Hvad er ketose: Årsager, symptomer og konsekvenser
Ketose kan opstå naturligt i kroppen af metaboliske årsager, eller det kan fremkaldes gennem en bestemt type diæt. I denne proces bruger kroppen sit eget fedt eller fedt fra maden til at producere energi. Men hvad er ketose?
Det siges at give nogle fordele – for eksempel når det gælder vægttab eller kontrol af ens vægt. Men der er også nogle uønskede konsekvenser relateret til gastrointestinale, metaboliske og knoglemæssige ændringer.
I denne artikel vil vi se nærmere på, hvad ketose er, hvordan det finder sted, og fortælle dig om symptomerne.
Hvad er ketose?
Ifølge etymologien kommer dette udtryk fra keto (på latin), som har at gøre med ketoner. Sammen med suffikset -ose, som er en hyppig formant i sygdomsnavne, betegner det en unormal tilstand, degeneration, svind eller lidelse.
Sammenfattende henviser betydningen af ordet ketose i det nuværende medicinske felt til en tilstand, hvor der er et unormalt højt niveau af ketoner i kroppen. Ketoner er organiske forbindelser, der har en carbonylgruppe knyttet til kulstofatomer.
Ifølge forskning nedbrydes fedt til energi i mangel af kulhydrater, hvilket producerer ketoner i leveren. De mest kendte er 3-hydroxybutyrat (3HB) og acetoacetat (AcAc). Disse transporteres til vævene, så kroppen kan fungere korrekt.
De mulige årsager til ketose
Ketose opstår, når kroppen begynder at bruge fedt som den vigtigste energikilde i stedet for kulhydrater. Især når disse ikke er tilgængelige i tilstrækkelig mængde.
Der er flere mulige forklaringer eller årsager, som er som følger:
- Aktiveret lipidenergimetabolisme under graviditeten og også i barndommen.
- Diæter med et lavt kulhydratindtag.
- Træning eller intens fysisk aktivitet.
- Mangel på væksthormoner.
- Længere perioder med faste.
- En kost, der er meget rig på fedt.
- Metaboliske forstyrrelser.
- Diabetes og hypoglykæmi.
- Alkoholforgiftning.
Vi tror også, du vil have glæde af at læse denne artikel: Opskrift på keto bechamelsauce med lavt kalorieindhold
Den ketogene diæt
Den såkaldte ketogene diæt eller keto-diæt er netop udviklet for at forbrænde fedt ved at reducere forbruget af kulhydrater. Det drejer sig bl.a. om sukker, mel og knolde. Samtidig øges forbruget af “gode” fedtstoffer.
I en sådan diæt bør indtaget af kulhydrater ikke udgøre mere end 10% af de samlede kalorier om dagen. Takket være dette bør dannelsen af ketoner øges.
Hvad er ketose: Symptomerne
Uanset om det skyldes slankekure, metaboliske, patologiske eller andre årsager, sker der på grund af ketose ændringer i organismens funktion, som manifesteres gennem forskellige tegn. De vigtigste er følgende:
- Svaghed.
- Hovedpine.
- Tab af appetit.
- Dårlig ånde (halitose).
- Konstant følelse af tørst.
- Lejlighedsvis kvalme og opkastning.
- Øget hyppighed af vandladning.
- Forstoppelse eller diarré.
- Fornemmelse af en bitter eller metallisk smag i munden.
Især opleves eller opfattes dårlig ånde under fasten. Dette og andre symptomer kan dog forsvinde efter et par dage, når kroppen for eksempel har vænnet sig til keto-diæten.
På den anden side kan øget mængde ketoner påvises i urin- og blodprøver. Det betragtes som ketose, når koncentrationen er over 0,5 mmol/L.
Dette kan dog variere afhængigt af hydreringsniveauet. Der kan endda være falske negativer.
Er ketose gavnligt?
Processen med ketose giver tilstrækkelig energi til, at kroppen kan fungere både fysisk og mentalt. Som et resultat af faste eller en kulhydratfattig diæt kan kroppen nu begynde at forbrænde lagret fedt.
Det er gode nyheder for folk, der er overvægtige eller fede. Af denne grund er der undersøgelser, der hævder, at ketogene diæter kan forbedre hjerte-kar-sundheden ved at reducere fedtprocenten.
Ketose er blevet forbundet med en reduceret risiko for at udvikle forskellige typer kræft, især ved at reducere tumorstørrelsen, ifølge nogle undersøgelser om emnet. I den forstand anses glukose for at være nærende for kræftceller.
