Opskrift på ananas- og ingefærsmoothie

· 3. maj 2018
Ananas og ingefær er den perfekte blanding. Ananasens sødme og ingefærens stærke smag komplimenterer hinanden og er tilfredsstillende for den søde tand. Her er en opskrift på ananas- og ingefærsmoothie.

Ingefær og ananas er ikke lige noget, de fleste af os tænker på at blande sammen i en smoothie. Begge har en speciel smag, som er meget forskellig fra hinanden.

Men ingefær og ananas smager faktisk rigtigt godt sammen. Det søde og det stærke passer godt sammen og giver en smoothie, der har personlighed, og som er virkelig lækker.

Du kan drikke den som en snack mellem måltiderne sammen med din frokost eller du kan lave den med veninderne, når I har lyst til en hyggedag på terassen.

Husk at du aldrig bør erstatte dine måltider med denne eller nogen anden smoothie. Selvom den er fyldt med vitaminer, så indeholder den også meget sukker, der naturligt findes i ananas.

Før vi forklarer, hvordan du laver smoothien, så er der her et par interessante facts om ingefær og ananas.

Det vidste du ikke om ananas

ananas og ingefærsmoothie opskrift

Ananas indeholder kostfibre og C-vitamin, og så smager den super godt. Ananas er dog nogle gange en smule dyrt, men det er helt forståeligt. For det kan faktisk tage op mod tre år for en enkelt ananas at blive moden.

Ananas har en intens, sød smag, der kan hjælpe med at tilfredsstille den søde tand. Husk dog på, at der er fruktose i ananas, der kan give et udsving i dit blodsukker.

  • Ananas har det femte højeste vandindhold blandt frugt. Den har omkring 87% vand i sin nettovægt. Det betyder, at det er en kilde til væske.
  • Endelig indeholder ananas et anti-inflammatorisk enzym kaldet bromelain, der er godt for din fordøjelse.

 

Det vidste du ikke om ingefær

Fordele ved ingefær

Ingefær er en fantastisk rodfrugt med mange interessante egenskaber. Den har nærmest ingen kalorier, men bruges mere som et krydderi end som egentlig mad.

  • Ingefær har en tilfredsstillende smag og giver en let brændende fornemmelse i halsen, der kan føles lindrende på for eksempel forkølelse og halsbetændelse. Den stærke smag kan også hjælpe dig med at føle dig mæt.
  • Ingefær sætter gang i fordøjelsen og kan forebygge forstoppelse.
  • Ingefær har vist sig at være mildt smertelindrende og kan også hjælpe med at lindre køresyge og kvalme, men frarådes dog til gravide med morgenkvalme.

Ingefær har mange fordele udover den fantastiske smag. Friskt, økologisk ingefær er især virkelig lækkert.

Opskrift på ananas- og ingefærsmoothie

Smoothie opskrift

Det er super nemt at følge denne opskrift på ananas- og ingefærsmoothie. Du skal kun bruge nogle ganske få ingredienser, og det tager ikke lang tid at lave, så du kan lave den på ingen tid når som helst du vil.

Der er også chiafrø i smoothien, som giver lidt ekstra kostfibre, omega-3-fedtsyrer og protein. Antioxidanterne i chiafrø bekæmper frie radikaler og forhindrer celleskader.

Chiafrø indeholder kostfibre, så de vil gøre smoothien mere mættende og hjælpe med at regulere din fordøjelse.

Ingredienser

  • 150g frisk ananas
  • 1 tsk revet ingefær (5 g)
  • 250ml vand
  • 1 tsk chiafrø (15 g)

Fremgangsmåde

  • Hæld alle ingredienserne på en blender eller saftpresser.
  • Blend ved høj hastighed, indtil du har en jævn smoothie.
  • Hæld smoothien i et glas og drik det med det samme.

Du kan søde smoothien med en smule honning, hvis du synes, at ananassen for sur. Det anbefaler vi dog ikke. Ingefæren balancerer normalt surheden.

Du bør drikke denne ananas – og ingefærsmoothie lige efter du har lavet den. Ananas oxideres over tid, så den smager bedst når den er frisk.