Hvorfor ændrer vira sig? Få svaret her
Hvorfor ændrer vira sig? Det er spørgsmål såsom dette, der er meget populære, når der er en epidemi. Med udbredelsen af COVID-19 er folk igen begyndt at stille dette spørgsmål.
Videnskaben har selvfølgelig en forklaring på dette fænomen. Kendskabet til genetik såvel som de videnskabelige undersøgelser, der udføres, når der er et udbrud, har fremmet forståelsen af mekanismen for genetisk mutation i vira.
Vi ved, at vira indeholder genetisk information, som de bruger til at overleve og formere sig. Ligesom med menneskeligt DNA koder det virale genom alle dets oplysninger. Dette inkluderer, hvordan det inficerer, og endda værterne, der bliver gået målrettet efter.
Vira muterer på to måder:
- Rekombination. Dette sker, når to eller flere vira udveksler dele af DNA eller RNA og modificerer sig selv med strukturen fra en anden.
- Gensortering. Her er ændringen iboende for en virus. Det sker normalt på grund af fejl i replikationen af det genetiske materiale.
Jo højere den smittede befolkning er, des større er risikoen for, at en virus vil mutere. Det er imidlertid ikke korrekt at forbinde spørgsmål om, hvordan vira kan ændre sig, til hvor dødelige de er. De fleste af dem, som du vil opdage i denne artikel, muterer til mildere former for at overleve. Hvis de bliver mere dødelige, ville de miste deres værter.
Hvorfor ændrer vira sig?
Svaret på, hvorfor vira ændrer sig, er fejl. Virusmutation er næsten altid en konsekvens af en fejl i RNA-kodning. Mens nogle vira indeholder DNA og ikke RNA, så forstærkes fejlen i sidstnævnte.
Det skyldes, at DNA-vira har en mere raffineret mekanisme til gengivelse af deres genetiske information. Således begår de færre fejl, når de kopierer generne for at genproducere. I RNA-vira er kontrolmekanismen mere rudimentær.
DNA-vira bruger enzymer ved navn polymerase, der er til stede i de celler, de inficerer. Du skal forestille dig en DNA-virus som en parasit, der udnytter sin værts ressourcer. Polymeraser af DNA har evnen til at reparere fejl.
RNA-vira er anderledes, da DNA-polymeraser ikke kan korrigere fejl der. Dette medfører hyppige mutationer. En virus med RNA som genetisk information muterer ved en høj hastighed.
Hvis vi skal holde os til det primære spørgsmål: “Hvorfor ændrer vira sig?”, så er svaret, at de gør det for at overleve. Ligesom arter udvikler sig for bedre overlevelsesmuligheder, så gør vira stort set det samme. Ændring er imidlertid ikke altid synonymt med øget virulens.
Læs også: Forkølelse: Hvorfor bliver vi forkølede?
Er ændringer i vira altid noget negativt?
Nej. En viramutation resulterer ikke altid i, at de bliver mere dødelige eller at de får en større evne til at dræbe. Hvis man tænker over det, så ville det være en evolutionær fejl. Vira kan ikke dræbe for mange værter, for så ville de selv dø til sidst.
Vira ændrer sig og tilpasser sig værternes omstændigheder. Hvis de bliver mindre dødelige, vil de muligvis gå ubemærket hen og replikere fra den ene person til den anden. Dette er ultimativt et logisk mål for vira: At forevige sig selv.
På samme tid som virussen ændrer sig, øges værtens immunrespons også. Dette fører til en mærkelig balance, hvor virussen fortsætter med at overleve sammen med værterne. Dette er tilfældet med influenza hos mennesker, der forårsager sæsonudbrud hvert år.
Hvad ved man om coronavirus og dens mutation?
Peking University er i gang med en videnskabelig undersøgelse for at kodificere stammerne af COVID-19. Indtil videre har de identificeret to typer af coronavirus, som kaldes “L-type” og “S-type”.
L-typen var mere udbredt i udbruddet i Wuhan i Kina. Det er den, der oprindeligt muterede og blev smitsom for mennesker, da den først blev transmitteret mellem dyr. Den anden stamme, S-typen, er den, der er blevet fundet i smittede mennesker siden februar.
L-typen reducerede sin tilstedeværelse fra januar i år. Eksperter mener, at dette skete på grund af menneskelige handlinger. De foranstaltninger, der blev truffet for at begrænse udbredelsen sammen med de påkrævede karantæner, førte til ændringen af S-typen, som tilfældigvis er en mildere og mindre virulent version af COVID-19.
Gå ikke glip af: Undgå coronavirus, når du handler
Hvorfor ændrer vira sig: Vira ændrer sig ikke altid til det værre
Når vi ved, hvordan vira ændrer sig, giver det os en bedre viden om udviklingen af pandemier. I de fleste udbrud opstår der en tilstand af maksimal transmission, og derefter falder tilfældene. En af de omstændigheder, der førte til dette, er menneskelig indblanding, men en anden vigtig omstændighed er virusmutation.
Under alle omstændigheder er vira incitamenter for os mennesker for at få os til at ændre vores vaner og forsøge at adoptere sundere vaner. Forebyggelse er nøglen til at bekæmpe virusmutation.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Villordo, Sergio Manuel. Estudios de estructuras de ARN que regulan la replicación del virus del dengue en humanos y mosquitos. Diss. Universidad de Buenos Aires. Facultad de Ciencias Exactas y Naturales, 2016.
- Zhu, James, et al. “Profiling the immune vulnerability landscape of the 2019 Novel Coronavirus.” (2020).
- Narayan, Opendra, Diane E. Griffin, and Janice E. Clements. “Virus mutation during ‘slow infection’: temporal development and characterization of mutants of visna virus recovered from sheep.” Journal of General Virology 41.2 (1978): 343-352.
- Crotty, Shane, and Raul Andino. “Implications of high RNA virus mutation rates: lethal mutagenesis and the antiviral drug ribavirin.” Microbes and infection 4.13 (2002): 1301-1307.
- Fournier, Emilie, et al. “A supramolecular assembly formed by influenza A virus genomic RNA segments.” Nucleic acids research 40.5 (2012): 2197-2209.
