Hvornår er familieterapi nødvendigt?

Føler du, at din familiedynamik er konfliktfyldt? I denne artikel vil vi forklare, hvad familieterapi er, og hvornår det er nødvendigt. 
Hvornår er familieterapi nødvendigt?
Andrés Carrillo

Skrevet og kontrolleret af psykolog Andrés Carrillo.

Sidste ændring: 26 august, 2022

Menneskelige, sociale forhold er komplekse – selv blandt familiemedlemmer. Familieterapi er en psykoterapeutisk tilgang, der søger at forbedre interaktionen mellem familiemedlemmer.

I denne artikel vil vi forklare, hvornår familieterapi er nødvendigt. Vi vil også gennemgå nogle af de mest basale principper og fortælle dig, i hvilke tilfælde det kan være effektivt.

Hvad er familieterapi?

Målet med familieterapi er at opdage de primære problemer, der påvirker familiemedlemmer. Derfor er det en terapeutisk proces, der har til formål at forbedre sameksistens.

I familieterapi er det nødvendigt, at problemer, såsom selvhævdende kommunikation, frustrationstolerance og anerkendelse af ens egne og andres følelser, bliver håndteret. Dette gøres for at forbedre tilpasningskapaciteten hos familiemedlemmerne.

Autoriserede psykologer, terapeuter og i nogle tilfælde kliniske socialarbejdere tilbyder denne type terapi. Familieterapi er som regel kort, da det primære mål er at løse specifikke problemer.

Denne artikel har muligvis din interesse: Giftige familier og deres egenskaber

Hvad er fordelene ved familieterapi?

Nedenstående vil vi dele en liste med de primære fordele ved at gå til en familieterapeut. Foruden at forbedre selvhævdende kommunikation har det andre vigtige fordele. 

Nogle gange har familier brug for professionel hjælp til at forbedre deres kommunikation. 

1. Det kræver ikke deltagelse fra hele familien

Selvom denne terapi fokuserer på at forbedre familiesystemet, er det ikke alle medlemmer, der er nødt til at være til stede. Det er kun dem, der føler, de har et behov for det, der bør gøre det.

Terapeuten vil kunne bidrage med de nødvendige ressourcer til dem, der deltager i terapien, så de kan være dem, der skaber ændringerne i deres familie.

2. Det forbedrer kommunikationen

Kommunikation sikrer sunde familiebånd. I mange tilfælde fører dårlig kommunikation til intense konflikter i familierNår kommunikationen bliver bedre, løser problemerne sig dog.

I løbet af de første sessioner bør terapeuten spille rollen som “oversætter” for at sikre effektiv kommunikation mellem familiemedlemmerne. Terapeuten vil forsøge at forstå, hvad der ligger bag visse adfærdsmønstre eller fraser, og give familiemedlemmerne redskaber til at udtrykke dem selv.

3. Familieterapi styrker tilliden i familien

Et andet aspekt, der som regel fører til konflikter i en familie, er mistillid. Når situationer ødelægger tillid i en familie, vil forholdene hurtigt blive dårlige.

For at udvikle tillid er familiemedlemmerne nødt til at forstå, at nogle ting ikke kan ændres. Det er derfor, de er nødt til at acceptere dem og komme videre. De vil få det meget bedre, når de gør dette.

Før eller senere vil de kunne opbygge tillid til de andre familiemedlemmer igen. Denne proces sker dog ikke altid på samme måde i alle tilfælde. I nogle familier kan nogle forhold være længere tid om at hele.

4. Det forebygger fremtidige problemer

I psykologi er der reelle og tilsyneladende grunde. Når en person eller familie går i terapi, gør de det af en “tilsyneladende årsag”.

Som processen fortsætter, vil terapeuten være i stand til at opdage de reelle grunde til problemerne og forhindre dem i at forværre dem eller skabe nye problemer.

5. Reducerer aggressivitet

Aggression er naturligt hos alle mennesker, og det gør det muligt for os at håndtere visse situationer. Når vi siger, at nogen er aggressiv, mener vi, at de er beslutsom. Det er ikke det samme som at være voldelig.

I familiekonflikter er det almindeligt, at dårligt kanaliseret aggressivitet ender med at føre til vold i hjemmetDet er derfor, en af de primære mål hos famlieterapeuten bør være at reducere aggressivitet og kanalisere aggressionen mod mere adaptive metoder til konfliktløsning.

Hvornår er familieterapi nødendigt?

En familie vil have brug for hjælp fra en terapeut, når de er endt i en situation, der påvirker alle medlemmerne i familien. Folk forsøger som regel at søge individualiseret hjælp først. I dette tilfælde bør terapeuten foreslå familieterapi.

Som vi har nævnt ovenstående, er det ikke alle familiemedlemmer, der vil have lyst til at deltage i processen. Det er bedst, at hvert familiemedlem deltager frivilligt med et ønske om at gøre brug af de terapeutiske ressourcer i deres daglige liv.

Alle familier har problemer. Når konflikterne bliver tilbagevendende og intense, kan familien dog smuldre. Derfor bør man konsultere en familieterapeut, når ubehaget bliver langvarigt og intenst.

Aggression er ikke det samme som vold. Det er dog terapeutens rolle at kanalisere det førstnævnte for at undgå store problemer. 

Læs videre for at lære mere: Hvad stiller man op med ulydige børn?

Karaktertræk i en sund familie

En sund familie, hvis det eksisterer, er en familie, der håndterer konflikter på en funktionel måde uden at lade båndene blive påvirket permanent. En række karaktertræk er typiske for sunde familier: 

  • Respekt for de individuelle forskelle hos hvert af familiens medlemmer.
  • Korrekt omsorg uden at ende med overbeskyttelse eller negligering.
  • Sunde levevilkår.
  • Regler, der ikke er rigide og som kan neddæmpes, når det er nødvendigt.
  • Naturlig kommunikation uden frygt for at udtrykke sig selv.

Hvad du kan gøre, hvis din familie ikke ønsker at gå i terapi

Hvis ens familie nægter at gå i terapi, kan man beslutte sig for at tage afsted på egen hånd for at tilegne sig essentielle kommunikationsfærdigheder. Dernæst kan man forsøge at få de andre familiemedlemmer til at involvere sig frivilligt i processen. 

I nogle tilfælde kan terapeuten kontakte familiemedlemmerne for at invitere dem ind til en session. Det er lige meget, at man beslutter sig for at tage i terapi på egen hånd, da dette første skridt kan hjælpe med at forbedre ens families situation.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Andolfi, Profesor Maurizio. “Terapia Familiar.” Famila (2015): n. pag. Print.
  • Martha Laura Gutiérrez Fraire. “Cambios Modestos, Grandes Revoluciones. Terapia Familiar Crítica.” Carta Económica Regional 0.124 (2019): 211–216. Carta Económica Regional. Web.
  • “Psicopatología y Terapia Familiar: Una Relación Compleja.” Revista Mexicana de Investigación en Psicología 5.2 (2013): 175–183. Print.
  • Ozorio, Luiz Carlos. Valle, Maria Elizabeth Pascual. “Manual de Terapia Familiar.” Artmed (2009): n. pag. Print.
  • Minuchin, Salvador, and H Charles Fish Man. Técnicas De Terapia Familiar. Vol. 53. N.p., 2019. Print.
  • Fernández Alonso, Mª. “Violencia doméstica.” Revista clínica electrónica en atención primaria 12 (2007): 0001-3.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.