Kirurgi til feminisering af ansigtet: Hvad er det, og hvad er risikoen?
Kirurgi til feminisering af ansigtet henviser til en række æstetiske operationer, der har til formål at ændre visse træk i en persons ansigt. Det er naturligvis hensigten, at resultatet skal være så naturligt og harmonisk som muligt.
Det er mest almindeligt efterspurgt af transkønnede kvinder i processen med fysisk overgang. Det er dog også hyppigt hos ciskønnede kvinder, som søger at blødgøre visse ret maskuline træk, såsom en firkantet hage eller et markeret adamsæble.
Der findes flere kirurgiske indgreb inden for kategorien feminisering af ansigtet. De kan udføres samtidig og kombinere flere indgreb, eller der kan arbejdes kun på et specifikt område af ansigtet.
Hvad er feminisering af ansigtet, og hvorfor foretages det?
Vores ansigt er den del af ansigtet, som vi viser mest til verden. Derfor er det for mange mennesker af største betydning at have et tiltalende eller harmonisk ansigt.
Kvindeansigtet har en tendens til at have finere træk sammenlignet med mandeansigtet. Dette kan især ses i detaljer som en smal pande, en lille og profileret næse, fyldige læber, et ovalt ansigt eller fremspringende kindben.
Det kan dog være, at en person ikke føler sig tryg eller tilpas med sit udseende, fordi han eller hun mener, at hans eller hendes træk er “hårdere” eller “mere maskuline”. I dette tilfælde kan der foretages en feminisering af ansigtet.
Den består i det væsentlige af en række kirurgiske indgreb til æstetiske formål. Kirurgerne arbejder så vidt muligt for at sikre, at resultatet svarer til både knoglestrukturen og personens ønsker. Målet er derfor, at deres træk har et feminint udseende og er harmoniske.
Den kirurgiske proces anses for at være vigtig for personer, hvis kønsidentitet afviger fra det køn, de havde ved fødslen (kønsdysfori). Det er endda nødvendigt at ændre nogle træk i ansigtet, især når processen med fysisk overgang til deres selvbekræftede køn finder sted.
Vi tror, at du gerne vil læse: Sådan slipper du af med uønsket ansigtshår
Hvordan foregår feminisering af ansigtet?
For at opnå ændringerne skal der foretages en personlig og meget detaljeret undersøgelse af ansigtet, da hver persons knogle- og ansigtsstruktur er unik.
I nogle tilfælde er der brug for flere teknikker, herunder røntgenbilleder og computertomografi samt fotografier. Overordnet set kan de ønskede ændringer være relateret til følgende:
- Hårgrænsen og størrelsen på panden.
- Øjenhulens buer.
- Øjenlåg og øjne.
- Læber.
- Kindben.
- Kæbe og hage.
- Næse.
Hvilke operationer kan udføres?
Feminisering af ansigtet kan udføres i samtidig eller zonevis. Blandt de forskellige operationer, der kan udføres, er følgende:
- Udjævning af pandehulen og øjenhulebuer.
- Frontoplasty: Sænkning af hårgrænsen.
- Ændring af kæbevinklerne for at fremhæve eller give den ovale form.
- Mentoplastik: Ændringer af hagen for at forfine ansigtet.
- Thyroplastik til at mindske adamsæblet.
- Øjenlågsløft: For at fjerne poser omkring øjnene.
- Overlæbeløft for at give definition og volumen til læberne.
- Forøgelse af kindbenet.
- Næseplastik: Selv om der findes forskellige typer næser, er den kvindelige næse normalt tyndere og spids. Hvis det ikke virker, kan der foretages en næseformning, som er en enklere procedure.
- Bikektomi: Fjernelse af fedtlommer i kinderne.
- Ansigtsløft giver glathed og fasthed og fremhæver udseendet af en velplejet hudfarve.
- Fjernelse af hår i ansigtet.
Du vil helt sikkert kunne lide denne artikel: Få flot hud med disse 5 hudplejetips
Forberedelse til feminisering af ansigtet
Som ved andre operationer skal der, før der udføres feminisering af ansigtet, foretages en række undersøgelser og lægeundersøgelser for at udelukke eventuelle tilstande. Dette omfatter følgende:
- En gennemgang af den medicinske historie, både personlig og familiemæssig.
- En fuldkommen fysisk undersøgelse.
- Laboratorieundersøgelser: Lipidprofil, blodsukker, blodtælling, leverenzymer osv.
- Test for VDRL, HIV og andre seksuelt overførte sygdomme.
Patienten skal informere det kirurgiske team, hvis han/hun er under behandling. De kan blive bedt om at stoppe med at tage visse lægemidler, f.eks. blodfortyndende medicin.
Desuden anbefales en evaluering af en psykisk sundhedsperson. Det bør fastslås, om personen er ved sine fulde fem, inden han/hun underskriver en samtykkeerklæring.
