Karakteristika for dysfunktion af den meibomiske kirtel

Mange mennesker er ramt af en dysfunktion i den meibomiske kirtel, men ved det ikke. De tror, at hævede eller røde øjenlåg er et uvæsentligt symptom. En tilbagevendende tilstand kræver imidlertid medicinsk behandling.
Karakteristika for dysfunktion af den meibomiske kirtel

Skrevet af Edith Sánchez

Sidste ændring: 09 august, 2022

Dysfunktion af den meibomiske kirtel er betændelse i kirtlerne i det øvre og nedre øjenlåg. Disse frigiver olier i dette område, og denne tilstand opstår, når de bliver tykkere end normalt.

Meibomiske olier er vigtige for øjets sundhed. Det skyldes, at øjnene ville blive tørre og irriterede, hvis produktionen af disse olier ophørte. Til gengæld fører overdreven fortykkelse af disse olier til dysfunktion.

Denne tilstand forårsager ikke varige skader i de fleste tilfælde. Den kan dog i sjældne tilfælde føre til sår på hornhinden eller mere alvorlige problemer.

Årsager til dysfunktion af den meibomiske kirtel

For det første opstår betændelse i den meibomiske kirtel, når kirtlerne frigiver mere olie end normalt.
Det skyldes, at de producerer olier, som langsomt absorberes af tårefilmen – det tynde lag af fugt, der dækker øjnene. Det består for det meste af vand, det samme som ville fordampe, hvis der ikke var nogen olier.

Visse tilstande som rosacea, akne eller allergier samt hormonelle ændringer i ungdomsårene kan gøre olierne tykkere eller tættere. Sådanne olier spredes i så fald ikke længere over tårefilmen, men ophobes i øjenlågets kanter.

Desuden er disse ophobninger næringsstof for bakterier i det pågældende hudområde. Dysfunktionen opstår, når disse mikroorganismer øges overdrevet. Det opstår ofte samtidig med blefaritis, som også fører til ophobning af en slags skæl ved øjenvippernes basis.

Symptomer på dysfunktion af den meibomiske kirtel

Det mest tydelige symptom på denne form for dysfunktion er rødme og hævelse af øjenlågene. Det kan give en grynet eller brændende fornemmelse i øjnene eller kløe i øjenlågene. Andre almindelige symptomer omfatter:

  • Våde øjne.
  • Afskalning af huden omkring øjet.
  • Skorpe på øjenvipperne, når man vågner om morgenen.
  • Hyppig øjenbetændelse.
  • Overdreven blinkning.
  • Sløret syn.
  • Overfølsomhed over for lys.
  • Unormal vækst af øjenvipper.
  • Tab af øjenvipper.
  • Afslutningsvis tørre øjne.

I det sidste tilfælde er det muligt, at de meibomiske kirtler er forbundet, og så er der mindre olieproduktion. I alle tilfælde kan symptomerne være milde eller have varierende sværhedsgrad.

Diagnostik

Dysfunktion af den meibomiske kirtel kan påvises ved en rutinemæssig øjenundersøgelse. Lægen vil således undersøge øjenæblets overflade med særlig vægt på øjenlågene. Desuden kan de bruge et skarpt lys til at opdage en eventuel blokering af de meibomiske kirtler.

Lejlighedsvis vil de tage en prøve af udflåd eller skorpe på øjenlågene. De sender den så til et laboratorium til analyse for at fastslå, om der er bakterier i væsken. Dette er med henblik på at indsamle flere elementer til at diagnosticere og ordinere behandling.

Behandling

Kvinde gennemgår øjenbehandling
En læge bør være i stand til at bestemme den bedste måde til at reducere symptomerne på dysfunktion af den meibomiske kirtel efter en øjenundersøgelse.

Læger anbefaler normalt at anvende fugtig varme på øjenlågene på det berørte øje for at reducere symptomerne. Patienten skal først omhyggeligt rense øjenlågets kanter.

Fagpersonen behandler også rosacea eller akne, hvis det er til stede. Der er tilfælde, hvor behandling af dysfunktion af den meibomiske kirtel kan kræve en eller flere af følgende foranstaltninger:

  • For det første skal man klemme den meibomiske kirtel for at fjerne sekretet, der tilstopper den, og rense den.
  • Indføring af en kanyle i kirtelåbningerne for at skylle den fortykkede olie ud.
  • Indtagelse af antibiotika.
  • Indtagelse af fiskeolie for at forbedre olietilførslen til øjet.
  • Brug af en antibiotisk salve på øjenlåget.
  • Brug af et hypoklorholdigt syrepræparat til at rense øjenlåget.
  • Afslutningsvis kan man anvende Lipiflow, et apparat, der opvarmer øjenlåget og hjælper med at fjerne tilstoppelsen i kirtlerne.

Forebyggelse

Der er ingen specifik måde at forebygge dysfunktion af den meibomiske kirtel på. En vigtig foranstaltning er dog at behandle rosacea eller akne, hvis det er til stede, for at forhindre, at det udvikler sig til denne øjenlidelse.

Det er også vigtigt at undgå visse fødevarer som f.eks. chokolade, da disse kan øge symptomerne. Det bedste, man kan gøre under alle omstændigheder, er at opretholde en ordentlig øjenhygiejne. Dette omfatter at rengøre øjnene, men også at tage pauser og udføre øjenøvelser.

Kontakt din læge, hvis du har bygkorn

Symptomerne på dysfunktion af den meibomiske kirtel er normalt ret ubehagelige. De forårsager dog sjældent større problemer. Med andre ord truer det ikke dit syn, men kan blive kronisk og forringe livskvaliteten.

Desuden viser de tilgængelige behandlinger sig normalt ikke at være effektive med det samme. Man må holde ud og lade tiden gøre sit arbejde. Som det sidste skal man konsultere en læge, hvis behandlingen ikke virker, især hvis der begynder at komme bygkorn.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • JF, G. T., MJ, L. R., & Yela, A. (1998). Ojo seco: diagnóstico y tratamiento. Inf Ter Sist Nac Salud, 22, 117-22.
  • Cárdenas Díaz, T., Hernández López, I., Guerra Almaguer, M., Cruz Izquierdo, D., Miranda Hernández, I., & Montero Díaz, E. (2014). Conceptos actuales en la disfunción de las glándulas de Meibomio. Revista Cubana de Oftalmología, 27(2), 264-271.
  • Shine, W. E., & McCulley, J. P. (2004). Meibomianitis: polar lipid abnormalities. Cornea, 23(8), 781-783.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.