Konsekvenserne af at overspise
Det er sandsynligt, at du på et eller andet tidspunkt har spist mere, end du burde. Måske fordi det var din yndlingsret, måske var du virkelig sulten eller måske var der en anden grund. Selvom det ikke er et stort problem at gøre det en gang imellem, er konsekvenserne af at overspise gentagende gange utallige.
I den sammenhæng vil man måske opleve nogle forskellige sundhedsproblemer, hvis man konstant spiser for meget. Man vil ikke kun tage på i vægt, men man vil måske også opleve faktorer forbundet med ens humør.
Hvad kan man så gøre for at undgå, at det sker? Vi vil komme med nogle anbefalinger i denne artikel.
Er overspisning et problem?
Generelt er konsekvenserne af at overspise en gang imellem minimale og midlertidige. Hvis lysten til at spise bliver tilbagevendende og kommer ud af kontrol, så vil det sikkert føre til adskillige fysiske og mentale konsekvenser.
Personer, der har en uforholdsmæssig appetit, tager ikke blot på i vægt. De begynder også at udvikle et negativt perspektiv, som kan afholde dem fra at udføre deres daglige aktiviteter.
Mulige årsager
Der er mange faktorer forbundet med et behov for at spise mere, end man burde. Som vi allerede har nævnt, sker det ikke kun, når man spiser sit yndlingsmåltid. Gentagende overspisning har faktisk som regel ikke noget med selve maden at gøre.
Det har derimod ofte noget at gøre med konstant stress eller faktorer såsom at være på en kur, der er for begrænsende.
Konsekvenserne af at overspise
For det første kan det have fysiske konsekvenser at overspise. Det kan være overvægt, selvom det ikke altid er tilfældet. I mange tilfælde kan konsekvenserne være af psykologisk natur. Det er tilfældet både hos personer, der er overvægtige, og resten af befolkningen.
Ifølge information udgivet i Primary Care Companion for CNS Disorders kan de psykologiske konsekvenser af at overspise inkludere:
- Tab af kontrol over mad.
- Social isolation.
- Øget angst.
- En tilstand af angst eller lidelse.
- Tab af fornøjelse, når man deltager i aktiviteter, som plejede at være fornøjelige.
- Ændring i hukommelse og koncentration.
- Bestættelse af mad og ernæring.
- Søvnændringer.
- Mindsket ydeevne i forhold til arbejde.
Nøgler til at undgå at overspise
For at undgå at spise for meget er der strategier, som du kan implementere på en daglig basis. Du bliver dog nødt til at forstå, at de blot er supplerende og ikke bør erstatte professionel behandling. Hvis du har stor angst omkring spisning, så bør du tale med en læge eller en specialist.
Identificér dine følelser, så du kan undgå konsekvenserne af at overspise
Hvis du kan identificere følelserne, som du oplever, hjælper det dig også med at håndtere problemerne. En idé er at begynde på en dagbog og skrive ned, hvad du føler. Foruden at distrahere dig fra at ty til mad som en løsning, kan det også hjælpe dig med at opdage nogle interessante ting om dig selv.
Undgå at være besat af mad
Når du bemærker, at du overspiser, så er det ikke tid til at straffe dig selv. Hvis du begynder at forbyde mad, som du godt kan lide, så vil du sikkert ikke være i stand til at holde det særlig længe. Du vil derimod udvikle en stor lyst til at spise det, som du har gjort forbudt i din kost.
Dette kan på samme tid komme hånd i hånd med følelser af frustration, når du ikke er i stand til at nå dine mål. Som et resultat kommer du ind i en ond cirkel, som er svær at komme ud af. Det er derfor altid bedst at følge en sund kost uden at gå til ekstremerne.
Motionér på en måde, som du nyder
Flere studier pointerer, at nogle personer motionerer for at kompensere for, når de overspiser. Med andre ord er motion afstraffelse for dem for at have spist for meget, og den eneste måde at undgå vægtøgning på.
Man bør huske, at fysisk motion er sundt, men målet bør ikkke være at tabe sig. Man bør motionere, fordi det er godt for velvære, og man bør være forsigtig med ikke at overskride sine fysiske evner. Hvis man ikke er vant til det, så bør man begynde gradvist – mellem tyve og tredive minutter om dagen.
Du vil måske også være interesseret i at læse: Hvor meget motion bør du dyrke hver uge
Gå til en professionel
Selvom ikke alle går til en sundhedsprofessionel, når det handler om at overspise, så er der situationer, hvor man burde gøre det. Det er især tilfældet, når overspisning handler om følelsesmæssige faktorer.
Som forklaret i et studie i det medicinske tidsskrift Current Psychiatry Reports er psykologisk terapi nyttigt til at genkende og rette på adfærd, der fører til overspisning. På samme tid forbedrer det en persons overordnede velvære.
Konsekvenserne af at overspise: Dette bør du have i baghovedet
Selvom overspisning i en længere periode kan føre til vægtøgning, kan det dog også forårsage andre konsekvenser. Det er derfor vigtigt at afgøre, hvorfor det finder sted, og identificere de associerede faktorer så hurtigt som muligt. På den måde kan man vælge den passende behandling for at kunne forhindre dette problem i at påvirke ens livskvalitet.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Goldschmidt AB, Loth KA, MacLehose RF, Pisetsky EM, Berge JM, Neumark-Sztainer D. Overeating with and without loss of control: Associations with weight status, weight-related characteristics, and psychosocial health. Int J Eat Disord. 2015;48(8):1150‐1157. doi:10.1002/eat.22465
- Razzoli M, Pearson C, Crow S, Bartolomucci A. Stress, overeating, and obesity: Insights from human studies and preclinical models. Neurosci Biobehav Rev. 2017;76(Pt A):154‐162. doi:10.1016/j.neubiorev.2017.01.026
- Ferrario CR. Food Addiction and Obesity. Neuropsychopharmacology. 2017;42(1):361. doi:10.1038/npp.2016.221
- Godoy F. Trastorno del comedor compulsivo: Incorporación del concepto en la salud pública chilena.Rev Chil Nutr. 2015.42(4),399-402.
- Dittmer N, Jacobi C, Voderholzer U. Compulsive exercise in eating disorders: proposal for a definition and a clinical assessment. J Eat Disord. 2018;6:42. Published 2018 Nov 28. doi:10.1186/s40337-018-0219-x
- Síndrome de edorexia: evaluación y diagnóstico. salud pública de méxico. 2014. Disponible en: http://www.scielo.org.mx/scielo.php?script=sci_arttext&pid=S0036-36342014000300007.
- Iacovino JM, Gredysa DM, Altman M, Wilfley DE. Psychological treatments for binge eating disorder. Curr Psychiatry Rep. 2012;14(4):432‐446. doi:10.1007/s11920-012-0277-8