8 misforståede aspekter af Alzheimers sygdom

Alzheimers sygdom er den hyppigste årsag til demens i verden og er derfor meget kendt. Der er dog aspekter, som ofte misforstås. Lær om dem her.

Skrevet og kontrolleret af læge Maryel Alvarado Nieto.

Sidste ændring: 16 september, 2022

Alzheimers sygdom er den førende årsag til demens af neurodegenerativ oprindelse i verden. Det er også den bedst kendte og mest undersøgte af de sygdomme, der falder ind under denne kategori, selv om der stadig er flere aspekter, der skal afklares.

Det er ret almindeligt, at både patienter og mange af menneskerne i deres nære omgivelser har adgang til usande oplysninger om denne sygdom. Dette komplicerer forståelsen af Alzheimers sygdom.

Formålet med denne artikel er at afklare de vigtigste spørgsmål, der opstår i forbindelse med diagnosen, med henblik på at forstå sygdommen og dens udvikling bedre. Dette skyldes især, at symptomerne forværres med tiden, da der er tale om en degenerativ sygdom.

Det er derfor, at den er en del af en gruppe af sygdomme, der er samlet under betegnelsen demens. De fører til, at patienten er ude af stand til at klare hverdagens opgaver.

1. Genetik og Alzheimers sygdom

Selv om det er sandt, at Alzheimers sygdom har en arvelig komponent, er det også sandt, at den betragtes som en multifaktoriel sygdom. Det betyder, at for at den kan udvikle sig, skal flere faktorer, der er involveret i dens opståen, interagere og ikke kun én enkelt faktor isoleret set.

Blandt disse risikofaktorer er alder den vigtigste. Sygdommen er hyppigere efter 65 års alderen, hos kvinder og når Downs syndrom også er til stede.

På grund af denne mangfoldige oprindelse er det ikke korrekt at antage, at det at have en forælder med Alzheimers sygdom indebærer en dom for børnene. Det er imidlertid heller ikke korrekt at undervurdere den arvelige komponent, der observeres hos patienterne.

Genetik er ikke den eneste årsag til Alzheimers sygdom. Det er en af de mange mulige faktorer, der bl.a. kan føre til sygdommen.

2. Alzheimers sygdom og aldring

En anden udbredt myte er, at Alzheimers sygdom kun forekommer hos ældre mennesker. Det skyldes, at det i de fleste tilfælde er denne form.

Der findes dog en variant af demens, hvor symptomerne begynder hos unge mennesker. Selv om denne gruppe omfatter alle patienter under 65 år, kan de kliniske manifestationer debutere så tidligt som i 30-årsalderen.

Desuden følger det kliniske forløb af Alzheimers sygdom med tidligt indsættende Alzheimers sygdom normalt et langsomt og ødelæggende forløb. Derfor har den en dårligere prognose end den sene form. Desuden er der på trods af, at det er en sjælden form af denne sygdom, blevet påvist en klar genetisk komponent i tidlig Alzheimers sygdom.

3. Er Alzheimers sygdom et synonym for demens?

Da Alzheimers er den mest almindelige årsag til demens af degenerativ oprindelse, er det almindeligt at antage, at det er den samme sygdom. Det er imidlertid ikke alle typer demens, der skyldes Alzheimers.

Ud over Alzheimers er der andre patologier, der forårsager den store neurokognitive forstyrrelse, der er kendt under betegnelsen demens, nemlig følgende:

• Lewy body demens.
• Frontotemporal demens.
• Demens i forbindelse med Parkinsons sygdom.

I hver af disse tilstande vil de kliniske manifestationer afhænge af det berørte neurale område. Ligeledes er risikofaktorerne, karakteristika og patofysiologien forskellige for hver af dem.

De klassificeres imidlertid som demens, fordi de fører til progressiv neurokognitiv svækkelse, som forstyrrer patienternes udførelse af daglige aktiviteter. De kræver alle støtte fra en plejer.

4. Er behandlingen af Alzheimers sygdom effektiv?

Et af de mest skræmmende aspekter for patienter og pårørende er, at der i øjeblikket ikke findes nogen kur mod Alzheimers sygdom. Alligevel er der medicin, der er ordineret til at minimere de kognitive symptomer, men de tilbyder ikke en endelig løsning.

Dette har nogle gange ført til, at tidlig behandling er blevet udskudt. Der er en fatalistisk antagelse om, at sygdommens udvikling er uundgåelig.

