Ny medicin til at lindre bivirkningerne ved kemoterapi?
Kræft er en skræmmende virkelighed for mange mennesker, men den gode nyhed er, at forskere hjælper os med at komme nærmere en kur, mere end nogensinde. I denne artikel kan du læse om den nye medicin, som endda kan hjælpe med at lindre bivirkningerne ved kemoterapi.
Selv når vi bliver fortalt, at vi vil blive raske, frygter vi stadig kræften.
Faktisk siger de personer, som har haft denne sygdom, at det ikke er behandlingen, i sig selv, som er det værste, men bivirkningerne.
Derfor leder forskere og videnskabsfolk efter løsninger, som er effektive, til at reducere bivirkningerne ved kemoterapi.
Det er ikke en let opgave, især hvad angår lungekræft. Dog gøres der vigtige fremskridt, som den udvikling, vi vil fortælle om hér.
Først og fremmest vil vi imidlertid minde om konsekvenserne ved kemobehandling. Ud over tab af hår, som er den mest kendte bivirkning, ses der også:
- Generel utilpashed
- Kvalme
- Opkast
- Akutte smerter
- Skader på andre organer
Denne type medicin er så stærk, at den kan skade organer, som før var raske.
Man skal også huske på, at cellerne kæmper en kamp i kroppen.
De syge celler må dræbe de raske for at overleve, og de bruger al deres kraft på at gøre netop det. Så for at dræbe de angribende celler, er man nødt til at sætte sundt væv i fare.
I den forstand leder forskere efter alternativer, som kan reducere disse tilbageslag. Målet er klart: at forbedre livskvaliteten for kræftpatienter og overlevende.
Læs også: 5 hjemmelavede smoothies til at forebygge forstoppelse
Immunterapi: nøglen til at reducere bivirkningerne ved kemoterapi hos patienter med lungekræft
Når vi kender til det, vi lige har beskrevet om syge og raske celler, troede forskere før, at den bedste måde at undgå bivirkninger ved kemoterapi, var at styrke de raske celler istedet for at forsøge at dræbe de syge. Dette kaldes immunterapi.
Men på trods af de fremskridt, man opnåede på disse områder, blev de ønskede resultater for lungekræftpatienter ikke opnået.
Så snart man blev opmærksom på problemet, begyndte man at studere, hvordan lungetumorer vender tilbage efter kræftbehandling.
Til slut fandt forskerne, at lungetumorer udviklede barrierer, som forhindrede medicinen i at komme i kontakt med målet, mens andre tilfælde viste, at immunsystemet udviklede en form for tolerance overfor det.
Det næste spørgsmål var så klart. “Hvordan finder vi en medicin, som minimerer bivirkningerne ved kemoterapi for lungekræft for at undgå den slags forhindringer?”
Et hold af onkologer på Hospital 12 de Octubre i Madrid var i stand til at skitsere, hvordan man gjorde dette.
Kræftbehandling angriber ikke længere immunsystemet som helhed, men et mere specifikt protein. kaldet PD1.
Dr. Gil Bazo, en specialist i medicinsk onkologi, forklarer at når dette protein kommer i kontakt med et andet protein, PD-L1, og det binder sig til det, vil tumoren ikke opfatte det som en fjende, men lade det være.
Og det er på den måde, at stoffet, Pembrolizumab, som gav så mange håb, blev til.
Dog kan det ikke bruges i alle tilfælde. Effektiviteten afhænger af tilstedeværelsen af PD-L1. Der skal være mere end 51 % af dette protein til stede for at bindingen til det andet protein kan finde sted.
Læs også: Nanopartikler fra teblade dræber kræftceller
Medicinen kunne kontrollere lungekræft
I andre artikler har vi fortalt om behandlinger, som forlænger den forventede levetid, selvom de ikke kan fjerne tumoren helt. Disse menneskers liv vil selvfølgelig ikke være helt sammenlignelige, men patienterne vil overleve.
Desuden er det, på dette tidspunkt, uundgåeligt at tænke på, at sygdomme som syfilis, tuberkulose og astma alle engang var dødelige, uhelbredelige sygdomme. I dag ser det imidlertid helt anderledes ud.
Disse, og andre lignende, sygdomme er enten forsvundet, eller vedblevet at være en del af patientens liv, dog uden at forhindre dem i at leve livet fuldt ud.
Ud over at lindre bivirkningerne ved kemoterapi, bliver de første skridt taget hen imod at kunne kontrollere én af de mest dødelige tumorer.
Lungekræft er meget aggressiv. Derudover hænger det typisk sammen med specielle livsstilsvaner, som mange mennesker har svært ved at stoppe med.
Dette gør det til en af de vanskeligste typer af kræft at behandle og derfor en af de mest dødelige.
Europakommissionens godkendelse af Pembrolizumab sætter os i begyndelsen på en spændende rejse. En kamp, som vi endelig har en chance for at vinde.
At leve uden at opgive sin værdighed er altid en sejr!
Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.
- Garon, E. B., Rizvi, N. A., Hui, R., Leighl, N., Balmanoukian, A. S., Eder, J. P., … KEYNOTE-001 Investigators. (2015). KEYNOTE-001: Pembrolizumab for the treatment of non-small-cell lung cancer. The New England Journal of Medicine. https://doi.org/10.1056/NEJMoa1501824
- Lung cancer guide book. (2013). Chemotherapy side effects profile.