Hvad er tillært hjælpeløshed, og kan det behandles?

Når man står overfor ubehagelige situationer, er det normale og sunde at gøre at have reaktioner, som giver omstændighederne mulighed for at blive bedre. Nogle personer forbliver dog passive og afholdende, mens de tror, at de ikke har nogen kontrol over livets begivenheder.
Hvad er tillært hjælpeløshed, og kan det behandles?

Sidste ændring: 21 januar, 2021

Tillært hjælpeløshed er en passiv reaktion på situationer, som typisk er ubehagelige. På den måde har personer, der lider af denne lidelse, ikke nogen intention om at eliminere de stimuli, som forårsager dem ubehag eller modgang.

Tilstanden opstår efter en traumatisk oplevelse, som indebar at handle fejlagtigt for at undgå lidelse. Personen forstår dermed, at der ikke er noget nyttigt, de kan gøre for at stoppe smertefulde situationer.

Definition af tillært hjælpeløshed

Ifølge American Psychological Association (APA) er tillært hjælpeløshed et fænomen, som stammer fra gentaget eksponering for stressende faktorer. Disse stressende faktorer kan ikke kontrolleres og får folk til ikke at anvende de tilgængelige muligheder, de har, for at kontrollere begivenhederne.

På grund af det lærer de, at de mangler kontrol over, hvad der sker, hvilket er over processerne i omgivelserne. På mellemlang sigt ødelægger denne læring deres motivation til at lave forandringer.

Med andre ord er det en psykologisk tilstand, som fører til mangel på evne til at reagere på situationer, som forårsager lidelse.

Det opstår som en konsekvens af udøvelsen af fejlagtige handlinger, når man har stået over for ubehagelige begivenheder i fortiden. Derfor lærer folk at tolerere lidelse og tro, at der ikke er noget, de kan gøre for at undgå ubehagelige stimuli.

Pige græder og tager sig til hoved

Traumatiske oplevelser i barndommen kan føre til tillært hjælpeløshed som voksen.

Årsager til tillært hjælpeløshed

Alle årsagerne til tillært hjælpeløshed er relateret til et bias, som får folk til at tro, at de ikke har nogen kontrol over livets begivenheder. Dette bidrager til mangel på analyse af de mulige konsekvenser af bestemte situationer. De tror, at deres skæbne allerede er defineret, og at de ikke kan gøre noget for at ændre den.

Det følgende er de mest gængse årsager til denne tilstand.

Traumatiske oplevelser i barndommen

En af faktorerne, som afgør udviklingen af denne psykologiske tilstand, er erfaringer, de har haft i de første år i livet. Hvis personen har haft ubehagelige oplevelser i dette stadie og ikke fik nogen form for hjælp, støtte eller positiv repsons, så vil de højst sandsynligt udvikle en underdanig holdning i lignende situationer.

Læren om underdanige og passive roller

Opdragelsen, som børn får i barndommen, er en anden faktor, som påvirker udviklingen af denne lidelse. Hvis der er bestemte situationer, som opmuntrer til passive og afhængige sociale roller, så øges sandsynligheden for at udvikle forsvarsløshed i fremtiden.

På den anden side spiller beskederne, man modtager i barndommen, en vigtig rolle i at etablere passivitet. Hvis børn vokser op omkring personer, der konstant fortæller dem, at de er uduelige eller at de ikke ved noget, så kan de udvikle sig til voksne, som tror, de er magtesløse.

Ekstremt kontrollerede hjem

Nogle hjem er meget kontrollerende. Børn, der bor i et miljø, hvor deres forældre eller omsorgsgivere kontrollerer alt, der sker omkring dem, og frarøver dem erfaringen med at lære fra konsekvenserne af deres handlinger, er mere modtagelige for denne lidelse.

En følelse af skyld

På den anden side er der indre faktorer såsom ansvar og skyldfølelse, som påvirker udviklingen af tillært hjælpeløshed. Det vil sige, personen føler skyld over en ubehagelig situation og begynder at tro, at de ikke er i stand til at ændre eller stoppe nogen situation, som kan opstå i fremtiden.