Men efter diagnosen er det nødvendigt at etablere en rettidig behandling. I den forbindelse er det vigtigt at anvende disse lægemidler, da de har vist sig at være effektive i behandlingen af manifestationer ved at give en betydelig forbedring af funktionaliteten.

Selv om deres fordele er beskedne, og der stadig mangler meget forskning, er det forkert at nægte patienterne muligheden for behandling, især når man ved, at den findes.

5. Er det muligt at forebygge?

Forebyggelse af Alzheimers sygdom er et komplekst aspekt at tage stilling til. Der er mange forskellige meninger om emnet.

Utallige artikler deler mirakeldiæter, fysiske øvelser og magiske alternative behandlingsformer om, hvordan man kan forebygge udviklingen af patologien. Ingen af disse muligheder giver imidlertid et realistisk bidrag til forebyggelse af Alzheimers sygdom, fordi sygdommens oprindelse er multifaktoriel.

Derfor har det været vanskeligt at undersøge de enkelte risikofaktorer, der er involveret. Der er dog gennemført undersøgelser med henblik på at fastlægge forebyggende foranstaltninger, der i det mindste kan udskyde tidspunktet for fremkomsten.

Tilknyttede risikofaktorer

Uanset hvor kompliceret det er at studere hver enkelt faktor, foreslår nogle forfattere, at man indarbejder en sundere livsstil for at mindske risikoen for Alzheimers sygdom. På trods af disse forslag er der stadig ingen konsensus, der garanterer en effektiv forebyggelse.

Blandt de mest accepterede anbefalinger er følgende:

• Bevar en stimulerende intellektuel udvikling.
• Inddrag regelmæssige rutiner for fysisk motion.
• Spis en afbalanceret kost, der er rig på frugt, grøntsager, fisk og vegetabilske proteiner.
• Deltag i sociale og kulturelle arrangementer på forskellige stadier af livet.
• Kontrollér blodtryk, fedme og diabetes.
• Reducér dit alkohol- og tobaksforbrug.

6. Endelig diagnose af Alzheimers sygdom: En umulig opgave?

Et andet aspekt, der bekymrer nyligt diagnosticerede patienter og deres familier, er diagnosens nøjagtighed. Årsagen er, at de histologiske hjerneforandringer, der definerer sygdommen, måske kun er tydelige ved en obduktion.

Dette begreb er stadig meget relevant. I dag har en bedre forståelse af sygdommen imidlertid ført til, at der er blevet opstillet gyldige kriterier, som mindsker diagnosefejl.

Desuden er det muligt at påvise sådanne histologiske ændringer uden at ty til postmortal bekræftelse. Dette sker ved hjælp af biomarkører, der påvises ved supplerende tests. Blandt disse undersøgelser er lumbalpunktur og billeddannelse med magnetisk resonansbilleddannelse (MR) og positronemissionstomografi (PET).

Billeddannelse af hjernen bidrager til diagnosen, selv om den skal kombineres med andre elementer.

7. Alzheimers sygdom definerer ikke en person

Personens egen opfattelse af sin sygdom er et andet relevant aspekt. Dette er blevet undersøgt i en artikel fra Alzheimer’s Association med det formål at afmystificere sygdommen og mindske den stigmatisering, der er knyttet til diagnosen.

Noget så belastende som selve diagnosen – som patienterne skal forholde sig til i de tidlige stadier – fører ofte til, at deres nærmeste antager, at Alzheimers sygdom betyder, at de ikke længere vil være selvstændige.

Selv om denne reaktion i første omgang kan være rimelig, bør den undgås. Det kognitive tab er progressivt over tid, så patientens personlighed fordamper ikke bare med diagnosen.

8. Minimering af symptomerne

Det er altid vigtigt at tage hensyn til trivslen hos en person, der har med sygdommen at gøre på daglig basis, så visse kommentarer bør undgås. Nogle personer med sygdommen hævder, at mange andre mennesker undervurderer diagnosen, og ofte stiller spørgsmålstegn ved personens alder eller antager, at deres forestillinger om den ikke er korrekte.

Afslutningsvis er det muligt, at selv om der ikke er nogen dårlig hensigt med at gøre det, er virkeligheden, at det ikke rigtig hjælper personen med denne sygdom. Information er altid det bedste redskab.