Hvad er pseudoperception, og hvad er effekten?
Har du nogensinde lagt mærke til et ansigt blandt malerpletterne på en væg eller genkendt et objekt blandt årerne på et blad? Det har du sikkert. Dette fænomen med at se noget, “som om det var der”, kaldes en “pseudoperception”.
Det er meget almindeligt og er ikke forbundet med nogen sygdom, men afspejler snarere hjernens kompleksitet, når den modtager så mange informationer og er opmærksom på så mange stimuli på samme tid. Lad os se nærmere på, hvad dette fænomen handler om.
Hvad er pseudoperception, og hvad er virkningerne?
Pseudoperception henviser til ændringer, fejl eller forvrængninger i hjernens perceptionsproces. Er det et symptom på et problem eller en lidelse?
Nej, det behøver det ikke at være. Det er snarere en fejl, næsten som en “indlysende konsekvens” på grund af den mængde information, som hjernen modtager, fortolker og behandler samtidigt.
For at forstå det bedre kan vi tage eksemplet med en person, der bærer briller. Når disse glider ned, kan personens syn blive sløret, dobbelt eller mærkeligt, indtil brillerne sættes på plads, så personen kan fokusere korrekt.
Nogle gange sker det samme i hjernen: Ved tilstedeværelsen af en stimulus eller under visse miljømæssige forhold – såsom træthed – kan den opleve nogle fornemmelser eller oplevelser, der ikke er helt korrekte.
Vores indre verden dannes – blandt andet – af opfattelser, der kan være billeder, konceptuelle skemaer eller repræsentationer. Derfor kan pseudoperception nogle gange også være baseret på disse ting.
Det er meget vigtigt at skelne mellem pseudoperception og hallucinationer. Sidstnævnte kan forekomme i tilfælde af psykose eller skizofreni. De er ikke det samme og bør ikke forveksles. I tilfælde af hallucinationer er der ingen korrespondance med et objekt eller en person i den virkelige verden.
Vi tror, at du måske også vil være interesseret i at læse dette: Hvad er hjernetåge, og hvordan kan jeg behandle det?
Hvad er nogle eksempler på pseudoperception?
Der findes forskellige typer af pseudoperception. Her er nogle eksempler.
Mnesiske billeder
Disse refererer til erindringer, der dukker op foran os, men som er forandret i forhold til den måde, de faktisk opstod på. Inden for denne type findes eidetiske billeder, som er den mentale repræsentation af en sanseoplevelse, som personen havde tidligere.
Det kan for eksempel ske, når vi føler en overflade, som om den var fløjlsagtig, eller hører en lyd, som om den var en blød vejrtrækning.
Hypnagogiske billeder
Det er en anden type pseudoperception, som dukker op i overgangsperioden mellem søvn og vågenhed, når bevidsthedsniveauet er lavere. De bliver normalt præsenteret for billeder, der ser ud, som om de virkelig sker, hvilket giver en fornemmelse af, at opfattelsen er ægte. Men i virkeligheden er de en del af det, der sker i drømmen.
Det er, som om elementer bliver blandet sammen. Så i de sidste minutter, før vi vågner, eller når vi lige er kommet ind i drømmen, kan vi opfatte, at der er nogen i rummet, eller at vi så noget bevæge sig ved vinduet. Så tager vi disse kendte elementer af virkeligheden og blander dem med noget, der ikke sker i virkeligheden.
Sekventielle billeder: En type pseudoperception
Denne type pseudoperception opstår, når vi har brugt noget tid på at se på eller være opmærksomme på den samme stimulus. Hvis vi f.eks. ser en løbekonkurrence, hvor vi ser en person passere efter en anden, er det muligt, at når vi et andet sted hen, er det første billede, der vises for os, også billedet af en person, der løber.
Disse er også kendt som “efterbilleder “. Nogle gange optræder de som en “kontrast” eller “negativ”. Det vil sige, at hvis vi i lang tid ser på et billede i sort, og når vi så placerer blikket et andet sted, ser vi et billede i hvidt.
Parasitiske billeder
Det er dem, der opstår på grund af træthed og udmattelse. De dukker op, selv når den stimulus, der forårsagede dem, er forsvundet og ikke er til stede. Et eksempel er, når vi arbejder lange dage eller mere end 10 timer i træk i det samme rum.
Det er muligt, at der om aftenen, når vi endelig lægger os, dukker et billede op, som ligner det på kontoret, og som genskaber den situation. Disse billeder er som regel påtrængende – det vil sige, at de dukker op “ud af det blå”. Men de forsvinder også let, især når personen lægger mærke til dem.
Kunne du lide denne artikel? Du vil måske også gerne læse: Ændringer i hjernen som følge af stillesiddende livsstil
Hjernen er en kompleks maskine
Pseudoperceptioner er fænomener, som alle mennesker kan opleve. Det er ikke noget, du skal være bekymret over. Tværtimod antyder de, der forsker i hjernen og dens funktion, at de – sammen med fantasien – er forskellige måder, dette kreative organ fungerer på.
Det, der er sandt, er, at pseudoperceptioner – i nogle tilfælde – kan opstå i lyset af en træt og overstimuleret hjerne. Det er en god idé at lære at være opmærksom på disse signaler. Så kan man passe bedre på sin hjerne.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Parra, Alejandro (2009). Experiencias Alucinatorias Nocturnas: Relación con la Esquizotipia, Tendencias Disociativas y Propensidad a la Fantasía. Revista Interamericana de Psicología/Interamerican Journal of Psychology, 43(1),134-143.[fecha de Consulta 2 de Septiembre de 2022]. ISSN: 0034-9690. Disponible en: https://www.redalyc.org/articulo.oa?id=28411918015
- López-Silva, Pablo, & Cavieres-Fernández, Alvaro. (2020). Voces que No lo Son: Los Problemas del Concepto Pseudoalucinación. Revista chilena de neuro-psiquiatría, 58(1), 29-39. https://dx.doi.org/10.4067/S0717-92272020000100029
