Karakteristika ved akut infektiøs artritis
Akut infektiøs artritis er en sygdom, hvor synovialmembranen, et tyndt lag, der omslutter og beskytter det indre af den fibrøse ledkapsel, hæver.
Den producerer et særligt stof, synovialvæske, til at udføre disse funktioner, en slags smøremiddel for leddene, der kan mindske skader.
Ligeledes er der to typer af artritis afhængig af deres udviklingsperiode. På den ene side er der kronisk gigt, hvis tilstanden ikke forsvinder efter behandling af årsagerne til sygdommen, og en person har problemet resten af sit liv. På den anden side er der tale om akut gigt, hvis lidelsen forsvinder efter behandling.
Den rammer normalt symmetrisk det samme led på begge sider af kroppen. Desuden kan den slide andre omkringliggende indre strukturer som knogler, brusk osv. op.
Symptomer på akut infektiøs artritis
Smerter er et af de vigtigste symptomer på denne sygdom.
Som hovedregel kan en person opleve en række symptomer i forbindelse med denne sygdom. Nogle af de mest hyppige er:
- Generel træthed.
- Tab af appetit.
- Feber, der varierer i intensitet.
- Lejlighedsvis kuldegysninger.
- Intense smerter eller ubehag i leddene.
- Hævelse eller betændelse i de berørte områder sammen med en rødlig farve (mere end normalt).
- Tør mund (især om morgenen) eller røde øjne.
- En fornemmelse af følelsesløshed i leddene, der er værst om morgenen.
Årsager til septisk artritis
De infektiøse agenser, der forårsager denne sygdom, kan virke direkte (patogenet befinder sig i leddet) eller indirekte (den skadelige mikroorganisme startede en infektion i et givet område og flyttede sig derefter til disse strukturer).
I begge tilfælde vil patientens immunsystem virke mod denne infektion ved at producere og flytte et stort antal leukocytter til området. Dette er normalt årsagen til ledbetændelse. Der findes andre klassifikationer efter den type infektiøse agenser, der forårsager sygdommen. På denne måde kan der være tale om:
- Bakteriel artritis forårsaget af gonokokker, streptokokker eller stafylokokker. Som hovedregel er infektiøs artritis en del af denne kategori.
- Viral artritis er en tilstand forårsaget af visse typer virus, såsom parvovirus B19, rubella eller hepatitis (B og C).
- Sjældent udvikler den sig som følge af infektion af en parasit eller svamp.
Diagnose af akut infektiøs artritis
Som hovedregel vil det medicinske team udføre en række medicinske procedurer for at identificere denne lidelse og dermed udelukke andre med lignende karakteristika. For eksempel:
- En test, hvor specialisterne kontrollerer de symptomer, som en patient kan opleve.
- De vil også undersøge patientens sygehistorie.
- En synovialvæskeanalyse tester en lille mængde af dette stof til laboratorieundersøgelse med henblik på at bekræfte eller udelukke tilstedeværelsen af patogener.
- Andre rutineprøver som f.eks. blod- eller urinanalyse
Læs også: Hjælper yoga mod slidgigt?
Behandling af akut infektiøs artritis
Hurtig lægekonsultation for at få stillet en diagnose er en nødvendighed.
Målet med behandlingen er at fjerne den udløsende infektion og mindske eventuelle symptomer. Således:
- En læge vil ordinere antibiotika til infektiøs artritis forårsaget af bakterier.
- De kan ordinere ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID) og analgetika (til at lindre smerte eller ubehag).
- Alternativt har de mulighed for at immobilisere det berørte led (og kan endda lægge en skinne på det).
- Som det sidste kan de anbefale fysioterapi for at genoprette ledstyrken og bevægelsesomfanget.
Som du kan se, virker disse foranstaltninger i fællesskab og kan forbedre en persons tilstand.
En kompleks tilstand
Afslutningsvis kræver patienter med infektiøs artritis tidlig diagnose og rettidig behandling. Ellers kan der opstå komplikationer. Det er således vigtigt at konsultere en læge så hurtigt som muligt ved tilstedeværelse af et af de ovennævnte symptomer.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
-
García P, Irribarra L, Ramírez V, Cervilla V, De La Barra R, Montiel F, et al. (2000). Rendimiento del estudio microbiológico en el diagnóstico de la infección osteoarticular. Revista chilena de infectología, 17(2), 101-108.
-
Matos T, Fernández S, Gómez, M, Sebastián M, Martínez, F, Lozano J. (2011). Osteomielitis y artritis séptica. In Sociedad Española de Infectología Pediátrica (eds). Protocolos de infectología (pp. 205-220). Ergon Madrid.
-
Saavedra-Lozano J, Calvo C, Carol R, Rodrigo C, Núñez E, Obando I, et al. (2015). Documento de consenso SEIP-SERPE-SEOP sobre el tratamiento de la osteomielitis aguda y artritis séptica no complicadas. In Anales de Pediatría (Vol. 82, No. 4, pp. 273-e1). Elsevier Doyma.
