Medicin mod smerter i iskiasnerven

Ved iskiassmerter oplever du som regel akutte smerter, som kan påvirke dig, når du sidder, står eller går. Læs videre og find ud af, hvilken medicin der anbefales til behandling af denne lidelse.

Der findes mange typer medicin mod smerter i iskiasnerven. De spænder fra almindeligt anvendte smertestillende og antiinflammatoriske lægemidler til opioider og kortikosteroidinjektioner. Disse skal naturligvis altid ordineres af en læge.

Derudover er der andre foranstaltninger og tilgange, der supplerer lægemidlerne, såsom fysioterapi, omslag og øvelser. Alle kan anvendes for at afhjælpe de velkendte og uønskede iskiassmerter.

Årsager og symptomer på smerter i iskiasnerven

“Iskiassmerter” er de smerter, der opstår, når nerven af samme navn bliver betændt, hvilket normalt er resultatet af afklemning eller kompression af nerverne i lænden.

Mulige årsager er bl.a. følgende:

• Diskusprolaps.
• Knoglesporer.
• Tumorer i nerver.
• En forkert kropsholdning i lang tid, f.eks. når man sidder ned.

Nogle risikofaktorer kan prædisponere eller udløse smerter i iskiasnerven. F.eks. job, der lægger et stort pres på ryggen (bærer tunge belastninger), eller som tvinger os til at blive siddende i længere tid (chauffører, syersker, skræddere, kontorpersonale).

På den anden side forårsager en stillesiddende livsstil, fedme og alder ændringer i rygsøjlen. Især overvægt kan øge belastningen af ryggen. Ligeledes er diabetes blandt risikofaktorerne, da denne sygdom øger mulighederne for nerveskader (smertefuld diabetisk neuropati).

Hvad angår symptomerne på iskias, stråler smerten ud langs nerven og kan mærkes for enden af rygsøjlen (lænden), i balderne eller bag på låret. Den påvirker normalt kun den ene side af kroppen.

Det kan opleves som en vedvarende stikkende eller prikkende fornemmelse. Desuden ledsages det af en følelse af varme, brændende eller prikkende fornemmelse, samt vanskeligheder med at bevæge benet, gå eller holde ryggen ret.

Den mest almindeligt anvendte medicin mod smerter i iskiasnerven

Smertestillende og antiinflammatoriske lægemidler er den første medicin mod smerter i iskiasnerven. Hvis det derefter ikke aftager, kan mere kraftige midler anbefales.

I iskiasnervens bane kan man mærke ubehaget i forbindelse med, at den bliver klemt. Der kan endda være symptomer så langt væk som i storetåen.

1. Smertestillende midler

Smertestillende midler som f.eks. paracetamol er blandt de mest anvendte midler til denne type lidelse. Ifølge undersøgelser viser en tredjedel af patienterne en forbedring af symptomerne efter 2 uger. Og 75 % af tilfældene efter 3 måneder.

Det skal bemærkes, at overdrevent forbrug af dette lægemiddel kan medføre bivirkninger. Den mest frygtede er lægemiddelinduceret hepatitis.

2. Ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID’er)

Nogle af lægemidlerne mod smerter i iskiasnerven, såsom ibuprofen og naproxen, har en antiinflammatorisk virkning. Desuden er diclofenac værd at nævne.

Ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID) er således stoffer med febernedsættende, antiinflammatorisk og smertestillende virkning. Dette skyldes deres evne til at hæmme enzymer, der er involveret i syntesen af prostaglandiner.

Ifølge forskningen omfatter de virkninger, der er forbundet med brugen af NSAID’er, mulige gastrointestinale komplikationer, herunder dyspepsi og gastritis.

3. Muskelafslappende midler

Der findes flere typer muskelafslappende midler. Nogle er spasmolytika og andre er neuromuskulære blokkere. Blandt de mest almindeligt anvendte til behandling af iskias er følgende:

• Carisoprodol.
• Methocarbamol.
• Tizanidin.
• Cyclobenzaprin.
• Orphenadrin.

Deres virkningsmekanisme er nyttig, når der er muskelsammentrækninger i forbindelse med iskias. De er ikke effektive for alle patienter og ordineres aldrig alene, men kombineres med smertestillende midler.

4. Kortikosteroider

Når smerten i iskiasnerven er meget intens og invaliderende, så meget at personen ikke kan gå eller stå, kan kortikosteroidinjektioner overvejes.

Det er dog følsomme lægemidler. De bør kun administreres af en fagperson.

Når doserne er høje, eller behandlingen er langvarig, kan de give bivirkninger som f.eks:

• Ubehag i maven.
• Væskeophobning.
• Stigning i blodtrykket.
• Humørændringer.
• Hukommelsestab.
• Ændring af adfærd.

5. Opioider

Opioider udgør en bred gruppe af smertestillende midler. Når de spreder sig i blodet og interagerer med receptorer, frigives der signaler, som mindsker smerteoplevelsen.

Der er nogle, der stammer fra valmue, og andre er syntetiske. De kan injiceres eller indgives oralt. Der findes endda plastre.

Blandt lægemidlerne mod smerter i iskiasnerven findes opioider som f.eks:

• Kodein.
• Tramadol.
• Fentanyl.

Hvad angår de risici, der er forbundet med brugen af dem, kan vi nævne døsighed, desorientering, nedsat hjerte- og åndedrætsfrekvens. De kan også skabe afhængighed.

6. Antikonvulsiva

Antikolvusiv medicin (såsom gabapentin og pregabalin) anvendes også til at kontrollere smerter. Man mener, at de griber ind i transmissionen af signaler, der sendes af beskadigede nerver.

De kan dog give bivirkninger som kvalme, opkastning, døsighed, hovedpine, svimmelhed, sløret syn, manglende koordination og endda leverskader.

7. Antidepressiva og andre psykotrope lægemidler

Selv om anvendelsen af dem er rettet mod andre formål, virker antidepressiva (f.eks. nortriptylin) og forskellige psykotrope midler (benzodiazepiner) på nervesystemet, har en beroligende virkning og lindrer muskelspasmer.

Andre behandlinger og foranstaltninger mod smerter i iskiasnerven

Ud over medicin mod smerter i iskiasnerven er der andre foranstaltninger, der kan anvendes. Altid med tilladelse fra den behandlende fagperson.

Fysioterapi anbefales for at reducere smerten og hjælpe med at genoprette mobiliteten samt for at forhindre tilbagefald. Behandlingen kan udføres i forbindelse med følgende hjemmeteknikker:

• Placering af varme omslag på området.
• Massage af det smertefulde område.
• Udførelse af udstrækningsøvelser.
• Brug af naturmedicin, f.eks. afslappende urteteer.

Lægehjælp bør søges straks, når flere af følgende symptomer opleves:

• Nedsat følsomhed.
• Svaghed eller tab af styrke.
• Urininkontinens.
• Feber uden tydelig årsag.

Prognosen er normalt positiv. De fleste mennesker kommer sig fuldstændigt.