Hvad er separationsfasen omkring otte måneder?
Separationsfasen omkring otte måneder er en fase af spædbarnets udvikling, der er kendetegnet ved en ændring i barnets social-emotionelle adfærd. Han eller hun ønsker at være i sin mors arme hele tiden og er ængstelig, når fremmede mennesker er til stede.
På dette stadium indser spædbarnet, at han/hun og moderen er to forskellige personer. Han eller hun identificerer også kontrasten mellem kendte og ukendte mennesker. Separationsfasen er en reaktion på denne voksende autonomi og bevidsthed.
Selv om denne fase kaldes “separationsfasen omkring otte måneder”, kan den faktisk opstå tidligere eller senere. Det forekommer normalt i alderen mellem 6 og 10 måneder og er en tid, hvor barnet har brug for tryghed, kærlighed og sikkerhed. Lad os se nærmere på, hvad det handler om.
Separationsfasen omkring otte måneder: Hvad er det?
Separationsfasen omkring otte måneder er et normalt udviklingsstadie, hvor barnet begynder at forstå begreberne selv og fremmede. Denne grundlæggende bevidsthed får barnet til at føle angst, når han/hun er væk fra sin mor eller omsorgsperson, og når barnet konfronteres med mennesker, som han/hun ikke kender.
Selv om det måske ikke ser sådan ud i starten, er dette et gennembrud. Det betyder, at han/hun er begyndt at skelne mellem sig selv og den ydre verden. Selv om det er sandt, at dette medfører angst for den lille, er det bestemt et tegn på, at barnet udvikler sig med hensyn til perception og bevidsthed.
Desuden er separationsfasen et bevis på, at barnets hukommelse er mere udviklet. Barnet husker bedre de mennesker, han/hun ser ofte, og skelner dem fra dem, som han/hun ikke har haft kontakt med.
Barnets reaktioner kan virke mærkelige for forældrene, men det er meget vigtigt at huske på, at tilknytning til moderen og frygt for fremmede ikke er et tilbageslag eller et indfald. Det er alt sammen en del af barnets normale udvikling og er en midlertidig fase.
Kan du lide denne artikel? Vi tror, du måske også gerne vil læse: Tilknytning i barndommen og betydningen af det i voksenlivet
Hvordan fasen manifesterer sig
Det er ikke muligt at vide præcis, hvad der foregår i barnets hoved på dette tidspunkt. Barnet indser, at han eller hun er meget afhængig af sin mor, og at han/hun samtidig er en selvstændig person. Heraf opstår frygten for, at barnet bliver forladt.
Moderen bliver grundlæggende i sine kontaktpræferencer. Det er normalt, at barnet begynder at opføre sig mere fjernt fra andre slægtninge, f.eks. bedsteforældre eller mostre og onkler. Det er også meget almindeligt, at barnet føler alt fra ængstelse til rædsel over for fremmede.
Dette er de mest tydelige manifestationer af separationsfasen: En mere intens tilknytning til moderen og frygt for personer, som han/hun ikke ser ofte, eller for fremmede. Dette udmønter sig i adfærd som f.eks:
- Han eller hun følger sin mor med øjnene, uanset hvor hun befinder sig.
- Han eller hun føler sig urolig, når moderen forsvinder ud af syne, og græder endda.
- Ønsker at blive holdt i sin mors arme hele tiden.
- Generelt er der mere følsomhed og hyppigere gråd.
- De er generte over for fremmede. De sænker blikket eller dækker deres ansigt med hænderne.
- Nogle gange er der endda en absolut afvisning over for fremmede. De skriger og græder, når fremmede nærmer sig dem.
- De afviser at blive holdt af andre personer end moderen.
- De vågner oftere om natten for at sikre sig, at mor er i nærheden.
Hvorfor denne fase finder sted
I begyndelsen af livet skriger barnet efter nogen til at tage sig af sine behov, især for mad og trøst eller velvære. I virkeligheden er barnet egentlig ligeglad med, hvem der gør det. Det eneste, der tæller for den lille, er at føle sig tilpas.
