Hvad er kognitiv omstrukturering?
Kognitiv omstrukturering anses for at være et uundværligt element i den terapeutiske proces. Siden psykologen Albert Ellis udviklede teorien i midten af det 20. århundrede, har denne metodes succes været gældende helt indtil den dag i dag.
Generelt set henviser kognitiv omstrukturering til at ændre klienternes mentale skemaer og gøre dem mere tilpasningsdygtige. Det er en måde til at omdirigere en persons livserfaring i retning af sundere resultater, alt sammen ved hjælp af deres egne mentale ressourcer.
Lad os se nærmere på det.
Hvad er kognitiv omstrukturering?
Menneskers psyke er komplekse enheder. Specialister er enige om, at de har en vigtig indflydelse på den menneskelige adfærd. I denne forstand anvender kognitiv omstrukturering samtaleteknikker til at ændre de psykiske mønstre, der fører klienterne til problemer.
Vi ved for eksempel, at psykologer bruger sokratisk dialog i psykoterapi, for at klienten kan nå frem til de nødvendige svar til deres forbedring. Med andre ord spiller terapeuten rollen som en guide, der bruger retoriske spørgsmål, så personen kan omstrukturere sin kognition ved hjælp af mentale ressourcer.
Kort sagt er kognitiv omstrukturering en teknik i de kognitive adfærdsmodeller for behandling. Den søger at ændre menneskelig adfærd ved at ændre specifikke kognitive processer, f.eks. analyse og fortolkning af livserfaringer.
Hvordan virker det?
Den kognitive omstruktureringsteknik virker gennem mental fleksibilitet. Jo bedre folk viser evne til at inkorporere nye håndteringsstile i deres liv, jo bedre er resultatet af terapien.
Inden for denne ramme skal terapeuterne bruge klientens erfaringer til at opdage, hvor problemerne opstår, og sammen finde frem til de bedste løsninger. Folk er ikke bevidste om, at deres tanker er oprindelsen til deres negative adfærd.
Det er normalt, at der er mentale barrierer under den terapeutiske proces. Disse ubevidste forsvarsmekanismer udgør en udfordring for sundhedspersonalet, som forsøger at få klienten til at erkende deres virkelighed, som den foregår omkring dem.
Kognitive omstruktureringsteknikker
Overordnet set er kognitive omstruktureringsteknikker det sæt procedurer, som terapeuterne bruger til at opnå en betydelig og varig ændring i klienternes mentale skemaer. Lad os se på de teknikker, som de fleste psykologer bruger under psykoterapi.
1. Sokratisk dialog
Sokrates’ filosofi er baseret på at sætte spørgsmålstegn ved alting for at finde et mere objektivt syn på verden. På samme måde bruger den moderne psykologi specifikke spørgsmål til at ændre klienternes trossystem.
Under den sokratiske dialog stiller psykologen specifikke spørgsmål, som de retter mod de kognitive fordomme, som folk har. For eksempel: Hvilke beviser er der? Prioriterer de fakta eller følelser højere?
2. Bedømmelse af tanker
I dette tilfælde er det tanken at lade klienterne indtage forskellige roller i forhold til deres egne tanker. De skal spille rollerne som forsvarsadvokat, anklager og dommer.
På den måde hjælper de folk med at dissekere deres tanker, forsvare dem og træffe den mest objektive beslutning.
Du kan også være interesseret i: Tanker, der begrænser dit sind
3. Psykodrama
Psykodrama er en teknik, hvor klienterne skal spille en rolle, som om det var et skuespil. I dette rollespil bliver de konfronteret med situationer, der er vanskelige for dem, men i et kontrolleret miljø. En person med social fobi skal f.eks. spille sig selv under en vigtig begivenhed.
Hovedformålet med denne teknik er at gøre klienterne fortrolige med de situationer, der motiverer deres konflikter. Efter nogen tid og med terapeutens korrekte indgriben vil folk være i stand til at møde deres frygt på en adaptiv måde.
4. Nedadgående pil
Denne strategi er en søjle i den kognitive omstruktureringsproces. Under disse sessioner stiller terapeuten en række spørgsmål for at identificere de tanker, der understøtter irrationelle overbevisninger.
Når de irrationelle idéer er identificeret, går man videre til retoriske spørgsmål vedrørende de dysfunktionelle skemaer, der ikke passer til virkeligheden. For eksempel: Hvad ville der ske i livet, hvis en sådan tanke var sand?
Denne type spørgsmål bør stilles, indtil klienten udtømmer sine svar. Målet er at få folk til at erkende det uforholdsmæssige i deres oprindelige pine og til at forstå, at situationen kan klares.
5. Paradoksal hensigt
Denne ressource virker til at arbejde med angstproblemer. Den anvendte metode er at anbefale klienten præcis det modsatte af, hvad han eller hun forventer, for at løse sit problem.
Et eksempel på paradoksal intention ville være, når en klient kommer til konsultation på grund af erektil dysfunktion, og terapeutens anbefaling er at forsøge at lade være med at få erektion. I dette tilfælde har personen sandsynligvis prøvet alt for at opnå en erektion uden held.
I stedet for at efterleve det, som klienten forventer, vil terapeuten fortælle ham det modsatte. Det vil sige, at han skal forsøge ikke at opnå erektion med sin partner.
Dette overrasker sindet og vil føre personen til en tilstand, hvor hans ubevidste problem bliver en opgave, der skal løses frivilligt. Takket være terapeutens anvisninger forsvinder angsten.
Hvornår anbefaler specialister kognitiv omstrukturering?
Kognitiv omstrukturering er effektivt, når der ikke er nogen underliggende lidelser. Hvis klienten præsenterer en fysisk-kemisk ubalance, bør specialisterne henvise dem til en psykiater for at begynde at arbejde sammen. Men når konflikten er rent psykologisk, virker kognitiv omstruktureringsterapi.
Undersøgelser viser, at ved at ændre folks dysfunktionelle kognitioner bliver deres adfærd mere tilpasningsdygtig og sundere. Sammenfattende kan vi konstatere, at det er en af de mest populære og validerede terapier i dag.
Hvem kan anvende kognitiv omstrukturering?
Generelt kan psykologer, der er uddannet inden for kliniske områder, anvende kognitive omstruktureringsteknikker. Nogle psykiatere er dog uddannet i psykoterapi og har også de nødvendige færdigheder til at anvende de teknikker, vi har nævnt i denne artikel.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Dongil Collado, Esperanza. “Reestructuración Cognitiva: Un Caso de Estrés Postraumático.” Ansiedad estrés (2008): 265–288. Print.
- Bados, Arturo, and Eugeni García Grau. “La Técnica de La Reestructuración Cognitiva.” Universidad de Barcelona (2010): 1–63. Universidad de Barcelona. Web.
- Mejicanos, Diana del Rosario. “Reestructuración Cognitiva y Control de Ira.” Hilos Tensados 1 (2019): 1–476. Print.
- Froján Parga, María Xesús. “Categorización de La Conducta Verbal Del Cliente Durante La Reestructuración Cognitiva.” Análisis y Modificación de Conducta 36.153–154 (2010): n. pag. Análisis y Modificación de Conducta. Web.
