Radiseblade: Fordele og måder at bruge dem på

Næste gang du køber radiser, så lad være med at smide bladene ud. Ikke blot kan du tilberede dem som enhver anden bladgrøntsag, men de kan også have bestemte sundhedsmæssige fordele. Læs om, hvad de er!
Radiseblade: Fordele og måder at bruge dem på

Sidste ændring: 26 august, 2022

Radiseblade er ikke en af de mest populære fødevarer i køkkenet. Hvis du kendte alle deres fordele, ville du dog helt sikkert inkludere dem i din kost. Deres milde smag gør dem derudover gode i enhver salat eller ret.

Når du bruger denne plante, er det første, du gør, at skære bladene af. De indeholder dog nærende komponenter, som kan have en positiv effekt på dit helbred. Hvis du stadig er tilbageholdende for at prøve dem, vil vi fortælle dig, hvad deres egenskaber er, og hvordan man indtager dem. Måske du skifter mening!

Radiseblade, hvad er deres fordele?

Sandheden er, at der ikke er særlig mange studier af deres egenskaber. Populærkultur har dog længe brugt radiser som et middel til at behandle bestemte milde lidelser såsom feber, ondt i halsen, galdelidelser og betændelseLær mere om deres fordele nedenstående.

Mand holder radiser i hænderne

Folk har brugt radiser til medicinske formål i årevis, men studier beviser netop nu nogle af deres egenskaber.

De hjælper med at supplere kosten

På grund af deres lave indhold af kalorier kan man inkludere radisebalde i enhver kost for at maksimere deres fordele. Man kan faktisk blande dem med kål og nogle andre bladgrøntsager i salat og nyde dem.

I forhold til det beskriver en udgivelse fra Illinois University Extension de ernæringsmæssige komponenter af en lang række grøntsager. Udgivelsen nævner, at en dl radiser indeholder omkring 12 kalorier og stort set ikke noget fedt.

Radiseblade bidrager til en sund fordøjelse

Radiseblade kan hjælpe med at fremme fordøjelsen. Selvom videnskabelige beviser stadig mangler at bevise dets effekter, antyder nogle studier, at deres indhold af fiber kan være ansvarligt for deres fordele.

Forskning udgivet i Food and Agricultural Organization of the United States nævner, at indtag af denne del af planten kan forbedre mavetarmfunktionen og forbrændingen af fedt.

Det kan have effekter på diabetes

Diabetes er en sygdom, hvor niveauerne af glukose i blodet øges over de normale parametre. Denne lidelse er ret udbredt blandt verdens befolkning og stammer fra en lav produktion af insulin af bugspytkirtlerne eller væv, der er resistent for dets handling.

Ifølge en artikel udgivet i tidsskriftet, Nutrients, lader det til, at alle dele af radisen har anti-diabetiske egenskaber. Med hensyn til dets blade kan de reducere optagelsen af glukose i tarmene. Yderligere kliniske studier af disse effekter er nødvendige.

Måske du også vil være interesseret i at læse: Ti typer fødevarer, der bør undgås i forhold til blodsukkerbalance

Hvordan kan man bruge radiseblade til at drage nytte af deres fordele?

Den mest gængse måde at spise radiser på er ved at skære dem i skiver og spise dem rå. Man kan dog bruge radiseblade i forskellige retter og tilberede dem på den måde, man ville tilberede enhver anden bladgrøntsag på. Nogle tilberedelser med denne fødevare er de følgende:

  • Salat: Præcis ligesom med salat og spinat kan man tilføje radiseblade til enhver salat.
  • Suppe: Du kan tilberede radiseblade i suppe og kombinere dem med de andre grøntsager i retten.
  • Smoothie: Når man laver disse drikke, kan man tilføje nogle radiseblade. De vil tilføje ernæringsmæssig værdi uden at påvirke smagen.
  • Omelet: Denne ret er simpel at lave og har en dejlig smag. Tilberedelsen af den er den samme, som den for en omelet med æg og spinat, bortset fra at i stedet for den sidstnævnte ingrediens skal man bruge radiseblade.
  • Sauteret: Man kan også sautere dem i en wok sammen med andre grøntsager. Man har kun brug for salt og de krydderier, man foretrækker.
Radiser skåret i skiver

Skiver af radiser er den traditionelle måde at indtage denne plante på, men der er mange andre tilberedningsformer.

Kontraindikationer og bivirkninger

Indtaget af radiseblade er næsten altid anset som sikkert. I store mængder kan det dog irritere maven. Nogle personer kan også være allergiske for denne fødevare, selvom det ikke er særlig gængs.

På samme tid bør kvinder, der er gravide eller ammer, være særligt forsigtige, når de indtager radiser. Det skyldes, at der ikke er nok informationer om deres effekter i denne periode.

Eftersom det hjælper med at sænke blodsukkerniveauer, bør personer med hypoglykæmi afholde sig fra et stort indtag. Hvis man lider af galdesten, bør man også være forsigtig med at spise radiseblade. Det skyldes, at denne fødevare øger strømmen af galde, og denne handling kan forårsage pludselig smerte på grund af blokering af stenene.

Som det sidste må man ikke glemme, at i moderate mængder har anvendelsen af denne plante ikke nogen bivirkninger. Man kan derfor inkludere den i sin kost uden nogen problemer og teste dens fordele. Hvis man har nogen symptomer, er det bedst at gå til lægen.


Alle citerede kilder blev grundigt gennemgået af vores team for at sikre deres kvalitet, pålidelighed, aktualitet og validitet. Bibliografien i denne artikel blev betragtet som pålidelig og af akademisk eller videnskabelig nøjagtighed.


  • Banihani S. A. (2017). Radish (Raphanus sativus) and Diabetes. Nutrients9(9), 1014. https://doi.org/10.3390/nu9091014
  • University of Illinois Extension. Watch Your Garden Grow. Recuperado el 26 de agosto de 2020. https://web.extension.illinois.edu/veggies/radish.cfm
  • Rolón Riquelme, Olga Yolanda. “Efecto de la dieta macrobiótica como prevención del desarrollo de cánceres del aparato digestivo.” (2018).
  • Soliveres Higuera, Irene. “Dieta vegetariana y vegana durante el embarazo y la lactancia materna.” (2017).
  • Jang, H. S., Ahn, J. M., Ku, K. H., Rhee, S. J., Kang, S. K., & Choi, J. H. (2008). Effect of radish leaves powder on the gastrointestinal function and fecal triglyceride, and sterol excretion in rats fed a hypercholesterolemic diet. Journal of the Korean Society of Food Science and Nutrition. https://doi.org/10.3746/jkfn.2008.37.10.1258

Denne tekst er kun til informationsformål og erstatter ikke konsultation med en professionel. Hvis du er i tvivl, så konsulter din specialist.