Ketogene diæter har også vist sig at være gavnlige i forebyggelsen og behandlingen af type 2-diabetes, idet de forbedrer den glykæmiske profil, insulinfølsomheden og plasmaniveauerne af glykosyleret hæmoglobin.
Brugen af ketogene diæter til behandling af neurologiske tilstande, såsom epilepsi, er i en eksperimentel fase. Og selvom forskningen rapporterer om positive resultater, er mekanismen for den neurobeskyttende virkning stadig ikke helt klar.
Hvad er ketose: De sundhedsmæssige konsekvenser
Ketose indebærer dog også sundhedsmæssige risici. På grund af en stofskifteforstyrrelse, hvor kroppen ikke er i stand til at udskille ketonerne, stiger koncentrationen af ketoner i blodet.
Metabolisk acidose kan så opstå. Og hvis blodet bliver for surt, påvirker det organernes funktion og kan føre til koma og død.
Undersøgelser beskriver andre sundhedsmæssige konsekvenser af ketose:
- Gastrointestinale forstyrrelser: Dette omfatter forstoppelse, kvalme og øget forekomst af gastroøsofageal refluks.
- Metaboliske ændringer: Dette omfatter forhøjet serumkolesterol, hypocalcæmi, hypomagnesæmi, lavt carnitin, anæmi og mangel på selen, kobber og andre mineraler.
- Knogleforandringer: Ketose kan forstyrre metabolismen af calciumfosfat og D-vitamin, hvilket øger risikoen for at udvikle osteopeni og få knoglebrud.
- Der er beskrevet tilfælde af lithiasis i nyrerne, pancreatitis og vesikulær lithiasis.
Der er dog nogle overbevisninger omkring ketose, som ikke har noget grundlag. For eksempel er der ingen beviser for, at keto-diæten påvirker hårtab.
Kunne du lide denne artikel? Du vil måske også gerne læse: Nem opskrift på kaloriefattigt keto brød med kokosmel
Vær meget forsigtig med diæter, der er på mode
Den ketogene diæt kan være meget restriktiv, så kroppen vil lide på et tidspunkt, enten under tilpasningen eller hvis den følges i længere tid. Det anbefales derfor ikke at følge den længere end 2 eller 3 måneder, heller ikke selvom der er afbrydelser.
På den anden side er den ketogene diæt kontraindiceret i visse tilfælde. Det drejer sig om personer over 65 år, gravide eller ammende kvinder, patienter med lever- eller nyresvigt, hjerte-kar-sygdomme, tidligere slagtilfælde eller galdesten.
Ketose medfører fordele, men også komplikationer. Man skal ikke tage let på det. Derfor er det værd at huske på, at denne og enhver anden diæt bør udføres under vejledning og ledsagelse af en sundhedsprofessionel.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Armeno M, Caraballo R, Vaccarezza M. Consenso nacional sobre dieta cetogénica. Rev Neurol 2014; 59 (5): 213-223.
- Barrera Pongutá M, Sánchez Torres E, Umbarila Rubio S, et al. Dieta cetogénica en enfermedad convulsiva infantil: certidumbres e incertidumbres. Revista Neuronum. 2020; 6(1): 58-69.
- Bektas F, Eray O, Sari R, Akbas H. Point of care blood ketone testing of diabetic patients in the emergency department. Endocrine Research. 2004; 30:3: 395-402.
- Concha L, Durruty P, García de los Ríos M. Ketosis prone type 2 diabetes (KPD). Rev. méd. Chile. 2015; 143(9): 1215-1218.
- Dashti H, Bo-Abbas Y, Asfar S, et al. Ketogenic diet modifies the risk factors of heart disease in obese patients. Nutrition. 2003; 19: 901- 902.
- Gannon M, Nuttall F. Effect of a high-protein, lowcarbohydrate diet on blood glucose control in people with type 2 diabetes. Diabetes. 2004; 53: 2375-82.
- Mitchell G, Kassovska-Bratinova S, Boukaftane Y, et al. Medical aspects of ketone body metabolism. Clinical and Investigative medicine. Medecine Clinique et Experimentale. 1995;18(3):193-216.
- Nebeling L, Miraldi F, Shurin S, Lerner E. Effects of a ketogenic diet on tumor metabolism and nutritional status in pediatric oncology patients: two case reports. J Am Coll Nutr. 1995; 14: 202-208.
- Ríos V, Panico L, Demartini M, Carniello M. Complicaciones en el tratamiento de la epilepsia con dieta cetogénica. Rev. neurol. 2001; 33(10): 909-915.
