Luft i maven: 4 naturlige hjemmemidler

Luft i maven medfører ofte oppustethed og mavesmerter. Du kan behandle denne tilstand ved hjælp af nogle naturlige hjemmemidler.
Luft i maven: 4 naturlige hjemmemidler
Sergio Alonso Castrillejo

Bedømt og godkendt af Farmaceut Sergio Alonso Castrillejo.

Sidste ændring: 30 juli, 2023

Fordøjelsesproblemer er normale, og derfor findes der så mange dokumenterede, naturlige, hjemmelavede midler, der tilbyder lindring. Luft i maven er faktisk en af de mest almindelige fordøjelsesproblemer – og en af de mest irriterende. Heldigvis er der nogle medicinske planter, der kan hjælpe dig med at forebygge og lindre det.

Planter, der lindrer luft i maven

Når der ophobes for meget luft i maven, kan det medføre opstød og oppustethed. Der er mange og varierede årsager. Noget luft i maven skyldes for eksempel madintolerance, mens andre årsager kan være en vækst af bakterier i tyndtarmen.

Du bør tale med din læge, hvis du ofte har luft i maven. Husk dog samtidig på disse naturlige hjemmemidler, som vil være et glimrende supplement til medicinsk behandling.

Dette er fire af de mest effektive planter, der kan accelerere lindringen af luft i maven: Fennikel, kamille, ceylon-kanel og ingefær.

Fennikel kan bruges i te

1. Fennikel

Et af de mest velkendte midler mod luft i maven er fennikel. Frøene, rødderne og bladene er et almindeligt remedie i mange lande til forbedring af fordøjelsen og reducering af oppustethed efter et måltid.

Fennikel har carminative egenskaber. Det vil sige, at det letter udledningen af gasser i fordøjelseskanalen, hvis du har luft i maven. Det hjælper også med at lindre mavesmerter, det fremmer en sundere tarmbevægelse, og det kan stoppe diarré.

Fennikel har sunde egenskaber, der reducerer mavesmerter, som opstår grundet dårlig fordøjelse.

Fennikel er også et ideelt middel til at reducere intensiteten af kolik hos babyer. En undersøgelse foreslår, at man bruger fennikelfrøolie til babyer, der er yngre end 12 uger. Denne behandling kan muligvis hjælpe med at reducere tarmkramper og øge bevægelsen i tyndtarmen.

2. Kamille mod luft i maven

Du bør altid have kamillete i hjemmet. Denne medicinske plante er et fordøjelsesafslappende middel, og mange bruger det til at berolige deres nerver – især når det påvirker deres mave. Planten er også en effektiv behandling mod diarré, dårlig fordøjelse, kvalme, opkast samt kolik hos børn.

Siden gamle dage har folk brugt denne blomst til at behandle gastrointestinale lidelser takket være deres fordøjelsesegenskaber og dets carminative egenskaber.

  • Du kan drikke kamille som te eller bruge det i olieform. Du må dog ikke drikke olien. I stedet skal du fortynde den med vegetabilsk olie og bruge blandingen til at massere maven.

3. Ceylon-kanel

Brug kanel til at forbedre fordøjelsen og forhindre problemer med maven. Du kan enten drikke det i form af en te eller bruge det som et krydderi i dine måltider.

Der findes mange forskellige varianter af kanel, men vi vil gerne fremhæve Cinnamomum verum, der også er kendt som ceylon-kanel. Det er netop en af de varianter, der interesserer os mest fra et medicinsk synspunkt. Dette aromatiske krydderi skiller sig ud grundet sine antiinflammatoriske, antioxidante og antimikrobielle egenskaber.

Kanel fremtræder som et kraftigt fordøjelsesmiddel takket være alle dets egenskaber. Det er faktisk yderste effektivt til at forhindre og lindre luft i maven samt dårlig fordøjelse. Det fremmer også en god leverfunktion og kan endda forhindre forekomsten af parasitter i tarmene.

Kanel har den glimrende fordel, at du kan bruge det som et krydderi i mange forskellige retter – både søde og salte. Vi anbefaler, at du eksperimenterer med det ved at tilføje det i dine måltider – selv i dine gryderetter for at fremhæve smagen. Det vil også være en glimrende tilføjelse i dine desserter, men også i din kaffe!

Ingefær på bord

4. Ingefær

Afslutningsvis skal vi se nærmere på et vidunderligt krydderi, der stammer fra Asien, og som nu er særdeles populært i hele verden. Ingefær skiller sig ud grundet sin intense, kraftige og forfriskende smag, og det bruges ofte i forskellige retter. Det er dog også et glimrende middel mod forskellige helbredsmæssige tilstande.

Ingefær kan hjælpe med at lindre luft i maven. Det er ligeledes et effektivt middel mod diarré og til at forhindre mavesår.

Du kan spise det friskt eller i pulverform. Du kan tilføje det i din te, blande det med din juice eller tage det i form af kosttilskud.

Nu kender du til fordøjelsesegenskaberne ved disse vidunderlige, medicinske planter, som kan hjælpe med at forebygge og problemer med maven. Sørg altid for at have dem i køkkenskabet, så de er klar, når du har brug for dem til at lette din fordøjelse og forbedre din livskvalitet.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Srivastava, J. K., Shankar, E., & Gupta, S. (2010). Chamomile: A herbal medicine of the past with a bright future (review). Molecular Medicine Reports. https://doi.org/10.3892/mmr.2010.377
  • Kurbel, S., Kurbel, B., & Včev, A. (2006). Intestinal gases and flatulence: Possible causes of occurrence. Medical Hypotheses. https://doi.org/10.1016/j.mehy.2006.01.057
  • Sharangi, A. B., & Datta, S. (2005). Medicinal properties of spices. Indian Journal of Arecanut Spices and Medicinal Plants.

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.