Sådan kan man beregne glykæmisk indeks

Det glykæmiske indeks er nyttigt for diabetikere, men også for personer, som lider af hypoglykæmi. Hvad består det af? Hvordan beregnes det? I denne artikel vil vi fortælle alt om det.

Glykæmisk indeks er et parameter, som har opnået vigtighed de seneste år, især for diabetikere. Dette parameter måler en fødevares evne til at øge blodsukkerniveauer. Blodsukker er mængden af glukose i blodet, hvilket opstår efter fordøjelsen af kulhydrater i fødevarer.

Det glykæmiske indeks blev skabt for omkring 30 år siden for at klassificere fødevarer ud fra hastigheden, som de kan hæve glukoseniveauer i blodet med. Dets gavnlighed er dog ikke begrænset til diabetikere. I denne artikel vil vi forklare alt, hvad du har brug for at vide om det.

Hvad er glykæmisk indeks?

For at kunne forstå det glykæmiske indeks ordentligt, er det vigtigt først at tale en smule om diabetes. Diabetes er en sygdom, som påvirker blodets glukoseniveauer. Dette opstår, fordi kroppen ikke producerer insulin eller ikke kan bruge det ordentligt. Insulin giver glukose mulighed for at trænge ind i cellerne.

Når dette opstår, kan det overskydende glukose i blodet forårsage stor skade, som tiden går. Mange studier forbinder diabetes med hjerte-, øjen- og nyresygdomme, blandt andre.

Det glykæmiske indeks stiger på grund af dette problem, eftersom det giver folk mulighed for at måle blodsukkerniveauer efter at have spist forskellige fødevarer. Dermed bliver det muligt for folk at vælge de mest passende fødevarer ifølge deres helbredsmæssige tilstand.

For eksempel har en diabetiker brug for fødevarer med lavt glykæmisk indeks. Når en person lider af hypoglykæmi (en mulig livstruende tilstand kendetegnet ved lavt blodsukker), har de dog brug for fødevarer med et højere indeks.

Sådan kan du beregne glykæmisk indeks

Kort sagt kan vi sige, at dette indeks er et numerisk udtryk, som fortæller, hvordan blodets glukose varierer efter at have spist bestemte fødevarer. Det er faktisk en simpel laboratorietest. Nu til dags giver flere beregnere dig mulighed for at kende det glykæmiske indeks for fødevarer.

Det benyttes til at afgøre hastigheden, som kulhydrater trænger ind i blodet som glukose med. Det måles på en skala fra 0 til 110. Dermed:

• Fra 0 til 55 er et lavt indeks.
• Mellem 56 og 69 er en mellem værdi.
• 70 til 110 er et højt glykæmisk indeks.

Jo højere værdien, jo hurtigere vil blodsukkerniveauet dermed stige. Diabetikere bør prøve at undgå et spring i glukoseniveauet. Det er derfor nyttigt for dem at planlægge måltider, mens de har dette indeks i baghovedet.

Sådan varierer det

Det glykæmiske indeks for fødevarer varierer alt afhængig af faktorer, såsom tilberedelse og form for indtagelse.  Juice har for eksempel et højere glykæmisk indeks end frugt i sin naturlige form.

Som vi nævnte ovenfor, kan dette parameter hjælpe folk med at planlægge deres måltider. Der er dog mange andre faktorer, der spiller en rolle, såsom glykæmisk belastning. Det er derfor vigtigt at tale med en specialist, før man begynder på en kur.

Det glykæmiske indeks på den samme fødevare varierer også i forhold til bestemte aspekter. For eksempel i tilfælde af frugter og grøntsager, øges dette parameter i takt med, at fødevaren modnes. Ligeledes påvirker tilberedelsen og formen for indtagelse også indekset. Interessant nok kan selv måden at bage brød på påvirke dette indeks.

Konklusion

Det glykæmiske indeks er et nyttigt parameter i bestemte situationer, såsom til diabetikere, hvilket giver dem mulighed for relativt at kunne kontrollere deres blodsukker efter et måltid.

Overordnet inkluderer nogle af de mest anbefalede fødevarer bælgfrugter, grøntsager og de fleste frugter. Fiber har tendens til at sænke en fødevares glykæmiske indeks.

På den anden side kan det hjælpe folk med at vide, hvordan de skal hjælpe folk, der lider af hypoglykæmi. I dette tilfælde vil det hjælpe folk, der lider af denne tilstand, at vælge fødevarer med et højt indeks.

Det er dog bedst at tale med en læge eller ernæringsekspert for at lære om problemet, før man træffer nogen beslutninger, der vil påvirke deres kost.