På den måde falder de for tilbageholdenhed og retfærdiggørelse af attituder, som påvirker deres selvværd og værdighed negativt. Dette kan handle om typen af opdragelse, de har modtaget, som er i stand til at generere en skyldfølelse.

Konsekvenserne af tillært hjælpeløshed

Tillært hjælpeløshed har en negativ effekt på de følgende dimensioner:

Behandling af tillært hjælpeløshed

Den bedste måde at behandle dette fænomen på er gennem terapeutisk indgriben. Denne tilgang stiler efter at lære personen, hvordan de skal reagere på en given situation. Ifølge Vázquez Valverde og Polaino Lorente består den terapeutiske tilgang af det følgende:

  • At ændre de negative aspekter, som personen tilskriver situationer: Gennem udøvelse af simple opgaver, som giver positive resultater, efter personen har udført en handling. Han eller hun kan også lære, at fiasko ikke er deres egen skyld.
  • Induktion af positive følelser: For at forstærke selvværdet. På den måde vil de følge sig mere i stand til at påvirke deres miljø.

På samme tid kan terapeutisk indgriben bestå af at håndtere de traumatiske begivenheder fra fortiden. Målet er, at personen overvinder disse oplevelser ved at give dem en anden mening. På den måde vil personen udvikle mere funktionelle og positive reaktioner i fremtidige situationer.

Person i psykoterapi

En psykologisk tilgang til tillært hjælpeløshed er mulig gennem teknikker defineret af en terapeut.

Et erhvervet problem

Som navnet antyder, er denne tilstand tillært eller erhvervet. Med andre ord er det ikke noget, som personen er født med, og generelt etableres det fra barndommen. Denne tilstand medfører en række negative effekter, som skader personens velvære, nogle gange på en alvorlig måde. Det skal derfor behandles.

Den bedste behandling er psykologisk terapi, som hjælper personen med at opdage, at de har stor kontrol over deres livNår de får denne viden, vil de opleve positive ændringer på alle niveauer: Følelsesmæssigt, fysisk og kognitivt.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • American Psychological Association. APA Dictionary of Psychology  [Internet]. Washington, DC: APA. Disponible en: https://dictionary.apa.org/learned-helplessness
  • Monti, José Galeano, and Oscar Balbuena Jara. “Tortura e indefensión aprendida en adolescentes en privación de libertad.” Revista Paraguay desde las Ciencias Sociales 7 (2016): 129-158.
  • Cepeda P. Análisis de la relación entre la indefensión aprendida y el femicidio [Internet]. Vol. 11. Pontificia Universidad Católica del Ecuador; 2017. Available from: http://repositorio.puce.edu.ec/handle/22000/1311
  • Peña V. Relación Entre Dependencia Emocional e Indefension aprendida en Mujeres víctimas de violencia intrafamiliar [Internet]. Universidad Autónoma del Estado de México; 2019. Available from: http://148.215.1.182/handle/20.500.11799/105655
  • Reyes M. INDEFENSIÓN APRENDIDA Y ESTILO PARENTAL PERCIBIDO EN ESTUDIANTES QUE SUFREN BULLYING DE UNA SECUNDARIA [Internet]. Universidad Autónoma del Estado México; 2019. Available from: http://148.215.1.182/handle/20.500.11799/105652
  • Berengil Llantoy, Ana Paula, and Tessy Anyela Povis Matencio. “Autoconcepto e indefensión aprendida en estudiantes de 2 a 5 año del nivel secundario de una institución educativa pública de Chaclacayo-Lima.” (2019).
  • Vázquez-Valverde C, Polaino-Lorente A. La indefension aprendida en el hombre : Revisión crítica y búsqueda de un algoritmo explicativo. Estud Psicol [Internet]. 1982;11:70–89. Available from: https://dialnet.unirioja.es/servlet/articulo?codigo=65852
  • Sanmartín, Pedro García. “Educar en fortalezas psicológicas para mitigar la vulnerabilidad.” EHQUIDAD. Revista Internacional de Políticas de Bienestar y Trabajo Social 13 (2020): 121-150.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.