Pleje efter proceduren
I betragtning af at der kan udføres flere procedurer på én gang under en feminisering af ansigtet, er der behov for en genopretningsperiode. Derfor bør der tages hensyn til anbefalinger, der kan hjælpe i processen.
Hvile
Helingen kan variere fra patient til patient eller alt efter typen af indgreb. Det anbefales dog, at de første 24 timer er absolut hviletid. Derefter bør du vente mellem 1 og 2 uger med at vende tilbage til arbejdet.
Tag ordineret medicin
Der kan blive ordineret visse lægemidler, f.eks. antibiotika, smertestillende og antiinflammatoriske lægemidler og endda kortikosteroider. For at undgå komplikationer foreslås det, at du følger din læges anbefalinger om medicinering til punkt og prikke.
Anvend om nødvendigt kulde
Du kan opleve en følelse af stramhed, varme eller trykken i de behandlede områder. Ud over medicin mod smerter og hævelse kan der anvendes et lokalt koldt omslag efter de første 24 timer efter operationen.
Undgå at røre ved sår
Som det bør være tilfældet efter enhver operation, skal du undgå at røre ved sår, trække i sting eller pille i ar.
Sårene skal holdes rene og tørre. Det anbefales at rense med saltvand eller antiseptisk sæbe. Hvis såret bløder lidt under vask, er der ingen grund til at bekymre sig.
Undgå soleksponering
Det anbefales, at du ikke udsætter dig selv for solen i den første uge efter operationen. Derefter bør du i de følgende måneder bruge solcreme med SPF 50 for at forhindre, at der opstår pletter på huden.
Hvem anbefales feminisering af ansigtet ikke til?
Denne operation bør kun foretages, når personen er færdig med at vokse, og ansigtet og kranieknoglerne er færdig med at blive dannet. På den anden side anbefales det ikke i tilfælde af ukontrollerede psykiske tilstande, som menes at påvirke de mulige reaktioner på resultaterne eller begrænse beslutningsevnen.
Andre helbredstilstande, der fraråder udførelsen af feminisering af ansigtet, er blødningsforstyrrelser, historie med dyb venetrombose, hjertesygdomme og nyresygdomme.
Feminisering og selvaccept
I sidste ende vil vi alle gerne have det godt med os selv. Vi ønsker alle at blive accepteret og at føle os accepteret. Og det indebærer til dels, at vi skal føle os godt tilpas med den krop, vi har, og det ansigt, vi ser i spejlet.
Men i det særlige tilfælde af feminisering af ansigtet er der nogle spørgsmål, der skal afklares. For det første behøver patienterne ikke nødvendigvis at gennemgå alle indgreb. De bør heller ikke altid foretages samtidig.
For at resultatet skal se naturligt ud, bør indgrebene foretages gradvist. I denne henseende bør udviklingen observeres af fagfolk efter hvert indgreb. De endelige resultater vil først kunne ses flere måneder senere.
Den største risiko er, at personen ikke føler sig tilfreds med det, han/hun ser efter processen. For at undgå problemer og minimere virkningerne og betydningen af patientens forventninger skal kirurgen derfor også være assertiv, når han/hun kommunikerer om de mulige forventede resultater.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Adauy A, Sandoval J, Ríos R, Cartes A, Salinas H. Terapia hormonal en persona transgénero según World Professional Association for Transgender Health (WPATH) y Guías clínicas de la Endocrine Society. Rev. chil. obstet. ginecol. 2018; 83(4): 426-441.
- Di Maggio M. Feminización facial completa. Remodelación ósea y de partes blandas faciales. Rev. Argent. Cir. Plást. 2009; 15(2): 90-94.
- Escolano F, Sánchez Navas S. Anafilaxia en anestesia. Revista Española de Anestesiología y Reanimación. 2013; 60(1): 55-64.
- Lorenci M. Repensando los orígenes de la disforia de género. Revista de Estudios de Juventud. 2013; 103: 33-50.
- Moseson H, Zazanis N, Goldberg E, et al. El imperativo de incluir los géneros no binario y Transgénero. Más allá de la salud de la mujer. Obstetrics & Gynecology. 2020; 135(5): 5-14.
- Sánchez-González J. Feminización facial en pacientes transgénero: Revisión de la literatura y propuesta de un algoritmo de manejo. Bogotá: Universidad Nacional de Colombia, 2021.
- Smerilli A, Sacot N. Anestésicos locales: historia, acción farmacológica, mecanismo de acción, estructura química y reacciones adversas. Revista de la Facultad de Odontología UBA. 2004; 46: 19-24.
- Toibaro J, Ebensrtejin J, Parlante A, et al. Infecciones de transmisión sexual en personas transgénero y otras identidades sexuales. Medicina Buenos Aires. 2009; 69: 327-330.
- Weinmann E, Salzman E. Trombosis venosa profunda. Rev cubana med. 1996; 35(2): 118-135.