Natlig sædafgang: Hvad er det, og hvad forårsager det?

Natlig sædafgang, der også er kendt som våde drømme, gør nogle flove og fascinerer andre. I denne artikel vil vi fortælle dig alt om det.
Natlig sædafgang: Hvad er det, og hvad forårsager det?
María Belén del Río

Bedømt og godkendt af biolog, læge María Belén del Río.

Sidste ændring: 22 december, 2022

Du sover tungt midt om natten, og lige pludselig oplever du en orgasme forårsaget af en behagelig drøm, og dit tøj bliver vådt. Denne gængse hændelse for mange personer er kendt som natlig sædafgang eller en våd drøm.

Natlig sædafgang er ikke et problem. Det er en simpel reaktion på et fysisk behov, der som regel er forårsaget af et mentalt billede. Selvom det hverken er godt eller skidt at have orgasmer i søvne, forvirrer de mange personer.

Natlig sædafgang: Derfor opstår det

Mand med hånd i bukserne

Eksperter har endnu ikke fastslået en klar årsag til dette fænomen, selvom de forbinder det med høje niveauer af testosteron. Et studie fandt frem til, at mænd med høje testosteronniveauer er mere modtagelige for natlig sædafgang. 13% af de frivillige med normale niveauer oplevede dog også våde drømme.

Andre studier antyder, at lange perioder med afholdenhed også kan forårsage natlig sædafgang. “Hvis du ikke har nogen form for seksuel udløsning, vil du have hyppigere natlig sædafgang”, siger psykolog og sexolog, Marelize Swart.

Generelt opstår natlig sædafgang under REM-søvnenI denne fase får kroppen mere ilt, og der er mere blodtilstrømning til kønsorganerne, hvilket producerer en rejsning hos mænd og ophidselse af klitoris hos kvinder, hvilket fremmer stimulation og orgasme.

Måske denne artikel også vil interessere dig: Tør orgasme: Hvad er det, og hvorfor sker det?

Oplever kvinder våde drømme?

Natlig sædafgang er ikke udelukkende noget, som mænd oplever. I et studie udgivet i Diarios de Estudios Sexuales  rapporterede 37% af kvinderne under 21 at have haft orgasmer, mens de sov.

Meget tidligere, i 1953, skønnede den kontroversielle Kinsey Reports, at 70% af kvinder havde haft orgasmer i søvne på et tidspunkt i deres liv.

Natlig udskillelse af vaginale væsker er dog ikke nødvendigvis ledsaget af en orgasme. For mænd forårsager natlig sædafgang altid ejakulation. Vaginal udflåd hos kvinder betyder, at der er seksuel ophidselse, men det kan opstå uden at nå en orgasme.

Finder natlig sædafgang kun sted i ungdommen?

Mand, der kigger under dyne, har oplevet natlig sædafgang

Nej, våde drømme har ikke en udløbsdato. Selvom der er seksuel aktivitet, kan de stadig opstå. Det er mest gængs i ungdommen, fordi der er flere hormonelle ændringer i dette stadie. Som voksen er hormonerne mere stabile, og våde drømme opstår sjældnere.

Skal man have en erotisk drøm for at kunne opleve natlig sædafgang?

Som regel er det ledsaget af erotiske drømme, men det er ikke en betingelse. Der kan være sædafgang uden en erotisk drøm og endda uden at kunne huske nogen drøm.

At få en orgasme, mens man sover, kan også være forårsaget af eksterne stimuli såsom gnidningen af lagnerne eller tøj mod kønsorganerne. Et studie udgivet af American Psychology Association antyder, at hvis man sover på maven, kan det fremme natlig sædafgang.

Man kan også have en erotisk drøm, der ender med orgasme, uden det forårsager sædafgang, selv hvis man har rejsning.

Vi anbefaler, at du også læser denne artikel: Fem tips til at nyde et tilfredsstillende og sikkert sexliv

Indikerer det et problem, hvis man ikke oplever natlig sædafgang?

Mand sover og oplever natlig sædafgang

Ikke alle personer har våde drømme, og det er lige så normalt som at have dem. Det er ikke en indikation på nogen form for seksuel dysfunktion hverken at have våde drømme eller ikke at have dem.

Nogle personer har aldrig haft våde drømme og har normal sex og orgasmer. Der er heller intet direkte forhold mellem natlig sædafgang og personens sexliv.

Nogle personer har også våde drømme, men kan ikke opnå orgasme under sex. Nogle psykologer mener, at det skyldes, at under søvn er der ingen psykologiske hæmmere, som forhindrer dem i at få orgasme, når der er en tilstand af bevidsthed.

Kan man kontrollere det?

Det er fuldstændig ufrivilligt. Der er dermed ingen måde at undgå det på eller få det til at opstå. Studier fra McGill Universitet i Canada overvejer, at man kan kontrollere sine drømme generelt, men forskning viser ikke tydelige beviser på, at det er muligt.

Som du kan se, er natlig sædafgang ikke et problem. Men hvis du har nogen bekymringer, rådes der altid til at tale med en specialist for at gøre rede for eventuelle tvivl.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Effects of Estrogen or Testosterone on Self-Reported Sexual Responses and Behaviors in Hypogonadal Adolescents. Jordan W. Finkelstein Elizabeth J. Susman Vernon M. Chinchilli M. Rose D’Arcangelo Susan J. Kunselman Jacqueline Schwab Laurence M. Demers Lynn S. Liben Howard E. Kulin. The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism, Volume 83, Issue 7. (1998). Pages 2281–2285
  • Wells, B. L. (1986). Predictors of female nocturnal orgasms: A multivariate analysis. Journal of Sex Research, 22(4), 421-437.
  • Sexual Behavior in the Human Female. Kinsey, A.; Pomeroy, W.; Martin, C., & Gebhard, P. Philadelphia: Saunders (1953). ISBN 978-0-253-33411-4.
  • The effect of sleep position on dream experiences.Yu, Calvin Kai-Ching. American Pscological Association(2012). Dreaming, 22(3), 212-221
  • Lucid dreaming as a treatment for recurrent nightmares. Zadra AL, Pihl RO. Department of Psychology, McGill University, Montreal. (1997) 66(1):50-5
  • Schmidt, M. H. (2015). Impotence and erectile problems in sleep medicine. In Sleep Medicine (pp. 457-463). Springer, New York, NY.
  • Cochran, W. G., Mosteller, F., & Tukey, J. W. (1953). Statistical problems of the Kinsey report. Journal of the American Statistical Association, 48(264), 673-716.
  • Yu, C. K. C. (2012). The effect of sleep position on dream experiences. Dreaming, 22(3), 212.
  • Lee, M. J., Yang, G. E., Chueh, H. W., Park, J. H., & Yoo, J. H. (2017). The effect of first nocturnal ejaculation timing on risk and sexual behaviors of Korean male adolescents. Annals of pediatric endocrinology & metabolism, 22(1), 43–48. https://doi.org/10.6065/apem.2017.22.1.43

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.