Du er måske også interesseret i: Hvad er babysnak, og hvordan er det til gavn for babyer?
Mellem 6- og 10-månedersalderen bliver barnet bevidst om, at det ikke kan klare sine behov selv. Med andre ord, at barnet er afhængig af en anden person, som regel moderen, for at overleve. Dette får barnet til at opbygge et meget tæt bånd til den person, der giver barnet, hvad han/hun har brug for.
Tidligere følte barnet, at det var, som om barnet og moderen var en og samme person. Barnet blev hele tiden holdt i sikkerhed, og derfor havde han/hun ikke noget imod, at andre mennesker kom tæt på eller tog ham/hende op.
Nu ved han eller hun, at moren er én person, og at barnet er en anden. Frygten for at blive forladt fører til separationsfasen.
Når barnet ikke er sammen med sin mor, selv i kort tid, føler han/hun sig hjælpeløs. Derfor reagerer han eller hun med angst. Separationsfasen anses strengt taget for at være den første form for angst, som et menneske oplever.
Sådan håndterer man separationsfasen omkring otte måneder
Det er klart, at separationsfasen omkring otte måneder kan være meget overvældende for moderen. Hun føler sig hele tiden krævet af sit barn og kan opleve dette med følelsesmæssige spændinger og træthed. Det vigtigste at forstå er, at dette er en midlertidig situation og er en del af barnets normale udvikling.
Barnet har brug for støtte og hengivenhed på dette tidspunkt. Hvis det ikke er let for moderen, er det heller ikke let for barnet. Han eller hun er ikke ved at blive “forkælet”, og han eller hun ønsker heller ikke at manipulere voksne.
Barnet føler bare en meget dyb angst og udtrykker den gennem ekstrem tilknytning og afvisning af mennesker, som han/hun ikke kender.
Nogle tips til at håndtere denne fase
- Øv det ved at lege. Gemmeleg er meget passende. For eksempel at dække barnets ansigt til og derefter afdække det.
- Bliv ved med at tale. Hvis moderen forlader rummet, er det bedst at blive ved med at tale. Gennem hendes stemme vil barnet forstå, at hun stadig er der.
- Brug overgangsgenstande. Et tæppe eller et stykke legetøj bliver ofte en slags erstatning, der beroliger barnet, når moderen ikke er der.
- Barnet vil ikke forstå alting, men det er vigtigt at forklar, at mor går væk, og at hun så kommer tilbage. Sig også farvel til dem, og lad være med at snige dig ud.
- Hav et ritual for farvel og ankomst. Et kort ritual for farvel og ankomst vil hjælpe barnet med at forstå dynamikken i at gå væk og komme tilbage.
- Tving ikke barnet til at acceptere andre mennesker. Barnet bliver ikke asocialt, og det er heller ikke ligegyldigt, hvor venlige eller kærlige fremmede mennesker kan være. Hvis han eller hun ikke har lyst til at være i armene på disse mennesker, skal du ikke presse barnet.
Bevar roen i denne fase
Når babyen gennemgår separationsfasen er han eller hun mere følsom end normalt og også mere irritabel. Det bedste er, at forældrene holder sig i ro i stedet for at lade sig rive med af barnets angst. Et roligt miljø hjælper meget.
Det er vigtigt at gentage, at denne fase kun varer to eller tre måneder. Derfor er det bare et spørgsmål om at have lidt tålmodighed og ledsage barnet med kærlighed i denne vanskelige proces. I løbet af kort tid vil han eller hun have formået at overvinde angsten i den ottende måned, og alt vil være i orden igen.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Hernández Blasi, C., & Bjorklund, D. F. (2001). El desarrollo de la memoria: avances significativos y nuevos desafíos. Infancia y aprendizaje.
- Rev Pediatr Aten Primaria vol.11 no.43 Madrid jul./sep. 2009
- García-Fernández, P. (2003). Ante las Separaciones, ¿Sólo el Bebé se Angustia? Una Investigación sobre la Angustia Materna ante la Separación. El Difícil Arte de Editar (Editorial) 2 The Difficult Art of Editing, 11(1), 20-29.
