Lækre hjemmelavede dulce de leche donuts

Hemmeligheden bag disse lækre hjemmelavede donuts, er dulce de leche fyldet. Du kan købe det i forretninger, men det smager altid bedre, hvis det er hjemmelavet.
Lækre hjemmelavede dulce de leche donuts

Sidste ændring: 22 december, 2022

Hvem vil ikke gerne have hjemmelavede dulce de leche donuts?

De er bløde, frisklavede og med den lækre dulce de leche smag, som du ikke kan finde nogen andre steder. Derudover, kan du selv kontrollere, hvor meget sukker du putter i, da du selv laver dem. 

Lad os se på, hvad der gør denne dessert så lækker. Det er en traditionel opskrift, du finder i mange af verdens spansktalende lande. Ligemeget hvor du finder dem, er dulce de leche donuts uimodståeligt gode.

Højt sukkerindhold

Dulce de leche donuts

Før du begynder at lave disse dulce de leche donuts derhjemme, skal du kende til det høje indhold af både sukker og kulhydrater. Det ville ikke være retfærdigt, hvis vi ikke fortalte dig om det. Men det betyder ikke, at du skal undgå denne opskrift fuldstændig.

Dine spisevaner og livsstil bør mere eller mindre bestemme, om du skal lave denne dessert. Dernæst skal du tænke over, hvor mange donuts du vil spise. Hvis du kontrollerer dine portioner, er der intet galt i at spise lidt sukker.

Konsistensen, du prøver at opnå i denne dessert, afhænger af, hvordan du laver selve dejen. Selvom den minder om en almindelig kage, skal konsistensen være blødere og mere formbar end kagedej.

For at opnå dette, skal du bruge en ingrediens, du nok ikke har tænkt på at bruge i desserter før: Kartofler.

Ja! Tro det eller ej, du skal bruge kartofler. Men for at finde ud af, hvordan det fungerer, skal du læse hele opskriften igennem.

Læs også: Sukkerfri jordbærkage med flødeskum

Sådan laver du hjemmelavede dulce de leche donuts

ælkker blød dulce de leche

Kan jeg erstatte dulce de leche, hvis jeg ikke har det?

Selvfølgelig! Der er egentlig ikke nogen grænser for, hvilket fyld du putter i dine donuts.

Så hvis du ikke kan finde dulce de leche eller ikke ved, hvordan man laver det, skal du ikke være bekymret. Her er et link til, hvordan du kan lave det derhjemme, så du er helt klar til at lave dine egne dulce de leche donuts.

Når det er sagt, følger du selvfølgelig ikke den originale opskrift, hvis du vælger at fylde disse donuts med noget andet end dulce de leche. Målet med denne artikel var jo egentlig at få dig til at opdage, hvorfor denne simple kage er så populær i over alt i verden.

Hjemmelavede dulce de leche donuts

Ingredienser

  • 125 ml vand
  • 125 ml appelsinjuice
  • 2 spsk smør (40 g)
  • 1 tsk salt (5g)
  • 1 stor kartoffel (ca 250 g)
  • 300 g hvedemel
  • 250 ml kondenseret mælk
  • 1 æg
  • 4 spsk rapsolie (60 ml)
  • 1 spsk bagepulver (15 g)
  • 4 spsk flormelis (60 g)

Læs også: Spansk omelet med spinat, chiafrø og spirulina

Fremgangsmåde

Donut med bær på toppen
  1. Det første, du har brug for, er en medium gryde. Hæld vand, appelsinjuice, smør og salt i den.
  2. Smelt så ingredienserne og rør dem godt sammen.
  3. Nu skal du forberede kartoflen. Fjern skrællen og kog den. Når den er blød, skal du mose den til en fin puré.
  4. Tilføj kartoflen, ægget og den kondenserede mælk til din varme væskeblanding.
  5. Brug en træske til at blande det sammen og sørge for, at der ikke er nogen klumper.
  6. Derefter skal du tilføje hvedemel og bagepulver. Ælt nu dejen godt med hænderne.
  7. Det er vigtigt, at der ikke er nogen klumper eller ujævnheder i dejen. Ellers vil dine donuts blive deforme pga. fanget luft i dem.
  8. Drys nu lidt mel på bordet og bliv ved med at ælte. Tilføj ikke ekstra mel i dejen, kun på bordet. Ellers vil de blive hårde, i stedet for lækre og bløde.
  9. Rul dejen lidt ud med en kagerulle, indtil den er ca 1,5 cm høj.
  10. Tryk dine donuts ud med en småkageform.
  11. Lad dem stå i halvanden time. Dette er for, at de bliver bløde og luftigte.
  12. Hæld nu olien i en pande på medium varme. Når olien er varm, steges dine donuts. Det tager ca ét minut pr. donut.

Fyld dine dulce de leche donuts

  • For at gøre det nemmere at fylde dem, skal du hælde din dulce de leche i en sprøjtepose og lave små huller i dine donuts.
  • Sprøjt nu dit fyld i, én efter én.
  • Slut af med at drysse flormelis på toppen, lade dem køle og nyd dem!

Nu kan du altid få donuts derhjemme!


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Healthline.com Canola Oil: Good or Bad? [Online] Available at: www.healthline.com/nutrition/canola-oil-good-or-bad
  • Eresmama.com Recetas de helados caseros [Online] Available at: eresmama.com/recetas-de-helados-caseros/

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.