Montessori kan hjælpe dig med at håndtere dit barns vrede

Ifølge Montessori teknikkerne skal følelser og socialisering gå hånd i hånd. Forældrene spiller en grundlæggende rolle i barnets udvikling.

Selvom det er rigtigt, at Montessori teknikker har været beundret lige så meget, som de har været kritiseret, er det stadig et interessant emne, som vi kan bruge i klasseværelset såvel som derhjemme og i den daglige undervisning af vores børn. I denne artikel vil vi snakke om at Montessori kan hjælpe dig med at håndtere dit barns vrede.

I dag vil vi tale om vrede og irritable udbrud, som små børn oplever, hvilket er så kompliceret for os at kontrollere og forstå.

En af de mest nyttige koncepter Maria Montessori efterlod os, var princippet om følsomme perioder. Børn fra det øjeblik de er født, til de er 6 år gamle, oplever det der er kendt som “vinduerne af muligheder.”

Disse vinduer er øjeblikkelige, når børn på naturlig vis tilegner sig visse kompetencer og færdigheder.

Dette er den bedste tid til at lære dem at håndtere og forstå denne komplekse følelsesmæssige verden, der somme tider overvælder dem.

Her er nogle simple teknikker til, hvordan man håndterer nogle af dit barns følelsesmæssige tilstande.

Montessori teknikker til at håndtere raserianfald og vrede hos børn

Montessori teknikker bruges ofte mere eller mindre bevidst i dagplejer og børnehaver.

Dybest set sætter disse centre barnets autonomi først. Det fokuserer primært på, hvordan barnet er ansvarlig for sin egen læring ved at udforske hendes nysgerrighed og interaktion med alt det, som hendes omgivelser kan give hende.

Men mange mødre og fædre spørger sig selv, hvordan Montessoris pædagogik kan hjælpe dem derhjemme.  Når alt kommer til alt, udgør et barns hjem deres mest umiddelbare omgivelser, hvor de udvikler sig og lærer.

Lad os se på nogle råd til at tænke over, som i høj grad vil hjælpe forældre til at håndtere de vrede øjeblikke, som børn kan have.

Socio-emotionel uddannelse

Maria Montessori talte aldrig “udelukkende” om følelsesmæssig intelligens. Ifølge den berømte lærer går følelser og socialisering hånd i hånd.

Når et barn har et raserianfald, er hvad hun føler intet mere end hendes sociale miljøs evne til at tilpasse sig hendes oplevelse. Konkrete eksempler kan nævnes:

• Hun kan ikke få, hvad hun vil have, hun føler sig fornærmet, irriteret på noget eller nogen eller ude af stand til at vente på en belønning… Alt dette udmønter sig i tårer, skrig og spark.
• Følelser kommer til overfladen i denne socio-emotionelle forbindelse med et barns samspil med voksne eller andre børn. Og dette medfører, at barnet ikke er i stand til at skelne ting fra hinanden.
• På trods af at nogle har kritiseret Montessoris metode, fordi den måske tillægger børn for meget frihed og selvstændighed, må vi ikke glemme noget grundlæggende:
• Den voksne er vejlederen, som giver mulighed for læring, og som barnet efterligner og følger.
• Disse følsomme perioder som anses for at opstå mellem fødslen og 6 år, er en vigtig milesten, som børnene går igennem, således at forældre er der til at svare på alle spørgsmål og deltage i alle følelser.

Aspekter som vi må overveje for at kanalisere vores barns følelsesmæssige verden

• Ifølge Montessori teknikker bør vi ikke ignorere et enkelt ord eller en opførsel hos dit barn og heller ikke sammenligne dem med andre. Disse handlinger vil gøre dem mere vrede.
• Sørg for at dit barn altid føler sig tryg. For eksempel skal du sikre, at de føler sig trygge ved at tale til dig, trygge ved at turde opdage verden, tale med andre børn, lege med andre børn respektfuldt, at stole på folk og skabe ting.
• Tillad dit barn at begå fejl. Tilbyd dem rådgivning, men tillad dem at løse deres fejltagelser på egen hånd. Børn har brug at gøre tingene selv. På den måde øger man deres selvværd.
• Når et barn bliver vred, betyder det, at der er noget, hun ikke ved, hvordan hun skal udtrykke. Alternativt kunne dette også betyde, at der er nogle aspekter af noget i hendes miljø, som vi skal vide og forstå.
• Så det er vigtigt, at vi som forældre vejleder vores børn med ro og tålmodighed. Ignorer aldrig disse udbrud af irritabilitet, især hvis de er små. Det er nødvendigt at spore oprindelsen af dem og sørge for at have strategier til at bekæmpe dem.

Glitterflasker

I de sidste par år er glitterflasker blevet særdeles populært, og bruges til at lindre stress og angst hos børn. Det er dog vigtigt at præcisere, hvad formålet er, og hvordan de bruges.

• En glitterflaske er en visuel stimulering, som kan distrahere børn og gøre dem glade. Glitteret fanger deres opmærksomhed og gør dem rolige.
• De bør dog aldrig bruges som erstatning for en voksens kærlighed og opmærksomhed.
• Et barn kan for eksempel tage en glitterflaske med i deres seng hver dag. Mens dit barn observerer og bevæger den, kan du spørge hende hvordan hendes dag gik, eller hvad der bekymrer hende, hvad der gør hende bange, hvad hun kan lide og ikke kan lide, for eksempel.
• Du bør spørge uden at dømme hende og også uden at fiske efter noget bestemt. Lad det være del af et spil der fremmer hendes følelsesmæssige udvikling.

Glitterflasker er enkle ressourcer, der kan hjælpe os som forældre, og de kan let laves derhjemme.