dette imidlertid ikke sker, bør man undersøge muligheden for en underliggende sygdom.

I sidstnævnte tilfælde består behandlingen i at behandle den underliggende sygdom. Hvis der ikke findes nogen udløsende patologi, anbefales det, at du undersøger eventuelle livsstilsfaktorer, der kan være årsag til den ektopiske hjerterytme.

Det er almindeligt at foreslå at reducere eller fjerne forbruget af substanser, der påvirker hjerterytmen. Det anbefales også ofte, at du indfører en træningsrutine for at styrke hjertet.

Forebyggelse og anbefalinger

Den bedste måde at passe på hjertets sundhed er med en sund livsstil. Dette omfatter en sund kost med en overvægt af fødevarer som frugt, grøntsager og magre proteiner.

På samme måde bør personer med risiko for ekstra hjerteslag reducere alkohol- og cigaretforbrug samt brugen af usunde stoffer. Desuden er regelmæssig aerobisk motion i 30 minutter 3 til 4 gange om ugen ideelt for at holde hjertet stærkt.

Hvad skal man gøre, når man oplever et ekstra hjerteslag?

Ved stærk hjertebanken er det vigtigt at bevare roen. De fleste tilfælde af ekstra hjerteslag forsvinder efter et par minutters hvile. Sæt dig ned og træk vejret dybt i 5-10 minutter.

Hvis det ekstra hjerteslag forekommer hyppigt, eller hvis du oplever en mærkelig fornemmelse af dit hjerteslag, er det bedst at fortælle det til din læge hurtigst muligt. Det kan være et advarselstegn på, at der er noget galt med dit hjerte. Det er op til kardiologen at afgøre, om situationen skal undersøges nærmere.

Lægekonsultation er tilrådeligt

Et ekstra hjerteslag giver normalt ikke anledning til komplikationer. Der er dog også et lille antal tilfælde, hvor det kan udløse episoder med takykardi eller hjertearytmi. Af samme grund er det et symptom, der ikke bør negligeres.

Du skal være opmærksom på tilstedeværelsen af andre symptomer, f.eks. brystsmerter, meget kraftig hjertebanken, en følelse af trykken for brystet eller åndedrætsbesvær. Alt dette tyder på, at det er nødvendigt at konsultere en læge omgående.