5 måder at afgøre, om du har iskias
Når du har ondt i ryggen, og det generer dig ret meget i dine rutiner, kan du undre dig over, hvad det skyldes. Er det lændesmerter? Mon du har iskias? Og så undrer du dig måske over, hvordan det ene adskiller sig fra det andet, og hvordan man behandler dem korrekt.
Selv om et besøg hos lægen i sådanne tilfælde vil være uundværligt for at kunne fastslå årsagen til problemet og dermed vide, hvad du præcist har, er her nogle måder til at finde ud af, om du har iskias. På den måde vil du kunne fortælle din læge mere præcist, hvad du lider af, og hvordan det påvirker dig.
Hvad er iskias?
Iskias er en type smerte, der kan stråle langs iskiasnerven til foden. Den påvirker normalt kun den ene side af kroppen, og ifølge data fra Merck Manual forekommer iskias hos ca. 5 % af personer med rygsmerter.
Det er ikke altid muligt at fastslå den nøjagtige årsag. Der er dog tilfælde, hvor det efter en vurdering er tydeligt, at årsagen er f.eks. en diskusprolaps eller betændelse som følge af en ledbåndsforstuvning.
Iskiasnerven går fra rygsøjlen til foden. Når den bliver klemt, opstår iskias (dvs. smerter). Dette sker, fordi dens funktion er forstyrret. Det er i dette tilfælde, at du oplever smerte, svaghed og en prikkende fornemmelse.
Tilknyttede symptomer, når du har iskias
- Prikkende fornemmelse.
- Følelsesløshed (i benet eller kun i foden).
- Smerter (vedvarende eller pludselige under visse bevægelser).
- Smerterne kan være værre, når man sidder, går, løber, går op ad trapper, strækker benene, hoster eller nyser, anstrenger sig osv.
Hvis du derfor føler en smerte, der går fra ryggen til et af dine ben, og du ud over ubehaget også mærker følelsesløshed eller prikken, er der måske ikke tale om en krampe, men om iskias.
Lad os se på nogle andre symptomer, der kan tyde på, at du måske har iskias.
1. Du har svage knæ: Tegn på, at du har iskias
Når knæet på det berørte ben er svagt, kan iskias være problemet.
Det skal bemærkes, at når smerterne påvirker begge ben, er det afgørende, at du søger lægehjælp med det samme. Det kan være nødvendigt at foretage en operation som en hastesag.
Læs mere her: Strækøvelser til iskiassmerter
2. Du kan ikke længere løbe: Tegn på, at du har iskias
Det er svært at se, om de smerter, som atleter oplever i benet, er tegn på iskias. Det skyldes, at iskias og piriformissyndromet har næsten de samme symptomer. Den anden tilstand er dog mere almindelig end den første.
Desuden er prikken, smerter og følelsesløshed, der når frem til benet, symptomer på begge helbredsproblemer. Du kan også lide af en anden tilstand, hvis disse symptomer viser sig. Derfor bør du straks opsøge din læge, hvis du har nogle af de ovennævnte symptomer. Hvis du ignorerer de advarselstegn, som din krop giver dig, kan det gøre situationen værre.
Selv om vi alle tror, at sportsfolk er meget sunde, må du aldrig ignorere smerter eller ubehag, hvis du falder ind under denne kategori.
3. Du har smerter
Både vedvarende smerter, der går fra rygområdet ned i benet, og pludselige smerter i det samme område, når du udfører forskellige aktiviteter, kan være tegn på, at du har iskias.
Når du går til lægen, skal du huske på følgende anbefalinger:
- Det er ikke nok bare at sige, at du har smerter, men angiv, fra hvilket tidspunkt du oplever dem, hvordan de har påvirket dig ved forskellige aktiviteter, om de er pludselige eller ikke pludselige, hvor længe du har følt dem osv.
- Du skal med en finger lokalisere det punkt, hvor smerten begynder.
- Angiv, om smerten er lokal, eller om den dækker hele benet.
- Du skal også præcisere, om det kun gør ondt i det ene ben eller i begge.
Vi har allerede fortalt dig, at smerter er meget almindelige i mange helbredstilstande, selv om det er et meget vigtigt symptom på iskias. Når du besøger din læge, bør du dog være klar og specifik med hensyn til, hvilken type smerte du har.
Læge Jacob Teitelbaum (forfatter til værker som Real Cause, Real Cure: The 9 Root Causes of the Most Common Health Problems and How to Solve Them) præsenterer nogle vigtige teknikker til at afgøre, om du har iskias:
- Brug tommelfingeren til at forankre fingrene og skub fingrene hen over lænden i rygmusklerne.
- Prøv at finde de punkter på ryggen, der giver dig smerter.
- Hvis smerten giver et let ryk, der går helt ned til tæerne, er det meget sandsynligt, at du har iskias.
4. Hvis du består denne test
Det, du skal gøre, er at lægge dig ned og strække benene. Med hjælp fra en anden person skal du løfte dit strakte ben mellem 30 og 70 grader. Det er den anden person, der skal løfte dit ben, da han/hun vil være din eksaminator.
Hvis du efter at have udført denne test føler smerte i hele benet, bag knæet og ned til tæerne, betyder det, at du højst sandsynligt har iskias.
Vores anbefaling er, at du går til en specialist i fysioterapi eller en læge, så de kan udføre denne test. Husk på, at pludselige eller forkerte bevægelser kan forværre symptomerne.
5. Der sker noget andet med din krop
Udover smerter i ryg, knæ og ben er et andet symptom på iskias også kropsforandringer. Måske mister dine tarme og din blære f.eks. kontrollen over deres bevægelser. Ifølge lægerne kan dette være et tegn på, at du har brug for en akut operation.
Alan Hilibrand, talsmand for American Academy of Orthopedic Surgeons (AAOS), udtaler, at denne situation er ualmindelig. Hvis du føler, at din rygsøjle lægger et stort pres på den nerve, der kan påvirke din blære og tarm, skal du kontakte din læge. Denne skade kan blive permanent.
Den gode nyhed: Iskias kan gå væk
Den gode nyhed er, at iskias går væk i 80 % af tilfældene. Vi ved dog stadig ikke, om det skyldes, at en diskus i rygsøjlen er flyttet tilbage til sin oprindelige plads, eller om iskiasnerven ikke længere bliver klemt.
Det, du kan gøre, mens du lider af iskias, for at minimere det ubehag, du føler, er at tage antiinflammatoriske lægemidler. Du bør også gennemføre den fysioterapi, som din læge ordinerer.
Men selv om iskias i de fleste tilfælde er midlertidig, vil symptomerne sandsynligvis vare i mere end 3 måneder. Under alle omstændigheder er det altid vigtigt at besøge din læge og følge lægens anbefalinger.
Husk, at fysioterapi kan være meget nyttigt i mange tilfælde.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Ropper, A. H., & Zafonte, R. D. (2015). Sciatica. New England Journal of Medicine. https://doi.org/10.1056/NEJMra1410151
- Wagner, C. J. (1949). Low back pain and sciatica. The American Journal of Surgery. https://doi.org/10.1016/0002-9610(49)90329-3
- Koes, B. W., Van Tulder, M. W., & Peul, W. C. (2007). Diagnosis and treatment of sciatica. British Medical Journal. https://doi.org/10.1136/bmj.39223.428495.BE