Find ud af, hvordan øjnene renser sig selv

22 december, 2020
Øjenene har et rensningssystem, som minder om hjernens.

Et nyt studie om øjets funktioner har opdaget, hvordan øjnene renser sig selv. Systemet ligner det, som hjernen bruger til at fjerne giftige stoffer. Læs med, og find ud af mere om det.

Gennem eksperimenter på mus har forskerne fundet ud af, hvordan vores øjne renser sig selv, ved brug af et system til fjernelse af toksiner. Det, som den opdagelse viste, var, at denne mekanisme til selv-rensning ligner det dræningssystem, som hjernen bruger.

På samme måde har andre organer også metoder til at fjerne toksiner og beskytte sig selv. Hjernen er en af dem, vi ved mest om. Faktisk giver forskningen i det nyt håb for behandling og forebyggelse af Parkinsons og Alzheimers.

Tidsskriftet Science Translational Medicine har trykt en ny artikel om øjet. I den forklarer forfatterne, at ved at forstå, hvordan øjnene renser sig selv, er vi et skridt tættere på at forstå grøn stær. Du ved det måske ikke, men grøn stær kan føre til blindhed.

Det nye studie af, hvordan øjnene renser sig selv

De undersøgelser, vi har nævnt, blev udført på mus, på grund af deres lignende øjenmæssige struktur. Forskerne indsprøjtede et stof for at følge det og se, hvordan øjnene fjernede det.

På den måde opdagede de en alternativ rute til den traditionelle dræning. Vi ved allerede, hvordan øjnene bruger lymefesystemet sammen med andre organer til at fjerne affaldsstoffer. Dette er dog en anden mekanisme.

Forskerne bemærkede, hvordan amyloide stoffer forlod øjenæblet gennem en indre kanal ved navn AQP4 (aquaporin-4). Dette aquaporin er det samme, som andre forskere opdagede i den menneskelige hjerne noget tid før.

Udover at finde ud af hvordan øjet rengør sig selv, lavede forskerne forskellige scenarier, hvor de undersøgte, om dræningen forøgedes eller mindskedes. De lavede forskellige forsøg. I nogle af dem blev nethinden udsat for direkte lys, og i andre fik de en giftig indsprøjtning.

Som det sidste sammenlignede de normale øjenæbler med øjenæbler med grøn stær. Det, de fandt, var en direkte videreførelse af tidligere opdagelser, da musene med grøn stær havde en ændring i deres dræningssystem.

Kvinde sætter finger i sit øje

Grøn stær er en øjensygdom, som kan være vær at opdage i tide.

Læs videre: Naturlige midler mod udtørrede øjne

Hvad sker der ved grøn stær?

Grøn stær er en sygdom, der er kendetegnet ved et forhøjet pres på det indre øje. Dette tryk kan måles, og det mål giver et udtryk for en vedtaget standard for den kraft, hvorved kammervæsken presser på øjenæblet.

Under normale omstændigheder virker kammervæsken lige der og cirkulerer, indtil den udledes og forlader øjenæblets system. Dette gennemløb er konstant og sikrer, at væsken er fri for giftige stoffer, der ellers ville kunne skade synet.

Hvis der af en eller anden grund ikke sker en rigtig dræning af kammervæsken kan den hobe sig op og øge det intraokuløre tryk. Det kan også danne mere, end systemet kan dræne, og så er resultatet i sidste ende det samme.

Personer med grøn stær mærker, hvordan deres syn gradvist bliver mindre skarpt. Derfor går de til øjenlæge, som måler det intraokulære tryk, stiller en diagnose, og forklarer de behandlingsmuligheder, der er til rådighed.

Du kan muligvis forebygge grøn stær blot ved at læse det videnskabelige studie, vi taler om her, om hvordan øjnene renser sig selv. Hurtig opdagelse af fejl i dræningen kan forbedre cirkulationen af kammervæsken.

Find ud af mere: Lær at genkende de tidlige tegn på alzheimers

Hjernens rensesystem

Kvinde får tjekket sine øjne

Når en læge stiller diagnosen grøn stær, forklarer han eller hun også de behandlingsmuligher, der er for problemet.

Denne nye opdagelse har forbindelse til hjernens rensningssystem, som en forskergruppe opdagede for nogle år siden. Det glymfatiske system hedder sådan, fordi det fungerer som en lymfe, men reguleres af gliaceller i nervesystemet.

Det almindelige lymfesystem, som renser organerne, er også til stede i hjernen, og også i øjet, men det fjerner toksiner langsomt. Disse andre lymfesystmer er hurtigere, og mere specialiserede. Derfor håndterer de bestemte giftstoffer.

Øjnene og hjernen skal have lymfesystemer, da de er organer med et højt stofskifte. Det betyder, at deres celler arbejder med en høj hastighed, og derfor producerer de en masse affaldsprodukter, som ellers ikke vil ansamle sig.

I tilfældet med hjernen reguleres systemet ved pulsen og hjertefrekvensen samt ved søvn. Gennem natten sørger bestemte bevægelser af sammentrækning og udvidelse af hjernevævet for at rense og fjerne affaldsprodukterne.

Betydningen af at vide, hvordan øjnene renser sig selv

De tidligere nævnte forskere har kædet deres opdagelse sammen med grøn stær. Fremtidig forskning er nødvendig, men det giver håb at vide, hvordan øjnene renser sig selv.

Faktisk ville man have en løsning, inden grøn stær begynder at skade synet, hvis man kunne opdage fejl i lymfesystemerne tidligt. Det ville nemlig løse problemer for millioner af mennesker men denne diagnose, da de ville få en diagnose i tide.

  • Wang, Xiaowei, et al. “An ocular glymphatic clearance system removes β-amyloid from the rodent eye.” Science Translational Medicine 12.536 (2020).
  • Plog, Benjamin A., and Maiken Nedergaard. “The glymphatic system in central nervous system health and disease: past, present, and future.” Annual Review of Pathology: Mechanisms of Disease 13 (2018): 379-394.
  • Iliff, Jeffrey J., et al. “A paravascular pathway facilitates CSF flow through the brain parenchyma and the clearance of interstitial solutes, including amyloid β.” Science translational medicine 4.147 (2012): 147ra111-147ra111.
  • Martínez-Tapia, Ricardo Jesús, et al. “Una nueva vía de drenaje cerebral: el sistema glinfático. Revisión histórica y conceptual.” Revista Mexicana de Neurociencia 19.1 (2018): 104-116.
  • Wostyn, Peter, et al. “Evidence for the existence of a communication between the eye and the brain?.” Acta neurochirurgica 159.8 (2017): 1413-1414.
  • Torres, Marcelino Río. “Glaucoma: pasado y presente.” Revista Cubana de Oftalmología 30.4 (2018).