Mareridt som søvnforstyrrelse: Hvad er det, og hvordan man overvinder det
På et eller andet tidspunkt i livet kan alle have et mareridt: At blive angrebet af et dyr, at være med i en katastrofe eller at få tænderne pludselig slået ud. Men når det er en hyppig situation, der gentager sig flere gange om ugen og forstyrrer vores dagligdag, er der tale om en mareridt som søvnforstyrrelse.
Det er meget almindeligt at opleve disse drømme, som vi husker med ubehag, når vi vågner op. Indtil videre er der ikke noget at bekymre sig om, hvis det sker en gang imellem. Men gentagelse af mareridt fortjener vores opmærksomhed.
Hvad er mareridt som søvnforstyrrelse?
Ikke alle mareridt er en forstyrrelse, men en forstyrrelse bliver til et sandt mareridt. Det lyder som et ordspil, men det er vigtigt at forstå forskellen.
Mareridt opleves som drømme, der udløser ubehagelige følelser (frygt, angst, tristhed, uro). De virker meget virkelige og levende. Derfor har vi ved opvågningen klare minder om ubehaget og kan have svært ved at falde i søvn igen.
Mareridt opstår i REM-søvnfasen, i det, der normalt er anden halvdel af natten.
Hvorfor taler man så om mareridt som en søvnforstyrrelse? Hvornår bliver mareridt til en lidelse? Det sker, fordi deres tilstedeværelse er vedvarende og påvirker vores daglige funktion og velbefindende. Det vil sige, at det ikke er begrænset til et bestemt øjeblik, men er langvarigt over tid.
Symptomerne på mareridt som søvnforstyrrelse
Nogle af symptomerne på mareridt som en søvnforstyrrelse er følgende:
- Hyppige og vedvarende mareridt.
- I løbet af dagen husker vi mareridtet. Vi har svært ved at løsrive os fra det, og når vi fremkalder det, forårsager det os ubehag igen. Vi kan også have svært ved at koncentrere os og fortsætte vores opgaver.
- Vi oplever udmattelse og træthed og føler, at vores hvile ikke var genoprettende.
- Vi har humørsvingninger, såsom irritabilitet, apati eller uro.
Forskellige klassifikationer
Der findes forskellige klassifikationer for denne lidelse. For det første kan den klassificeres efter dens varighed:
- Akut: Mareridtene varer mindre end 1 måned.
- Subakut: Forekomsten er fra 1 til 6 måneder.
- Vedvarende: Det forekommer i mere end 6 måneder.
Det kan også klassificeres med hensyn til sværhedsgrad:
- Mild: Mareridtene forekommer mindre end en gang om ugen.
- Moderat: De forekommer flere gange om ugen, men ikke hver nat.
- Alvorlige: De forekommer næsten hver nat.
Diagnosen
Mareridt kan fungere som en indikator eller et advarselstegn på noget andet, der sker med os, f.eks. angst, stress, traumer eller depression. Man mener f.eks., at mareridt er en af de måder, hvorpå hjernen forsøger at bearbejde posttraumatisk stress.
Oplevelsens intensitet er så stærk, at det er svært at “bearbejde” eller “transformere” den i vågen tilstand. Men det “usagte” søger at blive løst på en eller anden måde.
På den anden side er det for at identificere oprindelsen af mareridt som søvnforstyrrelse en god idé at erkende, om der er sket ændringer i kosten, i den daglige rutine og vaner, om der har været en bestemt begivenhed osv. At ople ve søvnløshed er også en faktor, der prædisponerer for mareridt.
I denne forstand er det for at tale om denne lidelse nødvendigt med en differentialdiagnose. For eksempel kan den ikke diagnosticeres, hvis den forekommer samtidig med stofmisbrug, eller hvis der er en underliggende psykisk lidelse.
Du er måske også interesseret i at læse denne artikel: De bedste måder til at falde i søvn så hurtigt som muligt
Hvordan man overvinder mareridt som søvnforstyrrelse
Der er forskellige anbefalinger at tage hensyn til for at overvinde mareridt som søvnforstyrrelse. Nogle af dem er de følgende.
Lav en aftale med en læge
På denne måde vil du kunne afgøre, om der er en organisk årsag, der kan påvirke din hvile. For eksempel kan mareridt opstå sammen med koronar hjertesygdom.
Pas på din kost om aftenen
Kvaliteten af søvnen afhænger også af maden sidst på dagen, især hvis du har indtaget alkohol eller andre stoffer. For at fremme hvile anbefales det at spise en let middag mindst to timer eller mere, før man hviler.
Hav en passende søvnhygiejne
En af måderne at bidrage til en hvilende søvn på har at gøre med forudgående forberedelse. Prøv f.eks. at opretholde en rutine med at gå i seng og stå op på samme tid. Det er også muligt at praktisere nogle åndedræts- og afslapningsøvelser.
Forestil dig positive ting
Det er muligt at praktisere visualisering med ting, der ændrer slutningen på mareridtet. I løbet af dagen kan angst for drømme få os til at forsøge at undgå at huske dem.
Sådanne forsøg mislykkes dog ofte og skaber mere frustration. I stedet kan vi blive opmærksomme på følelserne, identificere, hvad der bekymrer os ved drømmen, og tænke på en mere behagelig slutning. Hvis vi f.eks. drømmer om et dyr, der angriber os, kan vi planlægge en anden version, hvor nogen advarer om, at vi bliver angrebet, og hjælper os.
At visualisere behagelige udfald af mareridt er en teknik, du kan anvende om dagen.
Bed om professionel hjælp til at håndtere mareridt som søvnforstyrrelse
Du kan starte psykologbehandling for at udvikle stresshåndtering og problemløsningsevner, hele sår fra fortiden og opbygge modstandsdygtighed efter en traumatisk situation. Det er en måde at blive aktiv omkring vores ubehag på og ikke lade drømmen (eller rettere mareridtet) løse det af sig selv.
Vi tror, du vil nyde denne artikel: Hvad betyder det at drømme om at flyve?
Søvnkvalitet er livskvalitet
Når vi sover, restituerer hjernen sig fra dagens aktivitet og krav. Det giver os mulighed for at afklare vores tanker for at træffe bedre beslutninger, men der foregår også andre processer, f.eks. konsolidering af indlæring.
Det er vigtigt at tage fat på mareridt som søvnforstyrrelse, da manglende hvile er en begrænsende faktor for at have en god livskvalitet. Når det er langvarigt over længere tid, kan det endda skabe angst eller en fobi.
Nogle gange fører det til kompenserende adfærd, f.eks. at lade lyset være tændt eller ikke at kunne sove alene. Med tiden fører denne lidelse til vanskeligheder, hvis den ikke behandles.
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Martínez, Pilar, & Miró, Elena (2004). Tratamientos psicológicos de las pesadillas: una revisión. International Journal of Psychology and Psychological Therapy, 4(1),11-36.[fecha de Consulta 11 de Octubre de 2022]. ISSN: 1577-7057. Disponible en: https://www.redalyc.org/articulo.oa?id=56040102
- Navarro Egea, Jesús (2006). SUEÑOS Y PESADILLAS. International Journal of Developmental and Educational Psychology, 3(1),265-279.[fecha de Consulta 11 de Octubre de 2022]. ISSN: 0214-9877. Disponible en: https://www.redalyc.org/articulo.oa?id=349832314024